Savn og sorg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Igang
Det er ikke nemt for 15-årige Alberte, der flytter langt væk fra hendes ellers fantastiske liv tæt på venner, familie og trygge omgivelser. Albertes far har fået en fantastisk jobmulighed i Frankrig, som han ikke kan sige nej til. I starten synes Alberte, det lyder fantastisk! Frankrig, landet som er så kendt for romantikken - og så 50 kilometer væk fra hovedstaden, Paris!? Dog begynder hun langsomt at forstå konsekvenserne af det, og hun bliver enormt usikker på sig selv. Hvad hvis hendes nye klasse ikke kan lide hende? Hvad hvis hendes venner hjemme i Aalborg glemmer hende?

3Likes
3Kommentarer
212Visninger
AA

2. den store nyhed

"Jeg har fået en kæmpe jobmulighed, som jeg bare ikke kan takke nej til," sagde min far. Fedt nok? "Ehm, tillykke, far.." "Der er bare det ved det, at det ikke er herhjemme i Aalborg. Eller Danmark, for den sags skyld," han tøvede, "det er et firma i Frankrig." Åh gud.. Frankrig? Skule vi flytte? Til Frankrig? "Åh," var det eneste, jeg kunne sige. "Jeg kan desværre ikke tage med," sagde mor, "men vi kan selvfølgelig besøge hinanden!" "Åh," gentog jeg.. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige - eller tænke - det var da fedt nok. Jeg mener, Frankrig.

Far og mor sad bare og kiggede på mig og så ud som om, de forventede, at jeg skulle sige noget. "Hvad tænker du om det?" spurgte far. Jeg svarede stille: "Det lyder fint. Helt sikkert." De kiggede begge bekymret, som om de ikke troede på, hvad jeg sagde. Min mor rakte mig tavst et lommetørklæde, og det var først der, det gik op for mig, at der løb tårer ned af mine kinder og videre ned ad halsen.

Det myldrede med tanker i mit hoved. Hvad med mine venner? Hvad med min kæreste, Daniel? Hvad med familien? De tanker var blandet sammen med Der bliver gode shopping-muligheder! Frankrig er sådan et smukt land, og det samme er sproget! Frankrig er så romantisk!

Jeg følte mig virkelig splittet.

Min far afbrød min indre tankestrøm: "Du må desværre ikke fortælle det til nogen, inden om et par uger, jeg skal først have sagt op og sådan.. det, håber vi, er okay." "Det er fint," svarede jeg, stadig helt målløs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...