Det sidste valg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2013
  • Status: Igang
Når du dør, så kommer du i himlen eller helvede. Gode mennesker bliver til en engel, som sidder og snakker med gud, eller kigger ned på menneskene. Og helvede, tjaae, det er noget inde ved jordens kerne, djævle, satan og alt det der. Det er livet efter døden, ifølge menneskene. Men da Julian dør, opdager han, at intet er som han troede, og han står nu over for den vigtigste beslutning, nogensinde.

2Likes
8Kommentarer
289Visninger
AA

2. Det sidste valg

Jeg kan mærke jeg falder. Jeg kan ikke se det, alt er sort, men jeg ved jeg falder. Er det virkelig sådan, at døden føles? Hvad med alle de teorier om, at man ser sig selv oppefra, eller går gennem en lang farverig tunnel? Det her kan ikke være døden. Der må være noget mere. Ens liv kan ikke ende sådan her. Men jeg bliver ved med, at falde. Og falde. Og falde. Jeg må vel indse, at livet efter døden, ikke er som forventet. Der er hverken himmel eller helvede. Men lige i det jeg tænker det, kan jeg se lys under mig. Det svagt, men det er der. Langsomt kommer det tættere på, og jeg kan se, at det kommer fra en åbning. Jeg er nødt til, at ramme åbningen, ellers bliver jeg ved med at falde, for evigt. Jeg ved ikke hvordan jeg ved det, men jeg er sikker på det er rigtigt. Jeg bøjer svagt i benene, og gør klar til, at lande. 

Jeg står midt i en gang. Der er to lukkede døre, i hver sin ende af gangenDen ene halvdel af gangen er hvid, den anden er sort. Jeg har en fod placeret i hver halvdel. Som om jeg selv kan vælge. Jeg begynder, at vende mig om mod den hvide side, da det ville være skørt ikke, at vælge himlen. Jeg tøver. Hvad nu hvis det ikke er, som man tror? Ind til videre har alt hvad jeg troede, været løgn. Jeg har aldrig hørt om, at man falder ned i en gang, og så selv kan vælge. Det lyder skørt.

"Julian. Hør efter.

Lyder en høj dyb mande-stemme, den kommer oppefra. Men det føles som om der bliver talt inde i mit hoved. Som om, at ingen andre ville kunne hører det.

"Der er også kun dig, der hører mig."

Jeg er lige ved, at hoppe ud af mine sko. Han havde læst mine tanker. Jeg tøvede lidt, men forsøgte mig så med, at tænke, hvad er det her? Hvad skal jeg?

"Du er en af de udvalgte. Du kan selv vælge."

Udvalgt? Selv vælge? Hvad betyder det? Er hele min familie det?Jeg føler, at min hjerne drejer rundt, som en frisbee mens den blev kastet. Jeg har så mange ubesvarede spørgsmål, og jeg forstår intet. Jeg har det som om, at stemmen kan forsvinde hvornår det skal være, så jeg er nødt til, at få noget og vide hurtigt.

"Jeg vil besvarer alle dine spørgsmål, så længe det er inden for reglementet. Du er udvalgt, som den eneste i din slægt, så du kan selv vælge himlen eller helvede," stemmen stoppede, og trak vejret ind, som om han ikke vidste om han skulle sige mere. "Det sted du vælger vil du være for evigt, du vil aldrig blive genfødt som et nyt menneske."

Jeg fik kuldegysninger. Jeg havde troet, at det var godt og være udvalgt. Men det lød som en straf. Evigheden er lang tid. Meget lang tid. Længere end jeg kan forestille mig. Det er vigtigt, at jeg vælger det rigtige nu. Og det må selvfølgelig være himlen. Ikke? Intet svar. Jeg havde forventet, at stemmen ville komme tilbage, men han var væk. Det er op til mig selv nu.

Jeg ved himlen er det rigtige valg. Men hvorfor tøver jeg så? Det er som om, at der går en snor fra mig, og ned til helvede, og der hele tiden bliver trukket i den. Hvordan skal jeg vælge mellem noget, som jeg ikke ved hvad er? Jeg læner meget op ad væggen, og glider ned, så jeg sidder med armene på knæene. 

Jeg kommer til, at tænke på en roman jeg engang læste. Den handlede om en mand der var udødelig, og havde levet i over 1000 år. Han havde set hele verden, og synes det var vidunderligt, at være udødelig. Dengang havde jeg ønsket mig, at blive udødelig. Og nu hvor jeg får det ønske opfyldt, så vil jeg ikke. Hvem har lyst til, at flyve rundt i himlen for evigt? 

Jeg kigger på den sorte halvdel, og det er som om der går et sug igennem mig. Jeg rejser mig op, og mærker igen, at der bliver trukket i mig. Jeg lukker øjnene.

"Det er det sidste valg jeg tager i mit liv," jeg trækker vejret ind. "Og det værste af dem alle."

Før jeg fortryder tager jeg to lange skridt, og åbner døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...