You are my one in 6 billion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 19 sep. 2013
  • Status: Igang
Lyder det ikke fantastisk at møde sin one and only i en alder af 16 år? Jacob Hudson er sikker på, at Luke Edwards er den, som han vil være med resten af livet. Men er Luke sikker på, at han vil være sammen med Jacob? Jacob har også sine indre dæmoner at kæmpe med, og kan Luke holde det ud? Kan han hjælpe ham?
Det gør det heller ikke nemmere, at det er svært på hjemmefronten, men Jacob kæmper en kamp.
En kærligheds historie om det at give slip, de svære ting i livet, teenagelivet, ulykkelig kærlighed, indre dæmoner og frygt.

4Likes
21Kommentarer
914Visninger
AA

3. I hate you, I miss you

Jeg hev mine nøgler op af lommen, låste døren op og trådte ind i den kolde opgang. Lugten af røg og sprut ramte mine næsebor og jeg rystede svagt på hovedet. Jeg bevægede mig op af trapperne og op på 1. sal. Inden jeg gik ind, trak jeg vejret dybt og prøvede at tage mig sammen, da jeg ikke vidste hvilket syn der ville ramme mig. Med svedende hænder, hev jeg ned i dørhåndtaget og gik ind i lejligheden. Det første der ramte mig, var en kraftig stank af røg, dernæst en lugt af sprut. Lige som jeg havde regnet med. Jeg prøvede at være så stille som muligt, og lige da jeg skulle til at lukke døren til mit værelse, hørte jeg hans stemme. 

"Er du hjemme, Jaco?!" Det løb mig koldt ned ad ryggen.

"Ja, Jack," svarede jeg tilbage og prøvede at lukke døren, men han var kommet hen til min dør, og havde sat sin fod i klemme, så det var umuligt for mig at lukke den.

"Ikke så hurtigt, knægt! Hvor fanden har du været hele dagen?!" Hans øjne stod i gløder.

"Jeg har været i skole, Jack. Ligesom jeg er alle andre dage," Jeg gad ikke hans pis i dag.

"Nu ikke så næsvis!" Sagde han og hev fat i min trøje, så jeg blev skubbet tættere ind mod ham. Han grinte hæst, og aede mig ned af kinden med hans anden hånd. Jeg bed tænderne hårdt sammen og prøvede at styre min vejrtrækning. Sommerfuglene i min mave fra tidligere var forsvundet, og blevet erstattet af en kæmpe bunke sten.  

"Jeg har ellers savnet dig vældig meget," Han lænede sig frem og slikkede mig blidt på kinden. Jeg vendte arrigt mit hovede væk og han strammede grebet om min trøje, så jeg blev trukket tættere på ham. Han pressede hårdt sin krop ind mod min, lagde en finger under min hage og løftede mit hovede så jeg kiggede på ham. Han stirrede mig lige i øjnene, og jeg kunne ikke læse hans ansigtsudtryk. Pludselig gav han slip på mig, og skubbede mig ind på mit værelse så jeg hårdt ramte gulvet. Han forlod mig liggende på gulvet og jeg hørte flasker klirrer ude i køkkenet. Jeg ømmede mig og sukkede tungt. 

Jack var en af mine fars gamle venner, som havde lovet min far, at passe på mig efter han døde. Jeg ville nu hellere være alene. Jeg hadede Jack overalt på jorden, og han gjorde absolut intet godt for mig. Han tæskede mig tit, og var meget truende og frembrusende overfor mig. Hele huset stank altid af røg og sprut, så jeg prøvede så godt jeg kunne, at holde mit værelse rent, så jeg kunne holde ud at være i lejligheden. Jeg rejste mig op fra gulvet og hev ud i min t shirt. Den havde udvidet sig, der hvor han havde holdt fast. Endnu en t shirt han ødelægger. Tak Jack, tak. Jeg sukkede endnu engang og trak trøjen over hovedet. Træt satte jeg mig ned i sengen, og begravede ansigtet i mine hænder.

Jeg savnede mine forældre, overalt på jorden. Åh, hvor jeg dog savnede dem. Hvordan helvede kunne de egentlig finde på, at efterlade mig hos Jack? Efter min fars død, tog min mor sit eget liv i sorg. Jeg havde stadig ikke tilgivet hende. Hvordan kunne hun efterlade mig her? Sommetider tænkte jeg på, om nogle egentlig ville savne mig, hvis jeg en dag var væk? Jeg ville se mine forældre igen, og det ville jo være den eneste måde. At tage mit eget liv. Jack ville sikkert være ligeglad. Han så mig alligevel bare som en pinsel. Tårerne samlede sig i mine øjne, og begyndte at trille ned af kinderne. Jeg tog mine hørertelefoner i ørerne og skruede helt op. Jeg skulle lukke verden ude. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...