Forfatter i krig - TMI FF

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Igang
Deltager i fantasy-konkurrencen. Valgmulighed 3, TMI fanfiction.

Acasia er skyggejæger.
Skyggejægere dræber demoner for at redde menneskene, men det er ikke det der er målet for Acasia. Hun elsker at skrive, og har altid pen og papir på sig. Og som skyggejæger er der rigeligt at skrive om.
Acasia bor med sin lillebror, Felix, i byen Allicante i skyggejægerlandet Idris. Derfor er hun altid omgivet af skyggejægere. Men der er fredeligt i Idris, og slet ikke nok at skrive om, og Acasias neststørste ønske, lige under at blive en berømt forfatter, er at opleve verdenen uden for Idris.

*Cover og Titel er midlertidige, og bliver måske ændret senere*

5Likes
10Kommentarer
506Visninger
AA

3. Kapitel 1

Det bankede på døren. Acasia lukkede hastigt hæftet og skubbede det ind under sengen med hælen.

”Der er mad!” lød en kvindestemme inden skridtene igen forsvandt væk mod køkkenet. Acasia gabte og rejste sig op fra sengen. På vejen mod køkkenet mødte hun Figaro, som hun strøg en gang over ryggen, selvom den egentligt ikke havde fortjent det.

 

Ude i køkkenet sad Felix og hans fremtidige Parabatai, Victor, allerede ved bordet. Eller, det var ikke officielt, at de ville gennemgå ceremonien og bindes sammen til at beskytte hinanden i krig som brødre, men alle regnede med det. Lige siden de mødtes fem år tideligere, havde de været uadskillelige. Det var sjældent at Felix var herhjemme alene – enten var Victor her, eller også var Felix hos ham.

Acasia satte sig ned ved bordet over for dem med et suk.

 

”Mor, kan jeg ikke komme med dig til London?” spurgte Acasia for tusinde gang siden hun havde fået at vide, at hendes mor skulle til London, sammen med nogle andre kvinder fra Idris. Der var kun en uge til, og tiden var ved at løbe ud.

”Det ved du godt, du ikke må, skat,” svarede hun træt. ”Det er alt for farligt for mindreårige.”

Acasia mumlede surt et ’tak for mad’ ned i sin tallerken, inden hun gik fra bordet.

 

Acasia satte kursen mod træningsrummet. Det var ikke særligt stort, men der var lige nok plads til an god sværdkamp og en skydebane. Hun ville egentligt hellere stå og observere tingene fra sidelinjen, så hun bedre kunne skrive det hele ned, and selv at være i midten af et slag. Ikke fordi hun var bange. Man har bare ikke særligt godt overblik hvis man står i midten af det hele, omringet af død og ødelæggelse.

Men skyggejægere skal lære at kæmpe. De blev bragt til verdenen af Jonathan Skyggejæger og Englen Raziel for at beskytte menneskene mod dæmoner – ikke for at skrive historier om det. Og desuden blev hun nødt til at bevise, at hun sagtens kunne klare en lille tur til London.

Acasia greb om sit yndlingsvåben – en bue. Ikke fordi det var et flot våben (det ville sikkert se sejere ud at svinge med Saraph-klinger i stedet), men fordi man kunne overvåge kampen, men alligevel kæmpe.

 

Hun hev et pilekogger over hovedet og placerede sig foran målskiven. En pil blev lagt på buen, og hun sigtede efter den sorte cirkel i midten af målskiven. Først 5 skud uden runer. Det var en regel, hun havde lavet med sig selv. Det nyttede ikke noget at gøre sig afhængige af dem.

De første tre pile landede to cirkler fra midten. De to sidste landede tre fra den sorte cirkel. Acasia sukkede, men hev alligevel sin sølvgrå stele frem fra lommen. Hun satte den spidse ende af cylinderen mod sit venstre håndled og tegnede en præcisions-rune, der mest af alt lignede et stor kors med fire små kors i enderne. Stelen efterlod en sort streg, som hvis hun havde tegnet med sprittusch, og ikke brændt det ind i huden, som stelen gjorde.

Så snart hun fjernede stelen fra hånden, kunne hun mærke forskellen. Hun lagde cylinderen tilbage i lommen og lagde igen en pil på buen.

Denne gang ramte de to første pile i cirklen lige uden for den sorte midte. En lige på kanten. De to sidste i det sorte felt.

 

Netop som Acasia lagde den sjette pil på buen, åbnede døren sig bag hende. Det var hendes mor. Lige siden hun først havde opdaget Acasias regelmæssige træning efter aftensmaden, var hun kommet forbi næsten hver aften. Hun smilede bare kort til sin datter, kiggede på målskiven med et nysgerrigt blik og forsvandt igen.

Acasia skød den sidste pil, anden cirkel fra midten, og gik hen til målskiven for at hente pilene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...