The hidden life

Den smukke unge Tancred startede i Bellas klasse, han var ikke til at tage øjnene fra. Aldrig havde Bella set noget så smukt, men han opførte sig også en anelse underligt. Måske det var det Bella faldt så meget for? Hans brune øjne var vidunderlige, hans smil fik hendes knæ til at skælve. Men hvordan kunne det være muligt, når han først lige var startet i klassen. Man kunne vel ikke forelske sig i et andet menneske så hurtigt, kunne man?
Tancreds underlige adfærd skulle vise sig at være helt anderledes, end hvad Bella havde troet. Hvad ville hun sige, hvad ville hun gøre når hun fandt ud af sandheden om ham?
Tancred var faldet for Bella i det sekund han kom ind i klassen, og fik øje på hende. Men hvordan skulle han kunne skjule sin anden del af sit liv for hende?
Han ville umådeligt gerne fortælle hende sandheden, men hun ville aldrig tro på ham.
Han måtte forklare Bella sandheden, inden hun selv fandt ud af det.
At han var en varulv.
Jeg har valgt nummer 2 til fantasykonkurrencen.

7Likes
5Kommentarer
807Visninger
AA

5. Kapitel 5

Min veninde og jeg havde siddet oppe det meste af natten, og udelukkende snakket om dagens løb. Vi undrede os begge stadig over at Tancred havde været sådan, men måske han ville fortælle Bella det i skolen, måske var han, uden hun havde set eller hørt det, blevet ringet op og der var sket noget alvorligt i familien. Hun vidste det ikke, men inderst inde håbede hun lidt at det var sådan det var gået til, og ikke fordi han var ligesom alle andre drenge. Hun kunne ikke klare flere skuffelser fra drenge, hun havde ikke haft en eneste succes med en fyr. 

De gjorde sig trætte klar til skole dagen, heldigvis var det snart weekend. Det var onsdag, og pigerne skulle starte ud med idræt, et fag de begge helst undgik.

"Skal vi ikke bare pjække fra gymnastik, og få en kop kaffe eller noget?" 

Spurgte Bellas veninde, Bella nikkede blot, hun synes heller ikke rigtigt at hun kunne overskue idrætten. Tancred havde været så sød de to første dage, men pludselig blev han så underlig. Som om han bakkede ud fra noget, som om han ikke ville hende. Hun havde været udsat for fyre der havde sagt at de kunne lide hende, selvom de ikke kunne det, og hvis hun skulle indrømme det, gjorde dette mere ondt end hvis de havde væddet om hende. 

"Er du okay Bella?" 

Bella nikkede, men inderst inde havde hun det på ingen måde okay. Hendes tanker kredsede om Tancred som de havde gjort siden mandag, men denne gang var det ikke på den vidunderlige måde hun tænkte på ham på. Denne gang var det undrende og forvirret over hans pludselige opførsel, som hun altid havde sagt, troede hun ikke på kærlighed ved første blik, eller på den eneste ene. Men da hun så Tancred gå ind i klassen om mandagen, var hun overbevist om at han var hendes eneste ene, og at det hun følte i det øjeblik, var kærlighed ved første blik. Til trods for at hun havde nægtet det for sig selv, hun havde ikke villet indrømme det, end ikke da han havde kysset hende første gang. Hun havde nægtet det for sig selv, men til sidst måtte selv hun indrømme det for sig selv. Dog indrømmede hun det først, da de skrev små sedler til hinanden, og først da hun havde sendt den seddel, hvor hun indrømmede det for Tancred. Hun havde hadet sig selv for at skrive sådan, men alligevel føltes det befriende. 

"Jeg tror jeg ved hvad du har brug for, kom."

Bellas veninde trak Bella med sig, hen ad de mange lange gader. Langt om længe kom stoppede hendes veninde op, og dermed også Bella. De stod foran en stor beauty salon.

"Hvad skal vi her?" 

Bella havde aldrig gået op i sit udseende, det gjorde hun heller ikke nu. 

"Vi skal slappe af, vi skal masseres og vi skal lakkeres." 

Bella så undrende på sin veninde, hvorfor skulle hun masseres? Og hvad betød det at hun skulle lakkeres? Hun var ikke en bil.

"Det betyder at du skal have ordnet dine negle, og du skal masseres for at få nogle af alle de væmmelige spændinger ud af kroppen. Det er altså ikke sundt."

Som altid vidste Bellas veninde hvad Bella tænkte, og som altid, vidste hun at hun ikke kunne vinde mod sin veninde, så hun fulgte modvilligt med ind af den store dør til salonen. Til trods for at Bella ikke brød sig om at blive masseret normalt, nød hun det med fulde drag. 

Da de igen kom ud og begav sig mod skolen, følte Bella sig lettet. Det var som om hendes bekymringer havde forladt kroppen i takt med massagen, hendes tanker drejede sig ikke længere om Tancred, han havde sikkert en god forklaring på hvorfor han havde været sådan på deres "date". 

Som altid summede skolens mange gange af liv i frikvarterene, Bella og hendes veninde gik mod den time de skulle have. Bella blev en smule skuffet da timen begyndte, og Tancred stadig ikke var dukket op, måske havde han skiftet mening, og ikke turde sige det til hende, så han derfor var stoppet på skolen igen? Men hun ville da hellere være hans ven end helt at miste kontakten til ham, for allerede nu havde de et tæt forhold. Et så tæt venneforhold som de fleste mennesker kun kunne drømme om, men det var vel ligemeget nu hvis han var stoppet på skolen. 

I midten af timen gik døren pludselig op, alle kiggede i retning af den, og ind kom den smukkeste unge fyr, Tancred. Han undskyldte til læreren mange gange, og sagde at der havde været nogle problemer hjemme han ikke kunne gå fra før de var klaret. Læreren accepterede forklaringen, og Tancred satte sig ved siden af Bella. Hun havde kort kigget op på ham da han kom ind, men havde hurtigt vendt næsen mod bogen igen, fast besluttet på ikke at ville reagere på hans tilstedeværelse. Men alligevel kunne hun ikke lade være med at skule til ham ud af øjenkrogen, hun printede ligesom hans smukke udseende ind på nethinden, i tilfælde af at han kun var kommet til denne time for at sige farvel. 

Et stykke tid efter hans ankomst, skubbede han forsigtigt en seddel hen til Bella. Hun læste den hurtigt og nikkede ligegyldigt på hovedet, hun troede inderst inde ikke på at det var problemer derhjemme der havde fået ham til at skynde sig så pludseligt. Hun krølledesedlen sammen, og fortsatte med det arbejde klassen var blevet sat igang med. Men Tancred gav ikke op så let, han skubbede endnu en seddel hen til hende, hvorpå han spurgte om de ikke kunne snakke sammen efter timen, så han kunne forklare sig. Hun rystede på hovedet, skrev på sedlen at hende og hendes veninde skulle følges ned til næste time, og gøre klar til et fysik forsøg de skulle repræsentere for resten af klassen. 

Kan jeg ikke gå med jer? Jeg er ligeglad med om din veninde hører hvad jeg har at sige dig, jeg savnede dig sådan igår aftes. 

Stod der, men Bella var ligeglad, hun rystede på hovedet og sagde at hvis han havde savnet hende så meget, kunne han jo bare lade være med at skynde sig væk på den måde. Og at han blot skulle sige, hvis han havde misfortolket sine egne følelser.

Jamen Bella, det er jo netop det jeg ikke har. Jeg har aldrig i mit liv været så sikker på noget, som jeg er på mine følelser for dig. Selvom vi har kendt hinanden i en halv uge, elsker jeg dig højere end livet selv, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal bevise det for dig så du tror mig.

Hun lo lidt inde i sig selv, men blev på samme tid en anelse genert over ordene på lappen af papir. 

At skynde sig så hurtigt væk, efter at have taget en med i skoven, hvor man har siddet og holdt i hånd og kysset, og så pludselig får travlt med at komme videre, er ikke ligefrem den bedste måde at vise sin kærlighed på.

Klokken ringede, Bellas veninde kom hen til hende, og inden Tancred så meget som nåede at sige et ord, var de begge ude af klassen, på vej mod det dødsyge fysik lokale.

"Jeg så i skrev sedler igen, hvad skrev i om denne gang?" 

Bella forklarede, hendes veninde lyttede og så undersøgende på Bella, som for at finde ud af hvordan hendes veninde havde det med at måtte skrive sådan til ham. Bella sagde at hun havde det fint med det, men de klarer øjne sagde noget helt andet. Hendes veninde trak hende med sig mod toiletterne, hvor hun trak Bella tæt ind til sig. Da kunne Bella ikke skjule det mere, pog tårerne trillede hastigt ned af de røde kinder.

"Rolig Bella, måske du skulle lade ham forklare sig, jeg vil gerne være der hvis du har brug for dig. Men måske det er godt at du er lidt kølig for ham i en dags tid eller to."

Ingen kunne trøste Bella så godt som hendes bedsteveninde, de havde været bedsteveninder siden børnehaven, hvor de hurtigt havde fundet hinanden. Da Bella var færdig med at græde, gik de tilbage mod fysik lokalet, hvor de mødte en sur lærer. Bellas veninde forklarede at Bella havde hjulpet hende, fordi hun havde været lidt ked af det, på grund af nogle familie mæssige årsager. Læreren godtog det modvilligt, og sagde at de skulle skynde sig lidt at få sat frem til det forsøg de skulle vise for klassen, så de kunne komme igang med dagens undervisning. Som altid når hendes veninde havde taget skylden, mimede Bella tak til hende.

Fysik timen gik, og Bella og hendes veninde skulle til deres sidste timer. Desværre var de sidste timer ikke sammen, så Bella måtte gå ned til næste time alene, med tanken om hvordan hun skulle klarer den, for her skulle Tancred også være til stede, med mindre han var gået hjem. Hun håbede lidt på den sidste tanke, men alligevel ikke. For inderst inde var hun sikker på at hun ikke kunne komme igennem timen, uden i det mindste at kunne skule til ham, og få et kort glimt af ham i øjenkrogen. 

Han var der, og han havde allerede sat sig hen hvor Bellas plads var. Hun gik med langsomme og nervøse skridt derover, for hun vidste at hun måtte give ham den kolde skulder for at vise ham, at hun ikke havde det okay med den måde han var taget afsted på, efter deres romantiske gåtur i skoven. Det gjorde ondt på hende, men inderst inde fortjente han det vel, gjorde han ikke? 

Hun satte sig ned på sin plads, og kiggede stift op mod tavlen. Velvidende om at Tancred sad tæt på hende, og så på hende med bedrøvede øjne. Men hun kunne ikke give ham den kolde skulder, hvis hun så hans triste øjne, ikke nu. Så ville hun falde i, og tilgive ham med det samme. 

Det var matematik, og til de opgaver de fik delt ud, skulle de være sammen to og to. Bella havde håbet på en anden makker, men Tancred var hurtig, og havde allerede sagt at han og Bella arbejde sammen, hvis altså Bella ville. Når han havde sagt det så hele klassen kunne høre det, ville det blive for ydmygende for ham, hvis hun sagde nej tak og valgte en anden. Det hverken ville, eller kunne hun gøre imod ham, så hun nikkede blot stille som svar.

"Godt, så er i sammen, i kan sætte jeg ned på biblioteket." 

Bella og Tancred nikkede, hun hørte endda en masse af de andre piger fra klassen hviske om, at de da ikke ville have set så sure ud hvis de skulle arbejde sammen med den steg. Hun smilede invendigt, og sagde til sig selv at hun ikke ønskede at arbejde sammen med andre end ham, og den kolde skulder forsvandt længere og længere væk fra hendes tanker, ganske langsomt, men den forsvandt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...