Engel uden glorie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2013
  • Opdateret: 26 jul. 2013
  • Status: Igang
Den 16-årige teenagepige ved navn Mira har altid være social og velfungerende. Men da hun kommer i puberteten, bliver hun pludselig utilfreds med sig selv og vælger at gøre noget ved sin krop. Lynhurtigt kører det af sporet for Mira, og hendes kæreste, Spencer, og bedste veninde, Kate, kan godt se, at de er nødt til at gøre noget for at redde deres kære Mira. Mon de kan nå at redde Mira fra et liv med stoffer og vold?

I "Engel uden glorie" kan man se, hvor svært det sommetider kan være at være teenager, og hvor lidt der skal til, for at man kører af sporet.

0Likes
0Kommentarer
118Visninger

1. Kapitel 1

Mira sukkede lydløst, da hun hørte vækkeurets summen. Efter 6 ugers ferie med søvn til klokken halv 12, så var det frygteligt at skulle i gang igen. Hun gned sig i øjnene og så over på uret, det var sløret, og hun vidste egentlig godt, hvad klokken var. Hun var træt, udmattet, og hun kunne ikke holde tanken ud om, at hun nu skulle starte i 1.g på gymnasiet - for bare 6 uger siden var det fjern fremtid.

Hun tændte for bruseren og lod det kolde vand skylle den sidste rest af afslapning ud af hende. Hun gad ikke, hun turde ikke. Godt nok gik hendes kæreste, Spencer, i 3.g så det måtte da hjælpe hende lidt på en eller anden måde. Mira tog sig til maven, den rumlede som en kampvogn og hun kunne mærke, at koncentrationsbesværet begyndte. Hver gang hun blev sulten, havde hun svært ved at koncentrere sig. Med langsomme, tunge skridt bevægede hun sig ud i køkkenet. Nej, ikke nu. Du skal ikke have morgenmad i dag! tænkte hun ved sig selv. Du tager på, du bliver tykkere. En skål havregryn, 2 cookies og 1 bananmuffin senere; sad hun med den sædvanlige dårlige samvittighed. Tankerne begyndte at køre rundt i hovedet på hende, hun begyndte at spekulere. Hvad nu hvis det sætter sig på maven? Hvad nu hvis morgenmad bliver en vane? Hvad nu hvis Spencer slår op med mig, fordi jeg er tyk? Hun var skræmt - bange.

Hun gik med raske skridt ud på toilettet, hun vidste, hvad hun skulle gøre. Der var ikke andet, hun kunne. Hun satte sig ned på hug foran kummen og tog tilløb til det. Uanset hvor ofte hun prøvede det, så ville hun aldrig bryde sig om det. Hendes pege- og langfinger gled nu langsomt ned i hendes hals. Hun stoppede ved drøblen og overvejede et kort sekund at hive dem ud igen, men hun fortsatte længere ned. Maven begyndte at trække sig sammen, og det flimrede for hendes øjne. Og så kom det. Morgenmaden og mere til. Hendes dårlige samvittighed var nu væk.

Kate kom som sædvanligt om til hende, så de kunne følges op til busstoppestedet. Kate var Miras bedste veninde, og det havde hun været siden 6. klasse, hvor Mira kom til byen. Hendes far havde fået en helt fantastisk jobmulighed, og derefter valgte hele familien at flytte til den lille by lidt uden for Odense. Mira kunne ikke lade være med at spekulere på, om Spencer overhovedet ville kendes ved hende. Altså de var trods alt kærester, men hun var 1.g'er og han var 3.g'er, og ud fra hvad hun før havde oplevet, kunne han sagtens finde på at lade som om, at han ikke kendte hende - bare for at vedligeholde hans image. "Skal vi tage til Odense i morgen eftermiddag og kigge på fyre?," afbrød Kate pludselig hendes tankegang. Det tog Mira et stykke tid at komme til sig selv. "Jeg har lovet Spencer, at vi skulle i biografen," fik hun fremstammet. Kate og Spencer kunne ikke fordrage hinanden, de ville ikke engang være i samme rum. Hun kunne høre Kate sukke dybt, hun hadede når hun nævne sin kærestes navn - mærkeligt nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...