Hired. {One direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 20 sep. 2013
  • Status: Igang
ON HOLD!!
Ikke fordi det var min største drøm at blive kærester med Harry. Ærlig talt, føler jeg mig ligesom en af de unge piger, der bliver sat sammen med en mand de aldrig har mødt.
Undtagen af at jeg selv sagde ja.
På en måde.
*
Emma Jordan Cole lever fredeligt i New York, hvor hun forfølger sin drøm som skuespiller. Hendes karriere tager dog en drastisk drejning da hun modtager et opkald fra et verdenskendt bands' manager. Hun får tilbudt et job. Et specielt job.
Hun skal spille Harry Styles' kæreste.
*
ADVARSEL: Der kan forekomme anstødeligt sprogbrug, og sexuelle referencer, LÆSNING PÅ EGET ANSVAR.

33Likes
13Kommentarer
1402Visninger
AA

6. Kapitel 4.

Harry insisterer på at følge mig hjem, hvilket er utroligt sødt. Men jeg bliver ved med at minde mig selv om, at det kun er så folk ser os. Så de lægger mærke til at Harry nu pludselig går rundt med en ny pige. 

Ja, intet andet.

 "Hey!" Jeg betragter kort Harry mens han holder en strakt arm ud mod en taxa. Han skubber sin underlæbe ind mellem sine tænder, og kigger koncentreret mod vejen, mens taxaen stille parkerer foran os. Han vender sig derefter mod mig, og sender mig et mindre smil. 

Han placerer blidt en hånd mod læn, og dirigerer ind i taxaen, ligesom da vi var inde på caféen. Jeg kan tydeligt mærke taxachaufførens nervøse blik på os, da det går op for ham hvem der kravler ind i hans taxa. Harry virker overhovedet ikke påvirket af det. Nu har hans så også levet med det de sidste tre-fire år.

Jeg oplyser hurtigt taxachaufføren min adresse, og jeg kan mærke Harrys blik på mig, men jeg holder mit blik mod manden. Hans hånd ryster svagt mens han taster min adresse ind, og drejer ud. 

 "Det bliver underligt at flytte sammen," indrømmer Harry hviskende, og bringer et helt tilfældigt emne op. Det overrasker mig kort at han nævner det, da vi egentlig ikke har diskuteret det endnu.  Jeg kigger kort op mod chaufføren, for at se om han hørte Harry. tydeligvis ikke. Med et lille suk nikker jeg, og kommer til at tænke på Claire. Det bliver også underligt at bo uden hende. Meget faktisk. 

 "Ja det gør det.." mumler jeg, så lavt at kun Harry kan høre det. Mit blik flakker hen på Harry, som allerede kigger på mig. Han har igen trukket hætten ned, og taget sine solbriller af. Jeg kan klart bedre lide ham sådan her. Det er næsten synd hvordan han gemmer sig på gaden. Men samtidig er jeg taknemlig for at han gjorde det, for ellers ville vi nok ikke komme særlig langt på vores første date.

Vores første date. Er det her overhovedet en date? Eller bare en scene? Kan man kalde det en scene?

 "Jeg håber bare at de har valgt et ordenligt sted," Harrys stemme bryder mine tanker, og et mindre sæt går igennem mig. Han fastholder stadig mit blik, men et lille smil er nu spredt over hans læber. Jeg gengælder svagt hans smil, og nikker.

 "At dømme efter Richards lejlighed, tror jeg da de har meget god smag.." siger jeg så, hvilket får ham til at smile endnu mere. 

 "Så skulle du se Liam og Nialls.." ler Harry så, hvilket gør mit smil endnu større.

 "Vent.. Liam og Nialls?" spørger jeg så, og piller lidt ved en tot hår der er faldet ud af min knold. 

 "Ja," Han nikker bekræftende, og jeg lægger mit hoved en anelse på skrå.

 "De bor sammen," fortsætter han så, og jeg nikker forstående. Han stryger kort sin tunge hen over sine læber, og kigger lidt ned.

 "Efter Danielle og Liam slog op, har Liam været meget nede. Niall flyttede ind, for at være som et slags.." han vifter lidt med si hånd foran sig, mens han overvejer sine ord.

 "Støtte." Fortsætter han så, og jeg nikker igen. Hvor betænksomt. Dog vidste jeg ikke at Liam og Danielle havde slået op. Det kommer lidt bag på mig.

 "Det lader til at I alle er ret tæt knyttede," siger jeg så, og rykker lidt på mig i taxasædet. Han nikker hurtigt, og sender mig endnu et af hans strålende smil.

 "Selvom vi er ret forskellige på nogle punkter, har vi det rigtig godt sammen," mumler han så stolt, og jeg smiler til ham. Bare den måde Harry lyser op når han omtaler dem, gør mig glad. Han udlever sin allerstørste drøm, sammen med hans fire bedstevenner. Gid det var sådan for alle.

Chaufføren kigger i bakspejlet på os et par gange, som om han holder lidt øje med os. Jeg rynker lidt på næsen, men kigger hurtigt ned. I et stykke tid er der ikke rigtig nogen af os der siger noget, indtil jeg kommer i tanke om noget.

 "Hvor mødes vi i morgen?" 

 "Hm?" Han kigger op, og først der går det op for mig at han sidder med sin telefon. Med hans blik på mig, låser han hurtigt sin telefon, og kigger forventende på mig.

 "I morgen.. Hvor?" spørger jeg så efter et par sekunder, og han trækker lidt på skuldrene. 

 "Jeg tænkte du måske lige ville titte forbi Richards, da vi alle opholder os der. Vi er sjældent hver til sit," indrømmer han, og jeg sender ham et stort smil. 

 "Intet problem," 

 "Godt så.." Ånder han ud, og rykker kort på sig i sædet. Jeg vender mit blik mod chaufføren igen, og lægger mærke til jeg snart er hjemme. 

Med et mindre suk klikker jeg min sele op imens manden taster de sidste ting ind i taxameteret, og vender sig halvt om mod os. Han sender Harry et kort blik, inden hans mørke øjne vender sig mod mig. 

Jeg rækker ud efter min pung, men Harry stopper hurtigt min hånd med sin. Jeg kigger hurtigt op på ham, med et forvirret udtryk.

 "Jeg skal nok betale.." siger han så, og sender mig et stort smil. Jeg ryster afværgende på hovedet, men kan ikke lade være med at smile over hvor overdrevet venlig Harry har været hele dagen. 

Hold nu op Emma, skuespil. Skuespil.

 "Nej nej, jeg kan sagte-"

 "Lad mig nu bare.." Han kigger på mig, med det samme smil som før, og jeg undersøger grundigt begge hans øjne, inden jeg sukker dybt. 

 "Fint. Men så skylder jeg et eller andet," Jeg holder smilende en pegefinger op foran mig, og han nikker hurtigt. Imens Harry betaler, åbner jeg døren og stiger ud. Der er blevet en smule mørkt, selvom klokken kun er en fem seks stykker.

 "Kan du lige vente to sekunder?" hører jeg Harry spørge manden i taxaen.

 "Du bor her?" Jeg kigger overmod Harry der nu står et par meter væk fra mig. Han kigger lidt op og ned af bygningen, og ser bestemt ikke tilfreds ud. Jeg ler lidt af hans reaktion, og nikker.

 "Ja, jeg bor her.." mumler jeg stille. Efter et par sekunder sukker jeg, og trasker hen mod ham. Han vende sit hoved mod mig, og sender mig et lille smil.

 "Jamen så ses vi vel.." Jeg nikker langsomt, og sender ham et stort smil. Jeg er udmærket godt klar over, at taxamanden holder øje med os, så jeg gør det så godt for ham som muligt. 

Langsomt strækker jeg begge mine arme ud mod Harry, og han går hurtigt ind i mit kram. Den søde duft af Harry fylder mine lunger, og jeg stiller mig lidt på tæer. Da jeg trækker mig væk igen, vinker han en sidste gang til mig, inden han sætter sig ind i taxaen.

Jeg trasker langsomt hen mod døren, med et tilfreds smil på læberne. Det skal nok give taxachaufføren noget at snakke om.

*

Claire ligger slynget over sofaen, da jeg træder ind i lejligheden. Med fjernbetjeningen i den ene hånd, og en pose sour cream and onion chips i den anden, ser hun ud til at nyde sin dag ret meget.

 ”Halløj..” mumler jeg, og begynder langsomt at binde mine sko op. Hun kigger sig kort over skulderen, inden hun vender tilbage til tv’et.

 ”Davs,” hun propper en håndfuld chips ind i munden, og jeg ryster smilende på hovedet af hende. ’Mine damer og herrer, Claire Johnson,’ Tænker jeg for mig selv, og begynder at gå hen mod køkkenet.

Jeg mærker tydeligt Claires blik på mig, hvilket gør mig en smule utilpas. Jeg prøver at ignorere det i et par sekunder, men opgiver.

 ”Hvad nu?” spørger jeg, mens jeg fisker en kop frem fra køkkenskabet. Hun sætter forsigtig chipsposen ved siden af sofaen, børster sine fingrer af, og lægger sig om på maven.

 ”Hvordan gik din date?” jeg trasker overmod køleskabet, og trækker lidt på skuldrene som om det ikke er noget særligt. Men inderst inde flipper jeg selv lidt ud. Men jeg må holde lav profil.

 ”Fint.” svarer jeg, kort og simpelt. ’Fantastisk’ ville gøre hende alt for begejstret. Hun hviner kort, hvilket viser at hun bliver begejstret lige meget hvad jeg siger. Jeg himler med øjnene, og fisker kaffepulveret op af en skuffe.

 ”Tænk engang..” mumler hun, og vender sig om på ryggen igen. Hun fletter sine fingre sammen, og placerer dem på hendes mave. Langsomt ånder hun ud, og kigger drømmende op mod loftet.

  ”Min bedste veninde.. Dater Harry Styles!” afslutter hun, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt.

 ”Hov hov.. Husk nu på at det kun er forretning.” minder jeg hende hurtigt om, med en løftet pegefinger. Hun sukker af mig, og vender sig om mod mig igen.

 ”Hold op med at være sådan en lyseslukker! Det er stadig at date.” forklarer hun bestemt, og kigger på mig med løftede øjenbryn. Jeg kan ikke lade være med at le lidt over hvor seriøs hun ser ud.

 ”Fint.. Men stadig.” siger jeg. Jeg hælder hurtigt vand op i en elkedlen, og tænder den.

 ”Vil du have noget kaffe?” spørger jeg så, og kigger op. Hendes opmærksomhed er vendt tilbage til tv’et, men alligevel formår hun at nikke svagt.

Jeg kan hører hende slukke tv’et mens jeg mixer kaffen sammen, og da jeg kigger op sidder hun med den lille bærbare computer, med de to irriterende riser i hjørnet af skærmen. Jeg fatter ikke hvordan hun kan.

 ”Riley ringede,” mumler hun da jeg går ind i stuen med vores kaffekopper. Hun kigger ikke op fra computer skærmen, men rækker dog ud efter sin kaffekop.

 ”Hvad ville han?” svarer jeg, og sætter mig på den anden sofa. Jeg svinger hurtigt mine ben op, og læner mig tilbage.

 ”Han ville meget gerne have fat i dig,” Jeg rynker en smule på panden, og læner mit hoved lidt tilbage i sofaen.

Riley plejer for det meste bare at ringe når der sker noget vigtigt. Jeg har heller ikke hørt fra ham i et godt stykke tid, nu hvo jeg tænker over det. Med et mindre suk rækker jeg ud efter min kop.

 ”Men ja. Det var måske en ide at ringe tilbage.” minder hun mig om, men fjerner stadig ikke sit blik fra computeren.

Inden jeg når at svare, lyder der et halvkvalt gisp fra hende. Jeg vender mig hurtigt mod hende, med et yderst bekymret udtryk.

 ”Jesus christ, du skræmmer livet af mig..” mumler jeg, og rynker kort på næsen. Hendes mund former et stort ’o’ og hendes øjne er fastlåst på hendes computerskærm. Hun begynder at vifte med armene, og gør tegn til jeg skal komme over til hende. Med et mindre grynt rejser jeg mig, og slynger mig over ved  siden af hende.

 ”Hva nu?” spørger jeg så, og kigger på skærmen. Billedet på hendes computer fylder næsten hele skærmen. En dreng gemt i en stor grå hoodie, med krøller der titter ud her og der, går hånd i hånd med en lidt lavere pige. Hendes hår er klodset sat op, og hun bærer en hvid tank top, og shorts.

Det er Harry og jeg.

 ”Wow.. Det gik hurtigt,” er det første der kommer ud af min mund, og jeg er lidt overrasket over at jeg overhovedet ikke lagde mærke til kameraet. I et kort øjeblik overvejer jeg om paparazzierne er blevet ansat af Richard. Eller sværmer der bare konstant papz rundt hvor drengene går?

 ”I ser søde ud..” Claire bryder min tankeboble. Jeg kigger hurtigt på hende, og hun kigger smilende på billedet. Hun flytter sit blik fra skærmen, og retter det mod mig.

 ”Du er seriøst heldig.. Hvordan kan du være så rolig omkring det?” spørger hun, og sukker. Jeg trækker lidt på skuldrene, og studerer billedet endnu nærmere.

 ”Jeg ved det virkelig ikke..”

 

*

Jeg ved godt jeg ikke har opdateret i laaaang tid, og det er jeg sgu ked af.. Men ja. I'm back! Like, kommenter, og tilføj til favoriter. c:

Undskyld hvis der er tastefejl, eller stavefejl.. :/

C'ya!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...