Pigeliv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om Nana på 16 år, der lever det helt normale teenage-liv med skænderier, veninder og forelskelser. ------------------------------------------------------------------------------Er dårlig til at forudbestemme mine historier(selv de korte), så har lidt svært ved at skrive mere præcist, haha, sorry.
Men øh, ja, det her bliver mit første forsøg på en længere historie nogensinde, men jeg håber på det bedste og håber, at I vil give det en chance og bære over med mig, hvis det går helt i ged.

9Likes
7Kommentarer
402Visninger
AA

2. 1- Beach & Boys

Jeg sad på min seng og kørte hånden igennem Bobos bløde pels. Bobo er min bomuldshund, som jeg fik, da jeg var seks år gammel og ønskede mig en pony. Jeg fik den her lille, hvide krøltop med en lys, marineblå sløjfe om halsen og et kort hvorpå der stod: "Vuf, vuf! Jeg er din nye pony, og du skal navngive mig. Hvad skal jeg hedde?" "Bobo," hviskede jeg så, da min mor havde læst kortet op og min far overrakt mig hvalpen. Kort efter fik Bobo et fint brunt, læderhalsbånd med diamantbesat spænde og navneskilt. 
       Nu sad jeg og tænkte på min dag, der var gået. Den var egentlig gået som en meget normal sommerdag. Jeg var vågnet ved 9-tiden, og solen og fuglenes sang strømmede ind ad vinduet. Jeg løftede Bobo op fra hans kurv og lå og nussede lidt med ham i sengen, inden jeg gik ud og flettede mit hår op, tog en bikini og solbriller på og lavede en smoothie, som jeg tog med ud i haven, mens jeg nød den allerede varme sol.
       Mine forældre var taget på arbejde, så jeg havde huset for mig selv. Det havde jeg ofte. Jeg kunne godt lide det, selvom det til tider føltes lidt ensomt og tomt. På trods af at mine forældre havde arbejdsdage der hed 8 til 17 og en times køretid hver vej fem dage om ugen, svigtede de mig ikke. Jeg stod for madlavningen, rengøringskonen for rengøringen og mor for indkøb. I weekenderne lavede vi mad sammen, tog ud at spise eller var til en eller anden sammenkomst. Vi spiste altid sammen og lavede ofte aktiviteter sammen. Min far var meget stor fodboldfan, som de fleste mænd, så når der var en fodboldkamp, så vi den enten på stadion eller i TV'et. Min mor var designer, så modeshows og pænt tøj var en del af min hverdag. 
       Jeg havde en bror, der for længst var flyttet hjemmefra og gift og havde børn. Han var blevet født da mine forældre var 18-19 år og i gang med deres sidste år på gymnasiet. Min far havde så knoklet videre og var bestået med en fremragende studentereksamen. Derefter tog han direkte videre på revisoruddannelsen. 5 år efter var han ansat som ledende revisor i et stort firma og tjente godt med penge.  I mellem tiden havde mine bedsteforældre været fælles om at betale huslejen og en del regninger, mens min bror var i dagpleje og børnehave, og min mor tog sin studentereksamen og gik videre og blev tøjdesigner. Det har så resulteret i, at jeg stort set har levet som luksusenebarn hele mit liv.

Min mobil vibrerede, så jeg smed solbrillerne op i håret og tjekkede. En sms fra Rebecca; 

                                "Hey NanNan!
                                  Dig+mig+stranden idag kl.12=?
                                  Møs fra din Becs"

                                "Totaaaaaaaaaaaal deal!
                                  Møssar"

Rebecca var min bedsteveninde og havde været det siden børnehaveklassen, hvor vi var blevet placeret ved siden af hinanden. Rebecca var straks begyndt at fortælle om den her kanin, hun lige havde fået. Den hed Yrsa, og hun hadede bare navnet, så hun var gået over i kirken og havde spurgt præsten, om han ikke ville omdøbe den til Tullenin. Det havde han sagt ja til, så Rebecca var løbet hjem og tilkaldte sine forældre og to små søskende, og så var de taget til kanindåb. I mens hun sad og fortalte den her historie, vidste jeg ikke en gang, hvad hun hed. Så da hun var færdig, sagde jeg noget i stil med:
       "Det var da godt. Jeg hedder Nana. Hvad hedder du?"
Først kiggede hun lidt fornærmet på mig, som om jeg ikke kunne tillade mig ikke at være mega begejstret for hendes fortælling. Men så havde hun svaret, at hun hed Rebecca og smilet stort. 
       
Rebecca og jeg lå og kiggede efter drenge. Hvad skulle man ellers lave på stranden? Stranden var lig med mission "bliv lækkerhed, fang lækkerhed". Lige pt havde vi kig på en flok drenge, der stod og plaskede i vandkanten og lignede nogen, der syntes, det var koldt. To af drengene lignede nogen, der havde været under. De kom og tog en af de andre drenge og trak ham med ud og under. På vejen derud sprællede og vred han sig som en eller anden ål. Da han kom op af vandet igen, startede der en krig. De resterende drenge blev også involveret, og så var der for alvor krig. De så alle sammen ret søde ud, som de flygtede og lavede underlige hop, for at undgå vandet. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da ham, der var blevet trukket ud hoppede på en af de andre bagfra. De væltede begge to og trak et par af de andre med i faldet. 
       "Vil du ikke med ud i vandet? Jeg er ved at koge væk her," sagde Rebecca. Jeg kiggede på hende og så hende sende mig et alt for uskyldigt smil.
       "Så går jagten igang!" grinede jeg. Vi smed solbrillerne og rejste os. Så løb vi ellers i bedste Baywatch-stil mod vandet. Haha, som om. Vi løb som nogle aber på stoffer. Grinede og svingede vildt med armene, i mens vi lavede mærkelige hop. Vi nåede vandkanten og et par skridt ud i vandet, før vi stoppede brat. Det her vand var koldt! 
       "Fuuuuck, jeg troede lige det varmt!" udbrød Rebecca højt. Vi var kun et par meter fra drengene, de kiggede på os, så på hinanden, og så blev vi våde.
       "Nooo, det gjorde I ikke!" skreg jeg og løb væk, for så at stoppe op og sprøjte på ham, der var nærmest. Det viste sig, at være ham fra tidligere, ham der var blevet hevet under. Shit, hvor var han egentlig lækker! Lyst hår, brun hud, blå øjne. Total surfer-stil. Mums. Hans mave. Årh, ku' godt! Jeg vågnede fra min stirren, da jeg pludselig fik klasket noget gele-agtigt i hovedet. Eeeeww, det var en vandmand!
       "Aaad! Hvem gjorde det?!" Jeg kiggede forvirret rundt, til mit blik landede på surfer-dude. Han stod og kiggede på mig. Han så faktisk ret chokeret ud, det var ret sødt. 
       "Er du okay?" spurgte han med et bekymret udtryk og tog et skridt frem. 
       "Jaja, det var bare..." Jeg fangede vandmanden og smaskede den i hovedet af ham. "Lidt klamt," jeg flækkede. Sorry, men han så bare rimelig betuttet ud. Han kom sig dog hurtigt og løb efter mig. Han var noget hurtigere end mig, så det tog ham ikke lang tid at indhente mig og gribe mig om livet, for så at trække mig med under vandet. 
       "Hey! Stop, stop, stop! Slip mig," hvinede jeg, da han begyndte at kilde mig. Jeg var nok den mest kildne person jeg kendte. 
       "Ikke før du undskylder," han grinede bare. Onde dreng.
       "Undskyld! Undskyld, jeg er så ked af det. Jeg skulle aldrig have smidt den vandmand i hovedet af dig. Undskyld!" 
       "Okay, undskyldning accepteret." Endelig stoppede han. Jeg stod og gispede efter luft. Jeg lignede nok en strandet fisk. Da jeg endelig kunne trække vejret igen, rettede jeg mig op og så, at han stod og kiggede på mig med et lidt usikkert blik. Jeg smilede sødt til ham for at vise, at jeg havde det fint, og han var tilgivet. Han smilede stort tilbage, hvilket bragte min opmærksomhed til hans mund. Virkelig indbydende, specielt som den glinsede af havvand. Jeg trådte et tøvende skridt tættere på. Han gik to. Derefter var det nærmest som om, en magnet trak os det sidste skridt mod hinanden. Jeg bed mig i underlæben, og han slikkede sin nederste læbe. Han førte sin hånd op omkring min hals, så søgte han mine øjne, hvilket jeg besvarede. Flotte øjne, blå som havet. Vi lænede os de sidste centimeter ind til hinanden. Da min læber ramte hans, lukkede jeg øjnene. Jeg smagte salt på hans bløde, blide læber, der forsigtigt formede sig efter mine. 
       "Uuh!"
       "Get a room!"
Forskellige udråb fyldte mine ører, og jeg trak mig forsigtigt væk fra surfer-dudes læber. Jeg havde kort øjenkontakt med ham, for derefter at slå øjnene ned. 

Rebecca og jeg lå igen og nød solen, dog uden at kigge efter drenge. I stedet tænkte jeg på en. Surfer-dude. Jeg var halvt om halvt stukket af efter vores kys. Jeg vidste ikke en gang, hvad han hed. Jeg vidste ikke hvor han var blevet af. Ham og hans venner var forsvundet fra vandet, da vi nåede vores håndklæder. Jeg håbede lidt, at jeg ikke fandt ham, og han ikke fandt mig igen. Men på den anden side, han var da sød. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Ikke fordi jeg ikke har kysset en dreng før, jeg har bare aldrig gjort det efter en halv time. Selv ikke til en fest. Men det var godt, dejligt og jeg kunne godt gøre det igen. Jeg satte mig lidt op og kiggede rundt på stranden. Hvor svært kunne det være at få øje på en flok drenge? Umuligt. Så svært. Hmpf. Jeg lagde mig tilbage igen og lukkede øjnene. Så kunne jeg da bare blive lækkerhed. 
       Jeg blev forskrækket, da noget ramte mit lår. Det var et stykke papir foldet til en kugle. Jeg kiggede rundt og nåede lige at se ryggen af et par drenge, der forsvandt. Den ene lignede umiskendeligt meget surfer-dude. Jeg rettede min opmærksomhed mod papiret igen. Foldede det ud. 

                                  "Anders - 34 55 28 49"

Anders. Det måtte jo så være surfer-dudes navn, og nummer.

Nu sad jeg herhjemme med Bobo og tænkte på, om jeg skulle ringe, skrive eller intet til Anders. Jeg kunne helt lade være. Det ville nok være fornuftigt. Men jeg havde lyst til at se ham igen. Kysse ham igen. Kaste en vandmand på ham. Rebecca havde sagt, at jeg da ikke skulle spilde tiden, men tage den pokkers telefon og ringe til ham. Men jeg kunne jo også bare skrive. Så kunne han tage den videre derfra. Nej, ikke kujon. Ikke nu. Tag telefon. Tast nummer. Tryk på kald op. Nej! Lad være. Jo, tryk så. 
       "Det Anders."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...