The hidden life

Den smukke unge Tancred startede i Bellas klasse, han var ikke til at tage øjnene fra. Aldrig havde Bella set noget så smukt, men han opførte sig også en anelse underligt. Måske det var det Bella faldt så meget for? Hans brune øjne var vidunderlige, hans smil fik hendes knæ til at skælve. Men hvordan kunne det være muligt, når han først lige var startet i klassen. Man kunne vel ikke forelske sig i et andet menneske så hurtigt, kunne man?
Tancreds underlige adfærd skulle vise sig at være helt anderledes, end hvad Bella havde troet. Hvad ville hun sige, hvad ville hun gøre når hun fandt ud af sandheden om ham?
Tancred var faldet for Bella i det sekund han kom ind i klassen, og fik øje på hende. Men hvordan skulle han kunne skjule sin anden del af sit liv for hende?
Han ville umådeligt gerne fortælle hende sandheden, men hun ville aldrig tro på ham.
Han måtte forklare Bella sandheden, inden hun selv fandt ud af det.
At han var en varulv.
Jeg har valgt nummer 2 til fantasykonkurrencen.

7Likes
5Kommentarer
811Visninger
AA

3. Kapitel 3

Bella havde næsten ikke sovet den nat, for hun havde tænkt på det kys Tancred havde givet hende, hvad havde det betydet? Havde det overhovedet betydet noget? Eller havde han bare kysset hende, bare for at kysse hende, og for at virke sej over at have kysset en pige allerede første dag. Hun vidste det ikke, men en ting vidste hun, hun ville ikke kunne se ham i øjnene.

Måske hun bare skulle lade som om hun var syg, så ville hun med garanti få lov til at blive hjemme. Nej, hun kunne ikke få sig selv til at lyve overfor sine plejeforældre, dem som havde været der for hende siden hendes forældre døde. Dem som havde passet på hende, nej, dem kunne hun ikke lyve for. Hun kunne ikke, og hun ville ikke. 

Hun rejste sig langsomt fra sengen, fandt noget tøj frem, tog det på og gik ned i stuen hvor hendes plejemor allerede havde dækket op til morgenmad. Bella måtte i skole, hun måtte bare undgå at se ham i øjnene. I det hele taget måtte hun undgå at se ham, men på den anden side, hvis hun gjorde det, fandt hendes venner og veninder ud af at der var noget hun ikke havde fortalt dem. Det bedste hun kunne gøre, var at opfører sig præcist som hun havde gjort dagen før, da hun havde vist Tancred rundt på skolen, desuden var det jo heller ikke sikkert at han selv kom idag. Hun kunne kun håbe. 

Hun fik spist sin morgenmad, børstet tænder og gjort sig helt klar til skolen, så nu var der ingen vej tilbage. 

"Er der noget galt Bella?"

Bella rystede smilende på hovedet til sin plejemor, og sagde at hun havde det fint, at hun bare var træt. Plejemoderen nikkede, rakte Bella sin madpakke og sagde farvel som hun altid gjorde om morgenen. Bella lagde den ned i tasken, tog den på og begav sig ned til skolen, selvom hun for en gangs skyld ikke havde lyst. Men det skulle vise sig at blive langt nemmere end hun havde håbet på, for som dagen før kunne Tancred få hende til at slappe af. 

Bella skulle først have spansk, et fag Tancred ikke skulle have. Så der var hun i det mindste rolig nok, så hendes bedsteveninde ikke lagde mærke til noget. Faktisk kunne de ikke lade være med at fjolle i spansk, ingen af dem havde interessen med sig den dag. Det endte endda med at de blev smidt ud af klassen, så de gik ned på skolens fodboldbane, for at se på de flotte fodbold spillere. 

De snakkede om dem alle sammen, som de plejede at gøre. Men alligevel kunne Bella ikke lade være med at åbne munden på fuldt gab, da hun så at Tancred var blevet optaget på holdet. Det var højst usædvanligt at han var blevet det, for optagelsesprøverne havde været for et halvt år siden, og kom der nye elever, blev de bedt om at vente til de næste optagelsesprøver.

"Hvordan er han kommet på holdet? Det er da et halvt år siden at optagelsesprøverne var der, og de plejer jo ikke at tage nye elever ind på holdet, midt i et skoleår?"

Bellas veninde rystede på hovedet, og sagde at hun var mindst ligeså forvirret som Bella selv. De så længe kun på Tancred, og selvom han ikke havde set i deres retning, så det ud som om at han udmærket vidste at de sad der, for pludselig vinkede han op til dem. Bella stirrede forbløffet, hvordan kunne han vide at de sad der, når han ikke engang havde set derop? Han havde ikke engang snakket med nogle af de andre fra holdet, han var dybt fokuseret på at spille så godt som muligt, hvilket langt fra var dårligt. Bella havde ikke den mindste forstand på fodbold, men hun mente alligevel at han kunne have gode chancer for at blive professionel.

"Hvordan kunne han det?"

Spurgte Bellas veninde, men Bella rystede blot på hovedet og sagde at hun ikke havde den fjerneste anelse. De undrede sig længe, men så ringede klokken, og de skulle mødes med de andre. De rejste sig for at gå, da Tancreds stemme pludselig var tæt på dem. De vendte sig begge forskrækket op, hvordan var han kommet så hurtigt op til dem? Han havde været nede på den bagerste ende af fodbold banen, og nu stod han ved tribunen, helt tæt på dem, med det smil der fik Bellas knæ til at ryste. Det var som om han vidste det, for hver gang han var i nærheden af hende, grinte han kort. Han kunne ikke skjule det, selvom han virkelig prøvede. Hvilket bare fik Bella til at rødme, og håbe på at han ikke nævnte det.

"Hej piger, skal vi følges til time?"

De så stadig undrende på ham, men nikkede. Bella sørgede for at hendes veninde gik imellem hende selv og Tancred, hun ville ikke kunne klare at gå helt op af ham lige nu.  Hendes hjerte hamrede afsted bare af hans tilstedeværelse, hun håbede inderligt at man ikke kunne se noget på hende, for det var vanvid at forelske sig i en fyr på så kort tid. Hun turde end ikke snakke med sin bedsteveninde om det, fordi hun var bange for at hun også ville synes det var underligt.

"Det er et dejligt vejr hvad?"

Han smilede igen sit helt igennem perfekte smil, hver gang han smilede det smil, smilte han ikke kun med munden, øjnene smilede mindst ligeså meget. Det var en sjældenhed at mennesker kunne smile med øjnene, men han var altså en af de få der havde denne vidunderlige egenskab. Bella var sikker på at hun ikke var den eneste på skolen, der blev som smeltet smør i hans nærhed, når han smilte på den måde. Det gjorde hende på en måde glad, men også ked af det, for så var hun ikke den eneste, og han ville måske snart indse at han ville have en af de andre, så havde hun jo ikke en chance. Ikke fordi hun mente at hun havde en nu, til trods for at han havde kysset hende. Hun følte sig splittet, for normalt ville hun aldrig forelske sig så hurtigt, men med Tancred kunne hun allerede mærke at hun ville løbe rundt om hele jordkloden hvis det kunne hjælpe ham, hun kunne allerede mærke at hun ville gøre alt for ham. Tancred var som en edderkop, og Bella den ene flue der var fanget i første sekund. På en og samme tid, føltes det rart, men bestemt også ubehageligt at elske en man kendte så lidt, så højt. Men det var sådan hendes liv nu var, fortabt til en kærlighed hun med garanti ikke kunne få besvaret. 

De nikkede begge som svar til hans spørgsmål, ingen af dem kunne rigtigt mere i dette øjeblik, de var stadig forvirret over hvordan han var kommet hen til dem så hurtigt, fra den anden ende af boldbanen. Bellas veninde var den første der kom til sig selv og svarede Tancred, men hende havde han jo heller ikke kysset farvel dagen før vel? Så måske det ikke var så underligt at hun var lang tid om at tø op, hun kunne ikke rigtig blive enig med sig selv om hvad der mon nu skulle ske. Det var nok mest sandsynligt at deres forhold forblev ved vennestadiet, hvorfor skulle en som ham dog mene et kys til en som hende?

"Er der noget galt Bella?"

Spurgte hendes veninde pludseligt, Bella blev helt forskrækket.

"Nej, jeg gik bare lige i min egen verden, hvad snakker vi om?"

Hun forsøgte at virke interesseret, men det var svært når tankerne kværnede rundt i hovedet på hende. Langt om længe var de ved lokalet, Bella satte sig ind på den plads hun plejede, og som igår, satte Tancred sig hen ved siden af hende. Hun vidste hverken hvad hun skulle sige eller gøre, så for første gang blev hun glad for at se læreren træde ind, så havde hun da noget at koncentrere sig om. 

Timen begyndte i samme sekund, så Tancred nåede heldigvis ikke at sige noget til hende. Men til gengæld skubbede han en lille seddel hen til hende, hendes hjerte skippede et slag da hun åbnede den lille sammenfoldede seddel. Hun læste den hurtigt igennem, kunne ikke lade være med at smile selvom det ikke havde været meningen.

Tak for igår, det var hyggeligt.

Stod der på sedlen, hun skrev hurtigt tak i lige måde, og gav den tilbage till Tancred. Aldrig havde hun set en være så hurtig til at skrive på en seddel, og sende den tilbage igen, ikke før nu. Han var umenneskelig hurtig til to ting, havde hun indtil videre fundet ud af. Han var hurtig til at løbe, og helt sikkert også hurtig til at skrive små sedler.

Håber ikke at det gjorde noget jeg kyssede dig, du må undskylde jeg løb væk bagefter.

Han så usikkert på hende, hendes hjerte sprang igen et slag over. 

Det gør ikke noget, men en ting undrer mig, hvorfor kyssede du mig?

Så, nu ville hun snart få svar på om der overhovedet var noget i det kys, eller ej. 

Fordi jeg kan lide dig, jeg ved godt det lyder dumt når vi ikke har kendt hinanden så længe, men det kan jeg. Fra første sekund jeg så dig, kunne jeg ikke tænke på andet end dig. 

Bella kunne mærke at hun rødmede en hel del, men håbede at han ikke lagde mærke til det. 

Det er der ikke noget underligt i, jeg havde det på samme måde, selvom det er pinligt at indrømme overfor dig, så gør jeg det. Du har jo lige indrømmet det for mig, så hvorfor ikke?

Hun turde ikke se i hans retning, men hun kunne høre ham smile, sikkert det smil der gjorde hende blød i knæene, så det var vel godt at hun ikke kiggede.

Skal du noget efter skole? Hvis ikke, må jeg så ikke give en milkshake på den der café tæt på dig?

Hun svarede ved at nikke, for nu var læreren begyndt at kigge hen imod dem, og undre sig over hvad der var så sjovt. Læreren her havde til rygte, at tage papirsedlerne op til sig ved katederet, og læse dem højt for hele klassen, også selvom det var kærligheds relateret. På den måde var der mange der var blevet mobbet i de små klasser, det gjorde de ikke mere, men Bella ville alligevel ikke have læst den seddel op for hele klassen. 

Resten af timen fulgte Bella koncentreret med, inderst inde sydede og boblede hun af længsel til skole dagens slutning. Hun havde allerede besluttet sig for at sige sandheden til sin veninde, om at hun skulle på café med Tancred, og at han ville give en milkshake. Måske ville hun så også fortælle om gårdagens hændelser, også kysset. hun vidste det ikke helt endnu, men en ting var sikkert, denne eftermiddag skulle blive noget helt specielt, det var hun sikker på.

Timen gik hurtigt herefter, men det betød også at Tancred igen skulle have en anden time end hende. Men så kunne hun fortælle sin bedsteveninde om det hele, for de skulle lave noget gruppearbejde, der krævede læsning i bibliotekets gamle bøger. Så det var perfekt timing, hendes veninde var hurtigt henne ved hende, for hun havde selvfølgelig godt set, at Bella og Tanced havde sendt sedler til hinanden. Enten var det fordi der aldrig gik noget forbi hende i klassen, eller også var det fordi hun, som de fleste andre piger, ikke kunne få øjnene fra Tancred.

"Hvad gik sedlerne ud på?"

Spurgte hun, da Tancred var ude for hørrevidde. Bella svarede, og fortalte at de bare havde skrevet om lidt af hvert. Men at hun ville fortælle nærmere når de kom ned på biblioteket, hendes veninde var ved at gå til af nysgerrighed, men det var også meningen, for normalt vidste hendes veninde allerede alt om Bella, men for en gangs skyld, havde Bella en lille hemmelighed. Godt nok ikke så længe, men hun havde en, det var det der betød noget. 

På biblioteket satte de sig ved den hylde, hvor de bøger de skulle bruge til deres emne, var på. De havde kun lig sat sig da hendes veninde ikke kunne holde nysgerrigheden tilbage, og dermed ruskede fjollet i Bella, og tvang hende til at spytte ud med hvad det havde handlet om. 

Bella fortalte det hele, og nød at se venindens måbende ansigt. Veninden sagde dog, at hun godt havde vidst at Bella var faldet for Tancred, det havde hun set med det samme han trådte ind i klassen. Men alligevel kom det bag på hende, at han allerede havde kysset hende, og at han allerede havde inviteret hende på milkshake. 

De snakkede en hel del om hvad Bella skulle have på, for hun havde fri en time før Tancred, så hun kunne ligeså godt skynde sig hjem og skifte.

"Jeg pjækker fra min sidste time, for at hjælpe dig med at finde det helt rigtige, der slår benene væk under ham. Og så sidder jeg hjemme hos dig, til du kommer hjem, og så skal jeg høre det hele fra dig!"

Bella kunne ikke lade være med at smile, hun vidste at det ikke kunne nytte noget at modsætte sig hendes veninde, for når hun havde besluttet sig for noget så voldsomt som hun havde nu, havde Bella ikke en chance for at omvende hende til noget andet. Men ville hun overhovedet det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...