Min mor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 21 aug. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om en pige som har en mor, som ikke synes livet er så sjovt som det har været. Moren lader alt sin vrede og angst gå ud over den pige, vi følger i historien. Men en dag går det over gevind.


6Likes
8Kommentarer
470Visninger
AA

1. 1983 der hvor det hele startede

"Her skat tag et glas saftevand" lød det fra min glade mor. Det var tirsdag formiddag og jeg min mor, far og lillebror sad på en dejlig båd, midt ude på havet i Spanien. Det var min fødselsdag, og som altid var det jo fødselsdagsbarnet der bestemte hvad man skulle lave. "Skål" brølede min far, og tog min hånd op i vejret. Mor jublede, og kyssede mig midt på panden "tillykke min skat". Jeg grinte, det var en dejlig følelse at være omringet af glade mennesker. Jeg kiggede på min lillebror, som var fuld igang med at lege med sine biler, da han fik øje på mig sendte han mig et hurtigt smil, og gik så igang med at lege igen. Den dejlige sol skinnede på min vinter hvide hud. Før jeg nåede at sætte mig til rette, blev jeg rusket voldsomt i, det var far, han smilede over hele ansigtet " Maja du skal jo ønske " skreg han. Jeg satte mig op og mor rakte mig en lille sød vanilje kage, med rød glasur og et lille lys. "Ønsk,ønsk, ønsk" blev der råbt i kor, men selvom jeg ikke troede på det ønske pjat, gjorde jeg det alligevel. "Hurra hurra huraaaa.." Skreg de da det lille lys blev pustet ud. Jeg grinte, men stoppede hurtigt med det da jeg hørte et lyn slå ned fra himlen. Far rystede på hovedet mens mor så meget bekymret ud. De kiggede på mig med våde øjne og rakte mig en åre, jeg vidste hvad det betød og hjalp den alt hvad jeg kunne, med at sejle båden i land. Vi nåede ikke langt før en voldsom regn slog ned. Båden vippede til side til side. "Ro alt hvad du kan Maja" sagde far stille, for ikke at gøre lillebror urolig. Regnen blev mere heftig og slog hårdt ned på båden, så den stille og roligt begyndte at synke. "Tag redningsvest på" skreg far. Lillebror gik så meget i panik, at han sprang ud i vandet uden redningsvest. Hurtigt kom far til undsætning og smed redningsvesten og sprang ud på det 900 meter dybe vand. "Hjælp hjælp" skreg mor grædende, men inderst inde vidste hun jo godt at ingen kunne hører hende, midt ude på havet. "Vi bliver nødt til at svømme i land Maja, båden synker!" Mor tog hårdt fat i min arm og sammen hoppede vi ned i vandet. Vi begge gispede efter vejret, mens vi svømmende der ud af. "Der er land" spruttede mor. Jeg var den første der rørte strandkanten og ligeså snart jeg så min mor,trak jeg hende ind.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...