Across my heart • Justin Bieber

Skye er skolens badgirl. Hun fester, ryger, har det altid sjovt, er flabet og gør hvad der passer hende. Hendes bedsteveninde Candy er en modsætning til hende. Hun laver altid sine lektier, gør aldrig noget forkert, ryger ikke, er næsten aldrig flabet og drikker bestemt ikke. Selvom man ikke skulle tro det er pigerne uadskillelige, men det bliver der snart lavet om på. En ny dreng starter på deres skole, og et løftet bliver brudt. 'Aldrig lad en dreng komme imellem jer'. Begge piger bliver straks forelsket i den såkaldte charmetrold kaldet Justin Bieber. Da pigerne finder ud af at de begge er forelsket i ham opstår der straks en fight mellem dem, og de går fra bedsteveninder til fjender. Når pigerne at ind se at det faktisk er latterligt og bliver veninder igen, inden at de begynder at gå over stregen, og begynder at fortælle hinandens dybeste hemmeligheder til alle på skolen? Og hvad gør Justin da han finder ud af at han er grunden til pigernes fight? - Justin er ikke kendt -

11Likes
0Kommentarer
607Visninger

2. ☁


 

Kender I det, når det er weekend og man bare kan blive liggende i sin seng under sin dejlige varme dyne, sådan har jeg det lige nu. Altså bortset fra at der ikke er weekend og min dyne er iskold. Well, det er måske fordi den har ligget nede på gulvet hele natten, fordi jeg havde sparket den af. Der er bare pisse varmt om natten, så jeg blev nød til det, ellers ville jeg sikkert få et hedeslag. 

"Skye, let din store røv og kom ned og spis morgenmad!" Råbte min storebror Jason på en irriteret måde som om at han har råbt det flere gange, men det har han ikke. Han er bare altid skide sur om morgenen, men det er hans problem og ikke mit.

"Jeg kommer når jeg vil," mumlede jeg, og satte mig op i sengen. Mit blik flyttede sig hen imod mit vækkeur, for at tjekke hvad klokken var. Halv otte. Well, måske burde jeg skynde mig lidt, altså jeg plejer at bruge mindst ti minutter ude på badeværelset. 

Jeg fik skubbet dynen til side, hvorefter jeg svingede mine ben udover kanten. Jeg orker virkelig ikke skole, den eneste grund til at jeg ikke bare bliver hjemme er på grund af Candy. Hun har været min bedsteveninde lige siden børnehaven. 

Efter lidt tid fik jeg rejst mig fra sengen, og gik derefter over imod mit store klædeskab. Jeg tog en løs top med det amerikanske flag, også noget andet pyntehajs på, og derefter et par mørkeblå cowboyshorts på. Derefter gik jeg ud på badeværelset, som faktisk lå lige ved siden af mit værelse. Jeg fandt så et sølvfarvet nittearmbånd, som jeg fik taget på mit venstre håndled. Min makeup bestod bare af noget brunt øjenskygge, eyeliner og mascara. Normal ville jeg også tage lipgloss, men det gjorde jeg ikke i dag. Jeg lod bare mit hår hænge, da jeg ikke havde så meget tid til at krølle det eller sætte det op, hvis jeg også skulle have noget morgenmad. 

"Skye, jeg kører om fem minutter, så du bestemmer selv om du vil gå i skole, eller blive kørt af din fantastiske storebror," sagde Jason med en mere normal stemme, i stedet for den der morgensure stemme. 

Jeg gik ud af badeværelset og videre ned af trapperne, som førte ud til en halvstor gang. Det undre mig virkelig at jeg kan finde rundt i det her hus. Jeg fortsatte ud i køkkenet, hvor mit blik mødte Jasons. "Vi bliver altså nød til at køre nu," sagde han. 

"Så du vil altså have at jeg tager i skole uden at få morgenmad, hvad er du for en bror?" Spurgte jeg drillende, inden jeg åbnede et af køkkenskabene. 

"Hvor er mine cocopops?" Spurgte jeg med en skinger stemme. Jeg kan ikke få en god dag hvis jeg ikke får mine cocopops, det er seriøst det som holder mit humør oppe når jeg er i skolen, ellers kommer jeg bare til at virke som en sur havenisse. 

Mit blik røg hen på Jason som stod og kløede sig i nakken. Han havde vel ikke ædt mine cocopops? "Jeg kom på en måde til at," - "Din store idiot," afbrød jeg ham. 

Jeg gik ud i entréen og snuppede min skuldertaske, hvorefter jeg fik trukket i mine Converse. "Kom nu," mumlede jeg irriteret, inden jeg gik ud af døren og videre mod Jasons røde sportsvogn. Derefter satte jeg mig ind, og smed min taske ved siden af mig. Jason kom løbende ud fra huset, og satte sig hurtigt ind i bilen. "Vi har cirka fem minutter," sagde han kort, inden han startede bilen, og kørte imod skolen.

Overraskende tog det kun Jason tre minutter at komme hen til skolen, men vi bor heller ikke særlig langt væk fra den. Jeg tog fat om min skuldertaske, og skyndte mig ud af bilen, og videre imod indgangen til skolen. Lige da jeg åbnede døren var det som om at den ramte et eller andet, og af ren nysgerrighed ville jeg lige kigge hvad eller hvem det var. "Candy?" Spurgte jeg en anelse forvirret, men da personen vendte blikket imod mig indså jeg at det ikke var hende. Hun havde bare det samme lange røde og krøllede hår som Candy.

"Miss Evans, burde du ikke være til time?" Spurgte en skinger stemme, som fik mig til at vende mig om. Shit, det var min historie lære Mrs. Anderson, men altså ingen grund til at gå i panik. Du skal bare finde på en løgn, Skye. Det er ingenting. 

"Jeg var bare på toilettet, det har jeg vel lov til," svarede jeg med et kækt smil. Jeg skulle til at gå  mod mit klasselokale, men Mrs. Anderson greb fat om min arm, og pegede imod min skuldertaske. Damn, jeg var busted.

"Burde du ikke være i klasselokalet og undervise?" Spurgte jeg en anelse flabet, og trak min arm til mig. Derefter gik jeg mod klasselokalet og uden at banke på, gik jeg bare ind og satte mig på min plads. 

Efter lidt tid kom Mrs. Anderson ind og stillede sig ved tavlen, og begyndte så at plapre løs om Amerika's historie, hvis jeg skal være ærlig sagde det mig ikke en skid.

"Miss Evans?" Jeg vendte hurtigt blikket imod Mrs. Anderson som stod og smilte hånligt af mig. Hun forventede sikkert ikke at jeg havde fulgt med i timen, men der troede hun forkert. "Fort Sumter. Du spurgte hvor den Amerikanske Borgerkrigs første skud blev affyret. Det var ved Fort Sumter," svarede jeg. Jeg bemærkede at alle vendte deres blik imod mig, da de nok ikke havde forventet at det skulle komme ud af min mund, hah. Hvem anede at Amerikansk historie kunne være så sjovt?

Da timen endelig var slut, rejste jeg mig op og gik mod mig og Candy's sædvanlige mødested. Under den store trappe. Underligt nok var Candy ikke kommet endnu, så jeg valgte bare at vente. Der var jo ikke rigtigt andet jeg kunne gøre. Well, jeg kunne gå rundt og spørger alle om de havde set hende, men det orkede jeg virkelig ikke. 

"Skye," sagde en lille sød stemme som tilhørte min rødhåret bedsteveninde, Candy. Jeg vendte straks blikket imod hende, hvor et smil bredte sig på mine læber. Hun trak mig hurtigt ind i et kram, men trak sig dog hurtigt igen. 

"Jason har spist mine cocopops," sagde jeg med en trist stemme, det fik så Candy til at udbryde i et grin. Hun vidste godt at jeg endte som en sur havenisse resten af dagen, så hun prøvede sikkert at få mig i et bedre humør, og lad mig være ærlig - hun gjorde det godt. 

Det endte med at vi begge stod og skraldgrinte. "Puh," mumlede jeg grinende, og lagde en hånd mod min mave. Jeg prøvede virkelig at lade vær med at grine, men fordi Candy fortsatte med at grine gjorde jeg også - damn.

"Der kommer en ny dreng imorgen. Han hedder vidst, Jake eller sådan noget," sagde jeg da vi var færdige med at grine. Dog kom der nogle små fnis engang imellem, men jeg prøvede at holde min latter inde. "Søde, han hedder altså Justin," sagde hun. Hvis jeg skal være ærlig var jeg ligeglad, altså der kommer nye elever hele tiden, og jeg aner ikke halvdelen af dem hedder. Så hvorfor skulle jeg huske Justins?

"Jeg bliver nød til at gå på biblioteket, men vi kan mødes i kantinen," sagde Candy med sit tandpasta smil. Jeg valgte bare at nikke, inden jeg sendte hende et svagt smil. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var som Candy. Hun er perfekt, men hun har lidt problemer med at slå sig løs, og have det sjovt.

"Hva så, brownie?" Spurgte en irriterende stemme, Caspar. Jeg løftede begge øjenbryn, og vendte blikket imod ham. Åh gud, hvor jeg dog hader ham. 

"Hey Caspar. Har jeg glemt at fortælle dig at du har vundet prisen for verdens største idiot?" Spurgte jeg med et flabet smil, inden jeg begyndte at gå hen af gangen. Bed til at han ikke følger efter mig.

Fordi jeg er så heldig som jeg er fulgte han ikke efter mig, så jeg behøvede ikke at diskuterer med ham. En lyd af brød mine tanke, det var skole klokken. Vi skulle have idræt, men jeg gad det virkelig ikke. Jeg valgte bare at gå udenfor, og ud på fortovet. Faktisk er jeg ligeglad med om jeg bliver opdaget, jeg får bare eftersidning. 

Jeg stak en hånd i min ene lomme, og fiskede så en pakke smøger op af lommen. Da jeg skulle til at tage en af smøgerne op, stødte jeg ind i en person, og faldt bagover. "Se dig dog for, bitch," sagde personen med en hæs stemme, inden han eller hun fortsatte. Jeg var ikke helt sikker på om det var en dreng eller en pige, men man skal fandeme ikke gå ind i mig, også bare sige; "Se dig dog for, bitch." 

Hurtigt rejste jeg mig op, og gik efter personen. Han eller hun var iført et par hængerøvs bukser, en hættetrøje, hvor hætten trukket op over hovedet. "Du skal ikke tro at du kan kalde mig en bitch, også bare skride," sagde jeg irriteret, og fik taget fat i personen. Et par brune øjne mødte mine, da personen som åbenbart var en dreng, kort vendte blikket imod mig. 

"Det kan du vel se jeg kan," grinte han, og fortsatte bare. Hvad fanden var han for en? 

Underligt nok kunne jeg ikke få hans brune øjne ud af mine tanker, det var som om at de sad fast. "Idiot," mumlede jeg kort, inden jeg gik tilbage imod skolen. Normalt ville jeg bare ha' taget hjem, men jeg skulle jo mødes med Candy i kantinen.

Jeg gik ind i kantinen, og kiggede kort rundt efter Candy. Der gik dog ikke lang tid før jeg bemærkede hende, et lille svagt smil bredte sig på mine læber. Jeg skyndte mig hurtigt over til hende, og trak en af de hvide plastikstole ud, inden jeg satte mig. "Hej," sagde jeg kort og smilende. "Hej," svarede hun, og trak mig hurtigt ind i et kram. 

"Jeg mødte en eller anden sygt irriterende fyr som kaldte mig en bitch, og ved du hvad det værste var? Han havde brune øjne, og du ved jeg har en svaghed for brune øjne," sagde jeg kort, og fugtede mine læber med spidsen af min tunge.

 

De to første kapitler starter nok lidt kedeligt ud, men der skal nok snart komme drama. Forresten så skal i lige vide at jeg (Freja T.) skriver Skye's synsvinkel, og Josefine S skriver Candy's synsvinkel. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...