The hidden life

Den smukke unge Tancred startede i Bellas klasse, han var ikke til at tage øjnene fra. Aldrig havde Bella set noget så smukt, men han opførte sig også en anelse underligt. Måske det var det Bella faldt så meget for? Hans brune øjne var vidunderlige, hans smil fik hendes knæ til at skælve. Men hvordan kunne det være muligt, når han først lige var startet i klassen. Man kunne vel ikke forelske sig i et andet menneske så hurtigt, kunne man?
Tancreds underlige adfærd skulle vise sig at være helt anderledes, end hvad Bella havde troet. Hvad ville hun sige, hvad ville hun gøre når hun fandt ud af sandheden om ham?
Tancred var faldet for Bella i det sekund han kom ind i klassen, og fik øje på hende. Men hvordan skulle han kunne skjule sin anden del af sit liv for hende?
Han ville umådeligt gerne fortælle hende sandheden, men hun ville aldrig tro på ham.
Han måtte forklare Bella sandheden, inden hun selv fandt ud af det.
At han var en varulv.
Jeg har valgt nummer 2 til fantasykonkurrencen.

7Likes
5Kommentarer
810Visninger
AA

1. Kapitel 1

Bella sad i klassen som så mange gange før, men idag var hun kommet før tid. For idag skete der noget nyt og spændende, hun var ikke den eneste pige fra klassen der var mødt op tidligere end sædvanligt, det var de fleste af dem faktisk. Kun fordi at der idag, startede en ny fyr ved navn Tancred. Bella var normalt ligeglad, men hans navn havde fanget hendes interesse, det var et navn hun aldrig før havde hørt. Så derfor sad hun på skole halv otte, i stedet for kvart i otte, som hun ellers plejede. For hurtigere at se denne nye elev, med det underlige navn. 

Klokken blev otte, der var stadig ingen ny elev i klassen endnu. Det kunne jo også være lige meget, for nu kom læreren, så der skulle slås op på de sider der blev bedt om. 

Hvor åndsvagt at være så nysgerrig over en ny elev, han er vel ligesom alle os andre. Et menneske, der sikkert er møg nervøs over at skulle starte i en ny klasse, på en helt ny skole. Det var vel aldrig rart for nogen, nej Bella ville lade som ingenting, for hun huskede tydeligt da hun startede som ny i denne klasse. Alle de blikke folk sendte hende, nogle var venlige, andre ganske modbydelige. Bella havde besluttet sig for, ikke at være en af dem der stirrede åndsvagt på den nye elev. 

Men da døren gik op, blev hun alligevel for nysgerrig. Hun kiggede op, og så den smukkeste unge fyr hun nogensinde havde set. Han sorte hår strittede til alle sider, men på en yderst smuk måde. Hun tog sig selv i at stirre på ham, og skyndte at kigge ned i sin bog, da hans blik faldt på hende. Hvorfor var hendes hjerte begyndt at banke så underlig hurtigt? 

"Du må være Tancred, velkommen til klassen. Her er dine bøger, du kan sætte dig hen ved siden af Bella derovre. Jeg er sikker på at du vil falde godt til her Tancred."

Tancred nikkede selvsikkert, smilende og venligt, tog sine bøger, og satte sig ned på stolen ved siden af Bella, der ikke turde kigge op.

"Undskyld, men du vil vel ikke fortælle mig hvad side vi er på, vel?"

Bella nikkede langsomt, og sagde svagt at de var på side halvtreds. Tancred nikkede smilende, og takkede venligt. Men Bella holdt stadig blikket ned i sin gamle bog, der faktisk var ved at gå helt i stykker. Hun måtte nok hellere gå ned på biblioteket i pausen, og få den byttet, så hun ikke blev hæftet for dens mange skader.

Timen gik hurtigt, og i ny og næ, sneg Bella sig alligevel til at se på Tancred ud af øjenkrogen, men vendte hurtigt blikket væk hver gang, fordi Tancred så på hende. Hvad ville han ikke tro om hende, at hun sådan sad og gloede på ham i smug? 

Klokken ringede til pause, og folk gik ud af klassen. Eller faktisk var det kun drengene der gik, pigerne blev tilbage, for at charmere sig ind på Tancred. Han smilede blot venligt til dem, og besvarede deres mange flirtende spørgsmål, men uden nogen videre interesse. 

Bella fik samlet sine ting sammen, og var på vej ud af døren da hendes navn blev nævnt. Hun vendte sig hurtigt om, rødmen truede med at komme til hende, da hun fandt ud af at det var Tancred der havde kaldt på hende.

"Jeg tænkte at du måske ville vise mig lidt rundt på skolen?"

Bella så undrende på ham, og hen på de andre piger, der sendte måbende blikke til hende. Men hun kunne vel ikke gøre for at han spurgte netop hende, kunne hun? Hun nåede ikke at tænke mere over det, før hun nikkede svagt som svar. Igen smilede Tancred, pakkede hurtigt sine ting, og sagde venligt farvel til de andre piger.

"Tak fordi du ville redde mig fra de andre piger, jeg vidste ikke hvordan jeg ellers skulle komme væk fra dem."

Bella nikkede, forsøgte at smile, men det endte bare med et kejtet forsøg på et smil. 

"Det så ellers ud til at du nød deres opmærksomhed."

Hvorfor sagde hun også lige det? Nu måtte han da helt sikkert tro, at hun var en eller anden snob eller noget. Hvorfor fik hun altid rodet sig ud i noget, som hun helst ikke skulle have rodet sig ud i? Det lå åbenbart bare til hende, ikke at tænke før hun talte. 

"Gjorde det? Det er jeg da ked af, for jeg er godt træt af al den opmærksomhed. Det er ikke ligefrem opmærksomhed man gerne vil have på sin første skoledag, der vil man vel helst bare være en usynlig mus nede i hjørnet."

Bella nikkede, fortalte at det kendte hun alt til, men at det vidst ikke ville gå sådan i hans tilfælde.

"Hvad mener du med det?"

Spurgte han venligt, der dummede hun sig vel nok igen. Nu var det hende der meget vel kunne bruge et hjørne, at gemme sig i, så han ikke så hendes rødmende ansigt. Ansigtet blev ikke mindre rødt, da hun uden at tænke over det, bare sagde det hun tænkte, lige på og hårdt, som man siger.

"Har du set dig i et spejl for nyligt?"

Uden at tænke sig om, slog hun hånden op i panden. Fordømt, kunne hun dog ikke snart lære at tænke før hun talte? Var det virkelig så svært?

"Det tager jeg som en kompliment når det kommer fra dig, men tro mig. Jeg ville allerhelst bare være den lille mus i hjørnet."

Han puffede drillende til hende, og sammen grinte de lidt af det hele. 

"Det må du altså undskylde, jeg tænker mig ikke rigtig om før jeg taler."

Han så på hende med de strålende brune øjne, det blændende smil der fik hendes knæ til at ryste svagt. Nej nu måtte det holde op, han var en ganske normal dreng som alle andre. Nej, det kunne hun alligevel ikke overbevise sig selv om, det kunne umuligt være normalt at se så godt ud. Men det ville hun altså virkelig beholde i sit hoved, det måtte han ikke høre, det var noget hun skulle snakke med sine veninder om. Det var ikke bare lige noget man brusede ud med, overfor den person man mente det om. 

"Pyt med det, det gør jeg heller ikke altid selv. Det gør livet lidt sjovere, synes du ikke?"

Bella nikkede, men var egentlig af en hel anden mening. For hende endte det sjældent uden rødmen, når hun fik sagt ting der ikke lige var meningen skulle siges. Tancred var ikke bare smuk af udseende, hans indre strålede mindst lige så meget som hans ydre. Han var morsom, sjov og ekstremt venlig. Snart slappede Bella mere af i hans selskab, og dummede sig ikke nær så meget som i starten. Ud over det unormale smukke ydre, var han præcis lige så normal som alle andre drenge. Der var dog alligevel en enkelt lille forskel på ham og andre, ihvertfald indtil videre. Han var venlig, og ikke en idiot som de fleste andre drenge, men det var jo også kun hans første dag, så hvem sagde at han ikke var en af de idioter som så mange gange før havde narret Bella?

"Jeg skal lige ned på biblioteket for at bytte min bog til en der ikke er ved at gå i stykker, men spisesalen er lige for enden af gangen."

Tancred nikkede men sagde venligt, at hvis han måtte, ville han gerne med ned på biblioteket, og blive skrevet ind i deres register. Han skulle jo også låne de bøger han havde fået af læreren. Bella nikkede, og viste vej. Det føltes faktisk godt, at hun var den en anden var afhængig af for at kunne klare sig på skolen, det plejede nemlig altid at være hende, der var afhængig af andre. Ikke dermed sagt at hun ikke kunne klare sig selv, men hun havde det bare bedst når hun var sammen med andre. Hvad hun ikke vidste var, at selvom Tancred aldrig havde været på skolen før, vidste han præcist hvor biblioteket var henne.

Han gik bag hende for ikke at vise, at han faktisk godt selv kunne finde rundt. Han var jo ny på skolen, og havde aldrig været her før, så det ville se virkelig underligt ud, hvis han af sig selv, gik direkte hen til biblioteket, igennem de mange gange, uden at fare vild. 

"Hvor gammel er du Bella? Jeg selv er atten."

Han kiggede venligt på hende, igen med det der blændene smil.

"Jeg er også lige fyldt atten."

Hans smil bredte sig endnu mere, for han havde hørt at han vist nok skulle være den eneste i klassen der var atten.

"Hvad smiler du sådan for?" 

Bella følte sig lidt utilpas, havde hun nu dummet sig igen uden at tænke over det?

"Jeg fik bare at vide, at jeg var den eneste i klassen der var fyldt atten, så det var en rart at finde ud af du også er atten. Jeg plejer nemlig altid at være den ældste i klassen, men det slipper jeg så for her."

Nu kunne Bella også se det sjove, hun grinte en smule, og gik med afslappede skridt mod biblioteket. Duften af gamle bøger slog mod os begge, men som sædvanligt havde det en afslappende effekt på mig. Jeg elskede gamle bøger, jeg elskede i det hele tager bare bøger. Jeg ville meget hellere læse end bog, indånde dens vidunderlige duft af papir, end jeg ville sidde med blikket stift rettet mod en computerskærm, og læse de der ebøger. Det gav en hel anden stemning hvis man sad i en behagelig stol, med en god bog i hånden, en kop varm kakao eller hvad man nu kunne lide at drikke, og bare slappede af. Nogengang hørte jeg musik imens jeg læse, andre gange glemte jeg alt om at finde en ny sang når en var slut, fordi jeg sad fordybet i en spændende bog. 

"Wow, det må være det største, og ældste skole bibliotek jeg nogensinde har set."

Udbrød Tancred, til Bellas forbavselse. Interesserede han sig for biblioteker og deres bøger?

"Ja, det er det også. Det står i nogle af de nyere bøger, at Englands største, og ældste skole bibliotek, er det her på Glovensdale high. Det er et af de smukkeste biblioteker jeg kender."

Forklarede Bella med et smile på læben, på biblioteket glemte hun for det meste alt andet, også at hun faktisk var genert i selskab med Tancred.

"Det tror jeg på, jeg har heller aldrig set så smukt et bibliotek. Ja det kommer vel nok bag på dig, at jeg reagere sådan over et sølle bibliotek. Men for mig er biblioteker noget af det mest fantastiske der er blevet skabt, jeg vil meget hellere sidde på et bibliotek og læse en god gammel bog, end jeg vil sidde med snuden op i en computerskærm."

Bella så forbløffet på ham, jo det kom bag på hende, at en som ham kunne interessere sig for bøger og biblioteker. Det var ikke lige noget man regnede en ung fyr, med hans udseende for. Hvis man skulle gætte, ville man nok gætte på at han var meget sportsinteresseret. Han var meget muskuløs, det kunne Bella da tydeligt se på den tætsiddende t-shirt, ikke at hun ligefrem ikke havde kigget på andet. Men man kunne vel ikke undgå at blive en smule imponeret af hans tilsyneladende mange muskler, Bella kunne ihvertfald ikke. 

"Gud, er klokken så mange, hvis vi skal nå at have noget af det gode mad i kantinen, må vi hellere få klaret vores ærinder her, og skynde os derned. Ellers er al den gode mad taget."

Tancred nikkede, og sammen gik de hen til skranken, hvor en venlig ældre dame sad.

"Dem har jeg ikke set før unge mand, er de ny?"

Tancred nikkede, og den ældre dame bød ham hjerteligt velkommen til Glovensdale high. Begge fik de hurtigt klaret deres ærinder, og begav sig snart mod kantinen.

"Er det ikke ret tidligt at spise frokost?"

Spurgte Tancred undrende, han kendte jo sådan set godt svaret, men han kunne ikke finde på noget bedre at snakke med Bella om. Det var som om hun tog alle ordene ud af ham, bare ved at være i nærheden af ham.

"Jo, men skolen har en ekstra gode, de servere morgenmad efter første time, for at være sikre på at eleverne er multiveret nok. De går meget op i at vi elever for en sund næring, så derfor har de tilbuddet om morgenmad, hver dag."

Tancred nikkede, præcist de samme ord der stod i brochuren han havde fået tilsendt for et par dage siden. Men som sagt, var det kun for at få en samtale igang med Bella igen, som forventet kom de hurtigt ind på skolens mange andre ting og sager, og Tancred lod som om han slet ikke havde hørt om skolen, fordi han nød Bellas stille stemme.

Morgenmaden blev spist, Bella introducerede Tancred for sine venner. Veninderne sad som hun havde regnet med, og savlede over ham, mens fyrene spurgte ham om sportsting. Som om han kunne lide football, hvilket hold han bedst kunne lide og så videre. Alt i alt gik det godt med hendes venner, veninder og Tancred. Han smilede endda ret tit til hende, og så hende dybt i øjnene. Eller det bildte hun ihvertfald sig selv ind, selvfølgelig så han ikke dybt ind i hendes øjne, han så overhovedet ikke ind i hendes øjne. Og smilet, det var vel bare af ren venlighed. 

Bella rejste sig, og sagde at hun skulle videre til time.

"Skal du have fransk nu?"

Spurgte Tancred, Bella nikkede og samlede sin tallerken op, for at sætte den op på vaksehylden. Tancred samlede hurtigt sine ting sammen, og gik med Bella op for at sætte det på hylden.

"Hold da op, det er første gang jeg har set Bella så forelsket, og hun ved det ikke engang selv endnu."

En af mine venner, Mark, så længe efter mig og Tancred.

"Hvilken pige bliver ikke forelsket i det skår? Han ser jo super godt ud, og så er hans personlighed helt i top."

Min bedsteveninde Lana, kom mig som sædvanlig til undsætning. Ikke fordi Mark havde været ond mod mig, men sådan var Lana. 

"Ja jeg forstår ikke hvad i ser i en som ham, han er jo som alle andre."

"Det er da kun fordi pigerne saver mere over ham, end de savler over dig nu. Du e bare misundelig Mark."

Lana elskede at drille Mark, og Mark elskede at drille Lana. Bella havde faktisk altid undret sig over, hvorfor de ikke var blevet kærester. Men hvem vidste, måske de en dag fandt sammen. 

Bella og Tancred, gik ned ad de mange gange, til fransk lokalet, der lå i fjerneste ende af skolen. Men i selskab med Tancred, føltes det ikke som en lang gåtur. Det føltes som om det kun tog et sekund, præcis som med dansk timen. 

"Hvad skal du efter skole?" 

Bella så undrende på ham, men som han havde gjort hele morgenen, smilede han med hele ansigtet. 

"Ikke andet end den bunke lektier, vi med garanti får idag."

"Fint, skal vi mødes på skolen bibliotek og måske hjælpe hinanden?"

Bella så målløst på ham, de havde lige mødt hinanden, og han inviterede allerede hende på en lektie date. Skolens nu flotteste fyr, havde inviteret hende på lektie date. Bella nikkede langsomt, ikke sikker på om det var en god idé. Hun var jo allerede begyndt at føle sig underligt tilpas i hans selskab, men samtidig havde hun en umættelig lyst til at være i nærheden af ham.

"Det kan vi godt, men det er ellers ikke fordi jeg har brug for hjælp. Men jeg vil gerne hjælpe dig med at indhente os andre, hvis du altså vil have det."

Tancred nikkede, så var de ved fransk lokalet. Bella satte sig på sin sædvanlige plads, Tancred satte sig ved siden af hende. Fransk var Bellas yndlings fag, men idag kunne hun ikke rigtigt samle fokus på læreren. Hendes tanker var et helt andet sted end fransk, hendes tanker befandt sig på eftermiddagen, som hun skulle tilbringe på biblioteket, med skolens nye, flotte fyr Tancred. Hun var en smule nervøs for hvad der skulle ske, hvad nu hvis han ville mere end kun at lave lektier? Hvad skulle hun så gøre?

Hun havde kun kysset en fyr, en gang i hele sit liv, og hun fortrød det bitterligt. Det var en af de omtalte idioter, der havde narret hende til at tro, at han rent faktisk kunne lide hende. Men  virkeligheden, havde han bare lavet et væddemål med sine venner om, at han kunne komme i bukserne på hende, indenfor en uge. Det havde da også været tæt på, faktisk så tæt på, at Bella havde sagt til sig selv, at efter skole skulle hun miste sit aller helligste til ham, lige indtil hun altså overhørte hans samtale med sine venner. De havde ikke set at hun stod med hovedet inde i sit skab, da de begyndte på deres samtale.

"Du har kun to dage tilbage, så har du tabt væddemålet. Du må hellere skynde dig Mike."

"Jeg ved det, jeg er også sikker på at jeg er tæt på at få lokket hende. Jeg skal være sammen med hende hjemme hos hende i eftermiddag, der giver jeg den hele armen med charmen, bare rolig gutter, i skal nok tabe det væddemål. Jeg kan vinde den pige det skulle være."

Bella havde forsigtigt lukket skabet, så de ikke hørte hende. Hun gik med langsomme skridt tættere mod dem, og endelig så de hende.

"Bella, hej smukke."

Bella lod til at starte med som ingenting, og sagde bare hej. Da Mike forsøgte at kysse hende, vendte hun blot ansigtet bort. Han havde set undrende på hende, så hun havde trukket ham lidt væk fra hans venner, så han var mere sårbar. Dette øjeblik ville hun nyde til sidste sekund!

"Så, hvad er det så for et spændende væddemål du har med dine venner?"

Han så undrende, uforstående på hende. Men hun stirrede bare koldt på ham, imens hun sagde.

"Det væddemål i har om mig, hvad handler det om? Hvor hurtigt du kunne komme i bukserne på mig? Nu skal du høre her, Mike! Du kommer på ingen måde i bukserne på mig, den lille reje kan jo ingenting."

"Hvad mener du med lille reje?"

Spurgte Mika rasende, men Bella forblev kølig. Hun behøvede ikke engang at tale højt, for alle på gangen var stoppet op for at høre hvad der skete.

"Come on Mike, alle her på skolen har set den lille bule du render rundt med i dine badebukser. Den kan ingenting, den er så lille at selv din mor griner af den, jeg har endda hørt hende sige til sine veninder, der i blandt min egen mor, at visse ting vokser ikke med årene."

Mike var rasende, Bella nød det. Alle på gangen var nu stoppet op, og kunne ikke lade være med at grine af Mike. Bella samlede sin taske op fra gulvet, og gik derfra med selvsikre skridt. Hun hørte hvordan folk jublede af hende, men det rørte hende ikke. Hun havde fået sin hævn, nu ville fyrene sikkert ikke vædde om hende mere. Det stoppede dem dog ikke, men hver gang de forsøgte på noget med hende, havde hun allerede gennemskuet dem. 

Hun kunne ikke lade være med at smile, som hun sad der midt i klassen, det var stadig lige morsomt for hende. Hun så kort hen på Mike, men så snart han så at hun så på ham, så han fornærmet væk. Ja, for en gangs skyld var der en der nåede at gennemskue dig før det var forsent, tænkte hun stille for sig selv. Hun var ikke længere nervøs for eftermiddagen, hun skulle nok klare sig. Desuden, havde Tancred ikke gjort tegn i den retning, og hvem skulle han havde væddet med? Han kendte jo ingen på skolen endnu, kun hendes venner, og de ville nok ikke ligefrem vædde med en anden om hvor hurtigt de kunne komme i kanen med hende. I så fald at de ville, var de ikke rigtige venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...