De søvnløse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2014
  • Status: Igang
Alena er en søvnløs. Hun kan læse andres tanker, og plante tanker i andres hoved, som de så agerer på. Denne evne gør at de fleste der besidder den, ikke kan sove, grundet frygten for at komme til at plante en negativ, eller destruktiv tanke i hovedet på en de elsker, ved en fejl. Derfor bliver de kaldt de søvnløse. Der er ikke mange søvnløse tilbage i Sistanien, da den magtfulde Dronning Aldra har sendt sine mænd ud og slået søvnløse ihjel, og sendt frygt i hjertet på borgerne. De eneste søvnløse der er tilbage i Sistanien, er dem der lever i hemmelighed blandt menneskerne, eller modstanderne mod Dronningen.

11Likes
33Kommentarer
1234Visninger
AA

10. Lev

Matthews ansigt var dækket af sår, og blodet løb fra munden af ham. En ældre soldat med Dronningens royale mærke på sin kofte, lagde an til endnu et slag, og Matthew prøvede, uden held, at blokere hans slag. Hans hænder var bundet på ryggen. Matthew spyttede på jorden, og kiggede op mod soldaten. 
”Min far får dig hængt for det her.” Soldaten grinte, og sparkede ham i maven. Matthew krampede sammen, og væltede forover. 
”Det rager mig hvad din far gør. Jeg har fået æren af at banke en lille snothvalp som dig. Den tager jeg glædeligt imod.” Han sparkede mod Matthews ribben, og et højt knæk fyldte rummet. Matthew råbte i smerte, og prøvede at vride sine arme fri. Hans ene øje var hævet, og han kunne ikke se klart. Det dunkede i hans ribben, venstre fod, venstre arm, og hans hoved. Han prøvede at tænke klart, men kunne ikke huske hvad der var sket. En ung mand kom ind. Han manglede det ene øre, flere af hans tænder var væk, eller flækkede, og han havde grimme ar ud over arme og ansigt. Han havde en kortærmet sort tunika på, og et par sorte posebukser. Soldaten nikkede til ham, og bevægede sig ud af rummet. Den unge mand trak en skammel ind foran Matthew, og satte sig på den. 
”Er du sulten?” Matthew kiggede op på ham, uden at svare. Så spyttede han efter ham. Den unge mand gav ham et slag på siden af ansigtet, der sendte Matthew i gulvet. 
”Jeg er Theo. Og jeg skal bruge nogle svar. Vi kan gøre det på den pæne måde, eller på den slemme måde. Personligt foretrækker jeg den slemme måde.” Matthew kom langsomt til sig selv, og satte sig op. 
”Jeg siger intet.” Theo sukkede, og greb fat om Matthews kinder. 
”Det siger du nu.” Theo skubbede Matthew bagover, og rejste sig op. 
”Hvor var Alena og hendes redningsmænd på vej hen?” Matthew kæmpede for at komme op, men måtte give op. Theo sparkede mod Matthews ribben, og ramte samme sted som soldaten. Matthew skreg op, og alle hans muskler i kroppen spændtes. Han hostede kraftigt efter vejret, og små dråber af blod landede på gulvet, og Matthews bare overkrop.
”Det ved jeg ikke!” Tårer dannede sig ved hans øjenkrog, og han kæmpede for at de ikke nåede længere. ”Jeg ved det virkelig ikke! Så slå mig dig bare ihjel istedet for!” Theo satte sig på knæ foran Matthew, og greb fat i hans hår. 
”Men det er jo ikke min opgave. Så nu synes jeg du skal begynde at snakke. Ellers ryger tænderne.” Theo knyttede hånden, og slog til. Matthew kunne smage blod i munden, og hans syn blev sløret.
”Aldrig.” Matthew spyttede mod Theo, og ramte hans tunika. Theo kiggede ned ad sig selv, og med en voldsom bevægelse, slog han Matthews hoved i jorden, og rejste sig. 
”Jeg kommer tilbage senere. Hvis du vil overleve, så begynd at snak.” Matthew lukkede øjnene, og krop sammen i fosterstilling. Døren blev lukket, og man kunne høre en tung lås blive slået henover døren. 
”Alena... Lev...” Matthews stemme var næsten en hvisken. ”Lev...” 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...