Hired. {One direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 20 sep. 2013
  • Status: Igang
ON HOLD!!
Ikke fordi det var min største drøm at blive kærester med Harry. Ærlig talt, føler jeg mig ligesom en af de unge piger, der bliver sat sammen med en mand de aldrig har mødt.
Undtagen af at jeg selv sagde ja.
På en måde.
*
Emma Jordan Cole lever fredeligt i New York, hvor hun forfølger sin drøm som skuespiller. Hendes karriere tager dog en drastisk drejning da hun modtager et opkald fra et verdenskendt bands' manager. Hun får tilbudt et job. Et specielt job.
Hun skal spille Harry Styles' kæreste.
*
ADVARSEL: Der kan forekomme anstødeligt sprogbrug, og sexuelle referencer, LÆSNING PÅ EGET ANSVAR.

33Likes
13Kommentarer
1412Visninger
AA

5. Kapitel 3.

Jeg bliver nødt til at anskaffe mig en bil. Alt det her taxahalløj er ved at blive for meget. Med et suk betaler jeg chaufføren, og kravler ud af bilen. Gaden er fuld af mennesker. New York er jo trods alt en travl by.

Med bestemte skridt trasker jeg hen mod det store lysende skilt, der forestiller en kaffekop. Jeg undskylder mig et par gange, mens jeg med besvær maser mig igennem mængden af morgentravle mennesker. 

Harrys P.O.V

(Et par timer tidligere)

 "Seriøst? Richard, det er jo ikke nødvendigt.." mumler jeg, og vifter med hånden mod den store fyr Richard havde bedt se efter mig mens jeg skal møde Emma. Jeg kan sagtens klare mig selv. Richard lægger en hånd på min skulder, og sukker.

 "Harry, har du set hvor mange mennesker der er udenfor?" spørger han så. Jeg undersøger kort hans øjne, inden jeg drejer mit hoved mod vinduerne. Et mylder af mennesker fylder gaderne rundt omkring. 

Med et suk skubber jeg hans hånd af min skulder, og lægger armene over kors. 

 "Rich, jeg klarer mig.. jeg behøver ikke en sikkerhedsvagt." Jeg står stædigt ved min beslutning, og hvis Richard kender mig ret, ved han jeg ikke slipper den. Med et suk vifter Richard livvagten væk, og jeg sender ham et tilfreds smil.

 "Hvornår skal i mødes?" spørger Richard så, og trasker hen mod køkkenet. 

 "Ti tiden," mumler jeg, og dumper ned på sofaen. Jeg snapper hurtigt fjernbetjeningen, og slynger mine fødder op på bordet. 

 "Ti tiden? Er du klar?" spørger Rich så, og hælder kaffe op i en hvid kop. Jeg klukker lavt, og nikker så. 

 "Ja da.." mumler jeg, mens jeg zapper igennem de forskellige kanaler. I et øjeblik kommer jeg til at tænke på om Emma har glemt vores aftale. Ej.. Nej, hun skal nok være der. 

Døren indtil drengenes værelse går langsomt op, og en træt Niall slentrer ud. Han roder lidt rundt i hans allerede pjuskede hår, og kigger så hen på mig. 

 "Nå.. Godmorgen," mumler han, og sender os begge et smil. Jeg nikker kort til ham, og retter så mit blik mod fjernesynet. 

 "Hvor skal du hen?" spørger han så, og nikker til min hættetrøje. Jeg rynker panden lidt, og lægger mit hoved på skrå. 

 "Hvad får dig til at tro at jeg skal noget?" spørger jeg så, og stryger en hånd igennem mit hår. Han trækker lidt på skuldrene, mens han slentrer videre hen mod køkkenet til Richard.

 "Der er mindst tyve grader.. Hvad skal du så med den hættetrøje?" Jeg ler lidt over hvor opmærksom han er. 

 "Jeg skal mødes med Emma her om en times tid," indrømmer jeg, og kigger hen mod ham. Han kigger opmærksomt op, og klør sig så i øjenkrogen. 

 "Nå eh.. Okay, hils," mumler han, og sender mig et anspændt smil. Jeg nikker bare kort til ham, og vender mig så mod Richard.

 "Er du nu sikker på det er en god idé at trække hende med ind i den her 'verden'?" spørger jeg så Richard, lidt tøvende. Han forholder sig stille i et par sekunder, før han slutter sig til mig i lænestolen. Niall forholder sig tavs, men eg kan høre ham skramle lidt.

 "Selvfølgelig er det ikke en vildt god idé. Men nu må vi se.." mumler han,og tager en lille slurk af sin kaffe. jeg trækker lidt på skuldrene, og lægger så fjernbetjeningen fra mig.

*

Emmas P.O.V 

 "Emma!" Jeg vender mig brat om da mit navn bliver råbt, og leder efter et bekendt ansigt. Mit blik falder på en fyr, tæt gemt i en grå hættetrøje, og bag et par mørke solbriller. Da han sender mig et stort smil, ved jeg straks hvem det er. 

 "Her!" råber han så igen, og jeg begynder forsigtigt at bane mig vej hen til ham. 

Han trækker mig hurtigt ind i et varmt kram, hvilket får mig til at smile stort. Han dufter dejligt af parfume og mint, lige som i går. Jeg føler mig allerede ret behageligt tilpas omkring ham, hvilket kun er et godt tegn. Eller er det? 

 "Du ser rigtig godt ude i dag," Jeg rødmer svagt ved hans kompliment, og jeg mumler et lavt 'tak'. Sjovt nok, havde jeg jo ikke rigtig gjort særligt meget ud af hvordan jeg ser ud. Jeg havde jo slynget mit hår op i en stor knold, og puttet et tyndt lag makeup på.

 "Er du klar til at spise noget morgenmad?" spørger han så, og sender mig et stort smil. jeg kan stadig ikke tro jeg er her med Harry. 

 "Ja da!" Det går op for mig hvor sulten jeg egentlig er. Jeg har ikke fået noget at spise endnu, og klokken er allerede ti. Han smiler stort til mig, inden vi langsomt begynder at gå overmod caféen. 

 "Har du sovet godt?" spørger han venligt, og sender mig et skævt smil mens vi går. Jeg trækker lidt på skuldrene, og nikker. 

 "I foreholdet til alt den information jeg har måtte tage ind fra igår, ja ret godt," indrømmer jeg, hvilket får ham til at klukke lavt. 

 "Og du bakker ikke ud eller noget?" spørger han så, stadig med et lille smil over læberne. Jeg skærer en kort grimmase, og kigger op mod ham. 

 "Hvorfor skulle jeg dog det?" spørger jeg, og prøver at finde ud af hvor han kigger hen bag solbrillerne. Han trækker bare kort på skuldrene. Den generte Harry dukker op igen, hvilket stadig får ham til at se mindst 3 år yngre ud.

Får jeg når at spørge mere ind til det, stopper Harry op foran døren indtil caféen. Han skubber den hurtigt op med den ene hånd, og giver tegn til at jeg kan gå ind. Med et smil, smutter jeg hurtigt ind. 

Huh. Der er ikke specielt mange mennesker herind, i forholdet til mængden udenfor. Der er faktisk ret hyggeligt. Duften af friskkværnet kaffe og kage fylder mine lunger.

 "Ta da.." mumler Harry tæt på mit øre, og jeg vender mig hurtigt om. Han har taget sine solbriller af, og de hænger nu ned fra halsen på hans hættetrøje. Hætten er trukket ned, og hans mørke krøller står ud her og der fra hans hoved. Han sender mig et hurtigt smil, inden han lægger en hånd på min lænd. Han dirigerer mig forsigtigt overmod et lille bord ved et af vinduerne. At dømme efter hans handlinger, vil jeg vædde med at han ville havde trukket min stol ud for mig, hvis den ikke allerede stod klar. 

En dame med et hvidt foreklæde skynder sig over til os. Jeg sender hende et venligt smil, og hun gengælder det hurtigt. Han forsyner os med to menukort, og forlader os så igen. 

 "Hvor er det vildt der ikke er nogen der bemærker dig.." mumler jeg stille, da jeg kommer i tanke om at Harry faktisk er popstjerne. Han klukker stille over min bemærkning, mens han læser menukortet igennem. 

 "Tag dig et kig omkring." ler han så, og jeg lader hurtigt mit blik flakke rundt i caféen. Et ældre par sidder og spiser lidt fra os, og en dame omkring de fyrre sidder alene i et hjørne. To mænd sidder oppe ved disken og snakker. Jeg kigger tilbage på Harry, og ler også lidt. 

 "Ja okay, men alligevel.." forsvarer jeg hurtigt, og sender ham et smil. Han ryster lidt på hovedet, og lægger så sit menukort ned. 

 "Men nej, det er heller ikke vildt nemt at bevæge sig rundt ubemærket," indrømmer han så, og lader hans tunge stryge hen over hans underlæbe. Jeg kigger forsigtigt op fra menukortet, og spidser munden lidt. 

 "Kan det ikke blive ret belastende nogen gange?" spørger jeg nysegerigt. Hans grønne øjne søger oppe mod mine, og han undersøger tavst mit blik, inden han trækker på skuldrene. 

 "Tja.. Jeg kan jo ikke rigtig klage, da det samtidigt er fantastisk med alle vores fans," Hans smil vokser igen, da han hviler sine albuer på bordpladen. Det trækker lidt i min mundvige, og jeg fokuserer på menukortet igen. 

 "Kan jeg tage jeres bestillinger?" Mit blik drejes hurtigt mod damen, da hun dukker op ved siden af vores bord. Harry trækker sine albuer til sig, og læner sig lidt tilbage. 

Harry bestiller morgenbrød til os begge, mild kaffe til mig, og Yorkshire te til sig selv. 

 "Må jeg spørge dig om nogle ting?" Jeg kigger hurtigt op mod Harry, da servitricen går. Med et hurtigt nik, sender jeg ham et smil.

 "Dine forældre.. Du nævnte kun din bror igår, hvorfor?" Jeg bider hårdt mine tænder sammen, og undersøger grundigt hans øjne. Han kigger forventende på mig, og læner sig lidt ind over bordet. I et øjeblik tøver jeg. 

 "Ikke for noget. Jeg snakker bare ikke så meget med mine forældre, det er det." indrømmer jeg, og kigger på Harry med et stift ansigtsudtryk. Han kigger stadig nysegerigt, men vælger at lade det ligge. 

 "Din bror, hvor er han nu?" spørger han så, hvilket får mig til at slappe lidt mere af. 

 "Riley? Han bor i Brooklyn, så han er ikke vildt langt væk," siger jeg med et smil, og folder mine fingre foran mig. Han sender mig et svagt smil, hvilket får mig til at tænke på hans søskende. 

 "Din søster. Hvor er hun?" spørger jeg så. Han trækker lidt på skuldrene med et smil. 

 "Hun bor faktisk på et hotel lidt herfra," mumler han, og sender mig et stort smil. Jeg laver store øjne, og sender ham så et smil. 

 "Hun kommer nogen gange og besøger os," indrømmer han så, og nikker til mig. Jeg bider mig kort i læben, og kigger ned i bordet. Jeg ville ønske Riley ville komme og besøge mig noget oftere.

Vores mad bliver forsigtigt placeret foran os, og jeg sender hurtigt servitricen et smil. Med et dybt suk kigger jeg ud over vores mad, og samler forsigtigt min kaffekop op. 

Jeg fortæller Harry historien bag min drøm om at blive skuespiller, og hvordan jeg kæmpede for at flytte til New York. Jeg fortæller ham om Claire, og min bror. Til gengæld, fortæller han om rejsen igennem x factor, og hvordan de pludselig stormede verdenen med storm. Hans øjne skifter farve da han fortæller om hvor hårdt det egentlig er, at have hans job. 

Da vi langsomt får spist op, rømmer han sig kort. 

 "Hvad siger du til at mødes igen i morgen?" Jeg kigger op fra min nu halv kolde kaffe, og kan ikke lade være med at smile lidt.

 "Skal vi ses hver dag fra nu af eller hva?" ler jeg lavt, så kun han kan høre det. Han smiler selv skævt, så hans smilehuller kommer til syne. 

 "Jeg tænkte bare, at hvis vi skal lære hinanden at kende på 'fire til fem dage, så burde vi da udnytte det.." mumler han genert, hvilket får mig til at smile. Jeg nikker kort til ham, for at vise jeg er enig. 

 "Du har måske en pointe." indrømmer jeg så, og han sender mig endnu et smil.

Vi samler begge vores ting langsomt sammen, og da Harry rejser sig samler han hurtigt alting ovenpå bakken vi har fået, så det bliver nemmere for servitricen. Jeg smiler svagt over hans høflighed, og tjekker så kort min mobil. 

12:47.. Wow. 

Jeg ler lidt over hvor overdrevet mange penge han har lagt til servitricen. Han trækker bare let på skuldrene, og sender mig et smil.

 "Oh my god!" er det første vi hører da vi går ud af caféen. Mit blik lander hurtigt på to piger der småløber hen mod os. 

 "Hej Harry!" udbryder den ene. Han sender dem et lille smil, og kigger så hen på mig. Det er vidst først der det går op for pigerne at jeg også er her. 

 "Eh.. Må vi få et billede?" spørger de så, og sender ham et endnu større smil, allerede med deres mobiler fremme. Igen, søger hans blik hen mod mig. Seriøst? Spørger han mig?

 "Det okay.. Jeg kan vente." forsikrer jeg ham, og sender ham et lille smil. Han nikker kort, og vender sig så mod pigerne.

Jeg kigger tavst på mens Harry smiler stort til kameraret. Smilet på hans læber forsvinder ikke mens han snakker med de målløse piger. Hvis folk siger han er ligeglad med sine fans, er der da noget de har misforstået. 

Da han har taget billeder, og skrevet autografer, gør han noget der overrasker os alle. Han rækker uden tøven sin hånd frem mod mig, og bider sig lidt i læben. Jeg kigger lidt på hans hånd, da jeg indser hvad han vil. 

Kom nu Emma, tag dig sammen.

Med et smil tager jeg hans hånd. Hans hånd føles dejlig varm mod min, hvilket beroliger mig en smule. Han gengælder hurtigt mit smil og vinker så kort farvel til de målløse piger. I et lille øjeblik får jeg lyst til at stoppe og forklare det hele for pigerne, men stopper hurtigt mig selv. 

 "Okay så.." ler jeg lavt, da vi er gået omkring ti meter. Han sender mig et lille smil, men kigger stadig ligeud. Jeg forestiller mig kort Harry og jeg gå ned af gaden, og fanger mig selv i at smile lidt. Vi får et par underlige blikke, og jeg bliver nødt til at minde mig selv om at Harry faktisk er en popstjerne.. Han virker bare så anderledes når man er sammen med ham.

Det her er ikke så akavet som jeg havde troet.

 "Nå.." mumler han så, og kigger ned på sine fødder. Jeg popper ud af min lille trance, og kigger op på ham mens vi går.

 "Vil du ikke fortælle mig noget om dig selv?" spørger han så, og vender endelig sit blik mod mig. Endnu engang får jeg en underlig trang til at tage hans solbriller af. Jeg sender ham et forvirret smil, og kigger ligeud igen. 

 "Hvad mener du dog? Vi har lige siddet i omkring to og en halv time og snakket.." siger jeg så, og han ryster smilende på hovedet. 

 "Nej, jeg mener, nu har jeg hørt din historie. Jeg vil gerne vide noget om dig."

Jeg kigger op mod ham igen, men hans hoved er vendt mod fortorvet foran os. 

 "I morgen," mumler jeg så, efter et lille stykke tid. Han fnyser kort, og vender sit hoved mod mig igen. 

 "I morgen?" Gentager han forvirret, og jeg nikker. 

 "Jeg fortæller dig om mig i morgen.. Hvis.."

Han ler, og svinger kort med vores hænder. 

 "Åh nej, der er et hvis.." mumler han dramatisk, og jeg ruller smilende med øjnene. 

 "Som jeg var ved at sige.." fortsætter jeg så med et grin. 

 "Hvis.. Du fortæller mig noget om dig i overmorgen." Jeg kigger ned i jorden, mens han langsomt overvejer situationen. 

 "Aftale." 

 

(Hey guys! Min computer brændte sammen, mens jeg skrev.. Urgh. Er vildt sur over at jeg ikke fik det med jeg havde skrevet. Det var så meget bedre.. Oh well. Hov, og jeg har brug for et ship navn til Harry og Emma! (: Det kan altid bare være Hemma.. Men jeg synes det lyder lidt sjovt.. Så yeah, comment! Hvis i vil have længere kapitler, kommenter, like, og tilføj til favoriter! (: C'ya!)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...