De søvnløse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2014
  • Status: Igang
Alena er en søvnløs. Hun kan læse andres tanker, og plante tanker i andres hoved, som de så agerer på. Denne evne gør at de fleste der besidder den, ikke kan sove, grundet frygten for at komme til at plante en negativ, eller destruktiv tanke i hovedet på en de elsker, ved en fejl. Derfor bliver de kaldt de søvnløse. Der er ikke mange søvnløse tilbage i Sistanien, da den magtfulde Dronning Aldra har sendt sine mænd ud og slået søvnløse ihjel, og sendt frygt i hjertet på borgerne. De eneste søvnløse der er tilbage i Sistanien, er dem der lever i hemmelighed blandt menneskerne, eller modstanderne mod Dronningen.

11Likes
33Kommentarer
1249Visninger
AA

4. Hvem er du...?

De mange farver, bevægelser, varmen fra lokalet, det hele slugte mig, og trak mig med ind i lokalet. Væggene var dækket af guld, og stearinlys lyste det store lokale op. Lysekroner hang højt oppe over os, og vinduerne var enorme, og dækket med rødt stof, så guldet rigtig kunne stråle. Orkesteret stod ovre i det ene hjørne, og jeg fangede mig selv i at stirre lidt for længe. Matthew kiggede nysgerrig på mig.
"Du har vel været til et maskebal før, ikke?" Jeg rystede mig selv ud af trancen.
"Pff! Jo selvfølgelig! Maskeballet er det der hvor folk danser... Iført masker..." Jeg tog mig selv til hovedet. Maskeballet er hvor folk danser med masker? Hvad er der galt med mig?... Jeg kiggede op mod Matthew. Hans øjne var blændende, og jeg blev som fanget.
"Skal vi?" hans stemme slog mig ud af trancen. Jeg kiggede op, og så Matthew ventede på et svar.
"Hm?" 
"Danse? Du er ikke helt så hurtig. Sikker på vi ikke skal få tjekket om du slog noget løst da du faldt?" Jeg kunne mærke mine kinder blev røde, og smilte til ham. 
"Argh det tror jeg nu ikke. Men jeg kan altså ikke danse særlig godt..." Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare at jeg aldrig havde lært at danse, og brugt alt for lang tid i et fængsel, hvor jeg var underernæret, og syg hele tiden. 
" Jeg skal nok hjælpe...." Matthew blev afbrudt af en høj lyd. Vi kiggede begge to op mod lyden, og så en person stå og trutte meget falsk og højlydt i et horn. Der blev stille i lokalet, og en person kom ind. Jeg kiggede lidt på personen, og den store kjole, med høj halskrave, afslørede med det samme hvem det var. 
"Goddag alle sammen. Jeg, Aldra, har i aften æren af at vise jer noget helt særligt. Som nogle af jer ved, så har jeg i lang tid jagtet, og dræbt, søvnløse." Jeg kunne mærke blodet koge inde i mig, og jeg måtte bruge alle mine kræfter for ikke at hoppe i hovedet på hende." Og i aften har jeg æren af at henrette den længe eftersøgte Alena. Hun har længe været leder af en gruppe oprøre, men dette slutter nu! Vi skal vise de afskum at vi ikke bare er til at narre, og føre bag lyset!" Folk omkring mig jublede, og klappede. Jeg kiggede på Matthew, der stod helt stille, med hænderne bag armene, og lyttede. Jeg vendte mig mod Dronningen, og gjorde mit ansigt helt stift og følelseskoldt. Der blev stille i lokalet, og Aldra vendte sig utålmodigt mod en vagt. 
"hvor er hun henne?" Vagten kiggede over mod en lille udgang, og efter lidt vendten, gik han derover. Han forsvandt hurtigt ind gennem udgangen, og man kunne høre fjerne skridt, der bevægede sig nedad. Vi stod alle i stilhed, og Aldra begyndte langsomt at trippe med foden. Stilheden føltes som var den der i evigheder, og så kunne man høre hurtige skridt, der faldt over hinanden i et forsøg på at løbe op af trappen. Vagten kom ind, med en rødlig masse på hænderne, og et forskræmt ansigtsudtryk. Aldra kiggede uinteresseret på ham.
"Ja?" Vagten hev efter vejret.
"Hun er væk." Aldra gik over mod ham. 
"Væk?" Vagten nikkede hurtigt, og fik sat sin vejrtrækning på plads.
"Hun er stukket af, min Frue. Der ligger en vagt dernede. Vi ved ikke hvornår, men hun kan være over alle bjerge nu." Aldra greb fat i kraven på ham.
"Find. Hende. Nu!" Hun kastede ham bagover, og gik op mod sin trone. Hun trak en kasse frem og åbnede den. 
"Her er der sværd til folket. Den første der bringer mig hendes hoved, får al den guld og rigdom i kunne drømme om. Tjep tjep." Folk begyndte at bevæge sig op mod hende, imens snakken bredte sig. Matthew tog fat i min arm, og hev mig ud af bagdøren. 
"Vi skal en anden vej. Kom." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...