Savn og sorg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Igang
Det er ikke nemt for 15-årige Alberte, der flytter langt væk fra hendes ellers fantastiske liv tæt på venner, familie og trygge omgivelser. Albertes far har fået en fantastisk jobmulighed i Frankrig, som han ikke kan sige nej til. I starten synes Alberte, det lyder fantastisk! Frankrig, landet som er så kendt for romantikken - og så 50 kilometer væk fra hovedstaden, Paris!? Dog begynder hun langsomt at forstå konsekvenserne af det, og hun bliver enormt usikker på sig selv. Hvad hvis hendes nye klasse ikke kan lide hende? Hvad hvis hendes venner hjemme i Aalborg glemmer hende?

3Likes
3Kommentarer
216Visninger
AA

1. alvorlige miner

"Alberte, søde, vågn op," jeg kunne høre min mors stemme, "klokken er halv tolv, det er tid til at stå op." Vent; hvad lavede min mor her? Mine forældre er skilt, og de plejer da ikke at besøge hinanden uden at fortælle det til mig. Hm, far må have glemt det, tænkte jeg, mor er begyndt at komme herover noget oftere. Jeg slog øjnene op, og så lige op i min mors blide øjne. "Godmorgen mor, er du på besøg?" "Ja, far og jeg har lige noget vi skal tale med dig om her i dag." Åh nej! Ikke noget sexsnak, vel? Jeg havde kun været kærester med Daniel i lidt over en måned, og jeg var femten år.. desuden er det også bare noget af det mest akavede på jorden!

"Bare stå op og kom i tøjet, så kan vi snakke om det, mens du får lidt at spise," sagde hun, mens hun var på vej ud af værelset. Da døren smækkede i, fik jeg sat mig op i sengen. Jeg havde virkelig ikke lyst til at have den snak.

Da jeg kom nedenunder, så jeg mine forældre sidde ved bordet og snakke lavmælt. Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde, men da de så mig, klappede de i. "Godmorgen, Alberte," sagde min far. "Godmorgen," svarede jeg. Min fars ansigt var meget alvorligt, og jeg kom lidt i tvivl om, at min teori om denne snak var rigtig.

Jeg satte mig ved bordet efter at have taget en skål corn flakes og lagde mærke til, at mine forældre sendte hinanden et alvorligt blik. "Hvad så?" spurgte jeg, "hvad sker der?" Jeg var træt af deres hemmelighedskræmmeri - se nu bare og kom til sagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...