På Kanten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 20 sep. 2013
  • Status: Igang
Året er 2045 og intet er som det plejer at være. Det gamle USA bliver nu styret af en magtgal mand, kaldet Corrigan. Borgene bliver konstant overvåget og er isoleret fra resten af omverden. For at undgå oprør har Corrigan lavet et slags spil. Hver måned bliver et ubestemt antal af unge og voksne tvunget til at deltage. Alle deltagerne skal hænge på kanten af et dybt hul. Hvis de ikke er stærke nok, vil de falde. Det er op til én deltager at redde 3 deltagerer, inden det er for sent. Resten vil dø.
Hvem ville du redde?

4Likes
5Kommentarer
409Visninger
AA

4. Kap. 2 - Stjerneklart

Jeg sad i vindueskarmen og kiggede ud på himlen. Månen og stjernerne oplyste himlen og gav mig en fornemmelse af tryghed. Skørt. Jeg burde ikke føle mig tryg. Om et par timer ville jeg blive hentet og transporteret til hovedstaten, hvor showet forgik. Jeg vendte blikket mod Kate, som var faldet i søvn på min seng. Hun havde nægtet at forlade mig efter udtrækkelsen. Kate og jeg havde været bedste veninder siden hendes første dag på børnehjemmet. Vi var nok 5 år gamle og hun kom hen og spurgte om jeg ville være med til lege. Siden da havde vi været uadskillelige. Eller måske ikke. Jeg havde på fornemmelsen at dette show ville ændre mig og måske også hende. Efter det vil intet være det samme. Det er selvfølgelig kun hvis jeg kommer ud igen...

 

Himlen fangede igen min opmærksomhed. Jeg havde altid elsket himlen, især om natten. Stjernerne inspirerede mig. Det gav mig håb, når jeg tænkte på dem. Det lys vi kan se fra stjernerne er lyset fra en stjerne der er brændt op. Vi ser først lyset efter stjernen er forsvundet. Det er det jeg venter på. At mit lys når mig. Måske snart. måske aldrig. Hvem ved. Jeg blev revet ud af mine tanker da Kate vendte sig i sengen. Måske skulle jeg gå i seng, hvis jeg skulle være klar til i morgen. Jeg rejser  mig og går over mod den tomme seng i hjørnet af det lille værelse. Jeg ligger mig og lukker øjnene. Der gik ikke lang tid før jeg sov som en sten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...