T O G E T H E R {1D}

Mynthe Melissa MaClaud er nok den mest generte 17-årige pige der findes på hele jorden. Ihvertfald hvis man bringer emnet 'drenge' op. Hun har aldrig nogensinde noget forum for kæreste på nogen måde. Ingengang bare en flirt eller et tilfældigt one night stand - sådan noget siger hende ikke en skid. Faktisk har hun ikke noget imod at nyde at være jomfru og single, men det har hendes bedsteveninde Amanda til gengæld. To ud adskillige bedsteveninder, som altid havde stået bag hinandens rygge, når der var brug for det. Ifølge Amanda skal Mynthes 18-årige fødselsdags fest være noget helt særligt, derfor bliver halvdelen af årgangen inviteret til en stor fest som bliver holdt hjemme i hendes have. Nye personligheder bliver mødt, tårer og lidt for meget kærlighed bliver sat i spil. Spørgsmålene er bare; Hvem opdager først løgnene bag hinandens ryg? Hvem ender først med at blive knust? Og hvordan mon den ellers 'generte' Mynthe er til sidst - Er hun stadig den samme søde, uskyldige pige?

27Likes
16Kommentarer
2273Visninger
AA

6. 5



 

Jeg sukkede, da jeg kunne høre nogle højlydte stilletter løbe ned langs gangen, tættere og tættere mod mit værelse. "MYNTHE!" blev der råbt en million gange, før døren blev smækket op og gav et ordenligt brag fra sig, da den ramte ind i væggen. "Amanda din idiot," hvæsede jeg og sprang op fra sengen, for at løbe hen til væggen og studere om der var kommet et hul. 
Hvem gider at have hul i væggen? 
"Når du er færdig med at studere væggen, SÅ HAR JEG GODE NYHEDER!" skreg hun og hoppede op og ned. Jeg sukkede højlydt og kiggede på hende med et løftet øjenbryn og armene på kors. "DET ER IDAG!" 
Ja, selvfølgelig er det idag. Øh.
"Ja, og i morgen er i morgen." sagde jeg og rullede øjne. Hun gav mig et klask i baghovedet, "du halvsover din idiot, VÅGN OP!"
"Hey!" brokkede jeg mig og kiggede irriteret på hende, efter at havde gjort mit vidunderlige dejlige fantastiske morgenhår mere uglet, end det var i forvejen. Jeg ligner altid en trold om morgenen. 
"Okay," begyndte hun og hvilede kort, mens hun gik hen imod mit tøjskab, "jeg forstiller mig den røde kjole. Eller vent! Den blå! Omg, den blå ja," 
"Er der noget jeg har glemt?" spurgte jeg forvirret og kiggede på hende, hvor halvdelen af hendes krop var inde i skabet. Hun gispede og bevægede sig langsomt og fjoget ud af skabet, "har du glemt det?!" 
Omfg, er det idag hun har fødselsdag?!"
"Det var altså ikke meningen A," begyndte jeg hurtigt, "altså, jeg ville havde overrasket dig med et surprice party, men det har jeg først lejet til januar, fordi jeg troede det var der, du havde fødsels-" 
Jeg stoppede mig selv, da Amanda endnu engang gav mig et slag i baghovedet. "Gider du godt stoppe med det dér?" spurgte jeg irriteret. 
"Jeg har ikke fødselsdag, din idiot! Det er idag du skal på date med Niall! Har du virkelig glemt det?" 
Oh fuck.
Oh no.
No no no! 
"Det må være en fejltagelse Amanda, jeg kender ingen Nia-" 
"Godt forsøgt skattepige, men du skal afsted." sagde hun hurtigt, "og oh, jeg har fundet den kjole du skal have på!"
"Jeg skal ikke have kjole på!" udbrød jeg hurtigt, "bukser." 
"Kjole"
"Bukser.." 
"Kjole!"
"Bukser!!!"
"Nederdel!"
"Fint.." sukkede jeg og fjernede mig lidt fra hende, da vi havde gået helt tæt på hinanden og stirret. Hun sukkede kort, "men så skal det være den højtaljede." 
Jeg skulle lige til at sige noget, da lyden af min mobilsmstone-ting gav genlyd i hele rummet. Jeg kiggede med store øjne på Amanda, som stod med et stort glimt af glæde i øjnene og et smøret smil på læberne. "Du gør det ikke.." mimmede jeg til hende, men hun klemte bare sig ene øje sammen. 
Og med et var begge løbet hen mod natbordet, hvor min iPhone så fint lå og blomstrede. "Det er min telefon!" råbte jeg og prøvede at skubbe hende væk, men det lykkes ikke. Amanda var veltrænet og sommetider går i fitness, jeg har ingen chance mod hende. 
Før jeg nåede at se mig om havde hun snuppet min mobil og hendes smil var vokset. "Fra Niiiialll," sang hun og vriftede med den til mig. "Du gør det ikke!" sagde jeg hurtigt, men selvføgelig gjorde hun det. Det var jo Amanda vi snakker om her.
"Hey M, jeg tænkte på om det var okay jeg hentede dig ved omkring otte-tiden? Kærlig hilsen Niall - aka din loverboy," grinede hun, før hun begyndte at taste på tasterne. "Nej Amanda!" skreg jeg hurtigt og løb hen mod hende, men hun løftede hurtigt sin fod, for at placere den på min mave, så jeg ikke kunne komme tættere på hende. 
"Så er det bekræftet!" råbte hun og rakte min telefon hen mod mig, som jeg hurtigt rev fra hende. Hurtigt kiggede jeg samtalen igennem. 

Hey M! 
Jeg tænkte på om det var okay, jeg hentede dig ved omkring otte-tiden? 
Kærlig hilsen Niall x

Hey smukke! 
Det er helt okay! Gør dig forberet på at blæse omkuld af mit lækre tøjvalg, samt en aften fuld af sjov og ballade! ;) x Jeg glæder mig til at se, hvor du bringer mig hen - men hey, jeg er frisk på alt! 
Mys, Mynthe. x

"AMANDA!" skreg jeg irriteret og vriftede hårdt rundt med mine arme, så jeg faktisk tabte min telefon, men jeg var så ninja at nå at gribe den, for den ville ramme det hårde gulv. "Hvad fanden er det for noget bullshit du har skrevet?!" 
"Det er sandheden basse," sagde hun og snog sin arm ind i min, for at rive mig hen til tøjskabet igen, "og vi skal igang med at vælge noget tøj!" 

 

 

Hvis vi nu tænker på, at det faktisk er Amanda - hende med de altid så korte kjoler og nedringede trøjer - så kunne jeg rent faktisk godt lide det outfit hun havde valgt til mig. Altså, nu havde jeg også protesteret mod massere af sæt, men vi endte faktisk med at få noget virkelig smukt ud af det til sidst. 
Godt nok måtte Amanda ned og købe en nederdel til mig, da jeg ikke havde andre end en brun, virkelig smuk, halvkort nederdel med nogle perler rundt omkring, men dem måtte jeg absolut ikke tage på for Amanda - den var åbenbart alt for grim. 
Tro mig, den er virkelig smuk. 
Men, hun var nede og købe en sort nederdel, sådan en smule kort, men det går, med blonder for enden - typisk Amanda - og nogle perler ved taljen. Den var godt nok lige i overkanten, og hvis den havde været lidt kortere, ville den være perfekt. 
Som trøje havde jeg bare en hvid top stoppet ned i nederdelen og en sort blazer udenover, som jeg jo bare kunne tage af, hvis det blev for varmt. 
Også verdens grimmeste halskæde nogensinde, men den skulle jeg åbenbart have på, men det går nok. Det er godt den dækker min hud oppe omkring halsen, for jeg hader når jeg er alt for bar deromkring. Jeg føler mig så.. nøgen og utilpas.
”Ja, du er lækker skat, men du behøver ikke stå og glo på dig selv i så lang tid!” brokkede Amanda sig, som var i gang med at krølle sit hår.
Jeg gav hende et forvirret elevatorblik, ”skal du ud?”
”Ja da, jeg skal da med jer på date!” smågrinede hun, før hun begyndte at sprøjte hårlak rundt i hendes hår. Det lugtede så klamt, ad ad ad.
Hey..
Vent.
”Hvad skal du?!” skreg jeg og kiggede overrasket på hende. Hun holdte facaden i lidt tid, før hun brød ud i grin. ”Hvad tror du selv basse? Jeg vil nødig stjæle alt opmærksomheden fra Niall, fra dig.”
”Ha ha,” sagde jeg kort og rullede øjne. ”Ser jeg også ud?”
”Nej.”
”Nå.”
”Du ser fabastisk ud min skat!” hvilede hun og skulle til at gå hen til mig, men jeg stoppede hende hurtigt ved at kaste en ørering efter hende, og hun sprang forskrækket til siden. ”Hold dig væk med alt det lort du har i håret!” råbte jeg og holdte mit glattejern foran mig som åben. Hun holdte begge sine arme oppe foran sig og prøvede at lave et kast med håret, men det gik ikke særlig godt, fordi det var fuldstendig stift – og hun smilede tilfreds.  
”OH MY FUCK-” ”Dæmp dig lige!” brokkede jeg mig, da hun pludselig besluttede sig for at skrige som en idiot. ”Se klokken! Omg se klokken!” hvilede hun og holdte sin telefon frem til mig, men hun hoppede som en sindssyg så den rystede som et jordskæl.
Jeg hvæsede kort, før jeg rev den ud af hendes hånd og klemte min øjne sammen. ”2 minutter i,” hviskede jeg for mig selv, og kunne straks mærke hvordan sommerfuglene pludselig gik amork inden i mig, og en kvalme steg igennem mig.
”Hvorfor er du ikke.. ja, glad?” spurgte hun forvirret, ”du er pludselig blevet helt bleg! Gud, valgte vi en for lys puder?! Omf-”
”Jeg er bare nervøs.” sagde jeg kort og tog en dyb indånding.
Hun smilede beroligende til mig og lagde en hånd på min skulder, ”hey, det skal nok gå. Normalt ville alle mulige sige, at du sagtens bare kunne melde afbrud, men no fucking way, jeg har ikke løbet 8 kilometer for en nederdel som så ikke skulle blive brugt.”
Et grin undslap mine læber over hendes tale. Endnu engang tog jeg en dyb indånding og prøvede at berolige mig selv, da en dytten udefra lød gav et sus i maven og sommerfuglene til at blafre endnu mere. ”Han er her!” hvilede hun stort.
”Mynthe?”
Jeg stod som frosset fast til jorden, og vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hun gav mig et klap på skulderen, som fik mig tilbage til virkeligheden igen. ”Urg.” mumlede jeg kort, før jeg endnu engang sukkede, greb fat i mine grå converse og var på vej ned mod entreen.

”Er du nu sikk-” ”Hey, Andrew, det er okay – det er aftalt!” forsikrede jeg hurtigt sikkerhedsvagten om, som stod og så med et utrykt ansigtsudtryk på Niall, som hurtigt falmede da jeg havde sagt de ord.
”Så hav en godaften fr-” ”Tak.” Sagde jeg hurtigt og vriftede ham væk. Endnu engang sukkede jeg, før jeg kiggede op fra jorden og ind i Nialls blå øjne. ”Hej,” sagde han med et smil på læben, som jeg prøvede at gengælde så godt som muligt. ”Skal vi se at komme afsted?”
Jeg nikkede hurtigt og fulgte med ham hen til bilen. Hans bil. Som faktisk var ret fed, så det måtte vel betyde at hans forældre vel var rigtig rige. Ikke at det er noget nyt, men jeg havde bare ikke troet om Niall at han havde en bil i min standart.
Ja, i min standart – du læste rigtigt.
Det er sådan nogle jeg kører i normalt.
Men vi satte os ind i bilen, som lugtede frisk af nyslået græs, hvilket var en smule sært, og det fik mig også til at nyse. ”Forkølet?”
Jeg tøvede lidt, før jeg rystede på hovedet, ”nej nej.”
Han smilede lidt før han langsomt nikkede. Jeg sukkede endnu engang, før jeg lænede hovedet op af ruden og lukkede øjnene.

Køreturen hen til restaurant havde været uendelig langt, og det føles som om vi er kørt helt til Spanien, men alligevel havde han forklaret han bare var kørt lidt ud mod udkanten, fordi der lå hans yndlings restaurant.
”Hvad vil du have?” spurgte ham forsigtigt og sendte mig et svagt smil. Jeg bed mig en smule i læben. Egentlig var jeg ikke sulten – og køreturen havde været forfærdelig. Det føles som om jeg kunne kaste op blot ved at rette mit hovedet op igen, derfor havde jeg lagt med hovedet mod ruden og lukket øjne hele vejen.
”Det samme som dig,” endte jeg bare med at sige, efter at havde kigget menukortet igennem flere gange. Han kiggede en smule nervøst på mig, ”er du helt sikker på du vil have præcis det samme som mig?”
Jeg nikkede hurtigt – altså, hvor slemt kunne det da være?

Meget slemt. Det var meget slemt. Den dreng åd og åd, og jeg havde selvføgelig valgt at bestille det samme som ham. Han sad egentlig bare og ventede på, at jeg var færdig med at spise, men jeg var stadig kun i gang med burgeren. ”Skal jeg.. hjælpe dig?” spurgte han forsigtigt. Jeg kiggede overrasket på ham, ”kan du virkelig godt have mere?”
Han små grinede en smule, ”jeg er altid sulten. En slags sygdom jeg har, men det er okay.” Jeg nikkede forstående. Den havde min fætter også.
Han rykkede bakken med pomfritter hen mod sig, og begyndte på dem. Endnu engang lagde den pinefulde stilhed sig over os, men alligevel var der ingen der afbrød den. Men hey, hvad skulle vi også sige? Vi kender ikke hinanden.
”Vent,” udbrød jeg, da jeg kiggede ned på tallerken hvor pomfritterne havde lagt, ”er du allerede færdig?”
Han nikkede stille og forsatte med at spise af min mad.

Det her er altså fucking akavet.
”J-”
”Jeg betaler,” sagde han hurtigt og sendte mig et lille smil, før han gik op til disken, for at, sjovt nok, betale. Jeg åndte lettet ud, da han var ude af min synsvinkel. Hurtigt rev jeg min telefon op fra lommen og fandt Amanda på hurtigkald.
”Hej basse! Er i allerede fæ-”
”Det her er et helvede Amanda!” udbrød jeg hurtigt, ”vi har ikke snakket sammen overhovedet! Bortset fra jeg har kommenteret hans spisevaner, men ellers ikke!”
”Det er jeres første date.. det er normalt i er generte.” forsikrede hun mig hurtigt.
 ”Kom nu videre.”
Et gisp undslap mine læber, da jeg hurtigt tog mig til panden og kiggede dumt ud i luften, ”Amanda. Har du sex lige nu?”
”Ja skat, og hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg forsætte, for ham her, han er ret utålmodig. Mys mys.”
Hun smækkede røret på, og jeg tog den også hurtigt ned i lommen igen, da Niall var på vej herned. ”Hør.. Mynthe,” sagde han uventet og satte sig ned på stolen igen. Akavet satte jeg mig også ned igen, da jeg havde rejst mig, fordi jeg troede vi skulle gå.
”Jeg ved godt at.. det her har været sådan en smule.. ja, akavet. Men det er jo også første date så.. men.. det er altså sådan at jeg bor lige her i nærheden og drengene har ringet og spurgt om jeg kunne nå at komme hjem og få noget mad, fordi de bestiller.. og der sagde jeg så ja, så de bestiller nu. Hvilket så betyder at jeg hellere må se at komme hjem.. bare rolig, altså jeg ved at jeg også skal køre dig hjem, men nu hvor der er en halv times kørsel hjem så.. uhm.. tænkte jeg om vi kunne forlænge daten lidt mere? Altså, kun hvis du har lyst! Ellers kan jeg sagtens køre dig hjem! Altså, det er ikke noget problem overhovedet. Men det kunne jo være hyggeligt, hvis-”
”Det vil jeg gerne Niall!” sagde jeg hurtigt, for at afbryde hans uendelige talestrøm. Og forhelvede, sagde jeg lige ja?!
”Du har vidst allerede mødt de andre drenge.. de er meget flinkere ædru, bare rolig.” forsikrede han med et smil, mens han tog sin jakke over skulderen og ventede på, at jeg ville rejse mig.

 

 

Som han havde forklaret mig, så lå deres lejlighed ikke så langt væk, og han havde ret. Jeg tror kun vi kørte i omkring 7 minutter, før vi var foran deres lejlighed. Og ja, jeg siger deres, fordi han ikke bor alene. Han bor nemlig sammen med de 4 andre populære guys fra årgang 3.
Og nu er det faktisk gået op for mig, at jeg faktisk er ude med Niall. 1/5 af den gruppe alle fra skolen ser op til. Holy shit! Det er da utrolig så meget opmærksomhed jeg kan få af det.
”Kommer du?” lød det fra Niall, som åbenbart stod ovre ved min side og havde åbnet døren. Jeg tøvede lidt før jeg sprang ud af bilen og studerede kort området. Her var hyggeligt af en slags, men også ret.. skummelt.
Normalt befinder jeg mig slet ikke i den her side af London, lidt udenfor byen. Og hvor må de dog have en lang køretur ind til skolen, det er da helt sindssygt.
Men vi går ikke på samme årgang, eller i den samme bygning, så jeg har ingen idé om de kommer til tiden, men faktisk er jeg ligeglad.. så.
”Kommer du.. igen?” spurgte han med et lille grin, og jeg var hurtig til at smutte hen til ham, og gå med ham ind i bygningen.
”Vi bor på tredje sal,” forklarede han, da vi var steget ind i elevatoren. Jeg nikkede stille og kiggede ned i jorden. Stilheden lagde sig over os, endnu engang, og jeg vidste ikke om jeg ville beskrive den som dårlig eller god. I hvert fald havde det, for det meste været stille i mellem os – og jeg ved ikke med Niall, om han synes den er direkte ubehagelig eller faktisk helt fin.
Da vi var kommet op på den rigtige etage, viste Niall mig hen til døren og begyndte at fumle med låsen. Jeg kunne mærke hvordan nervøsiteten var begyndt at gnave mig op indefra. Jeg sukkede lidt, før jeg steg ind i lejligheden, hvor Niall havde fået døren op. Det var vidst noget med at den allerede var åben i forvejen, også havde han låst den et-eller-andet.
Ret dumt egentlig. Selv jeg vidste at den ville være åben, fordi han ikke er den eneste der bor der. Gosh, hvor havde jeg lyst til at slå ham i baghovedet, men sådan noget gør jeg kun på Amanda, fordi jeg ved, at hun ikke bliver sur over det.
Og, jeg skal huske at skrive at jeg kommer sent hjem egentlig. Mine forældre er nok vel ligeglade, det er mere Amanda som bliver urolig, hvis hun kommer hjem til et tomt værelse, fordi hun næsten altid sover hos mig.
Men det tror jeg faktisk ikke hun gør, fordi hun jo har travlt.
Blink blink ;)
ad, det var faktisk ret klamt.
”De andre drenge kan godt være lidt..” hviskede han til mig, mens vi var i gang med at tage vores sko af, og smide dem i den bunke sko, der allerede lagde der. ”Men de er gode nok.” Jeg sendte ham et lille smil og fulgte stille efter ham ind i stuen, hvor jeg kunne høre fjernsynet gik også en hel masse højlydt snak.
Hvor jeg dog ikke orker det her.
”Hej Niall! Hvordan giiiikkkk… ooooh.” lød det fra Harry, ham med krøllerne – alle kender ham, det gør du vel også. ”Så du har ligefrem taget damen med hjem?”
”Der er en lang køretur hjem,” forklarede Niall med en lille stemme og kiggede ned på hans fødder. ”Han vil bare have noget sex!” råbte Zayn og gav Harry en highfive mens de grinede.
”Hey hey..” lød det fra Liam. Jeg forstod ikke hvorfor han var med i det slæng, altså, han virker helt anderledes på en eller anden måde, ”Mynthe ikke? Jo, vi var jo med til din fødselsdag.”
”Hvem var ikke det?” lød det fra Harry, efterfuldt af et lille grin fra Zayn, hvorefter de gav highfive igen.
”Altså, hvis vi vidste at du tog din date med hjem, så ville vi havde bestilt mere mad.. Men vi kan da bare gå ud og lave-”
”Nej nej!” sagde jeg hurtigt, ”jeg er stop mæt faktisk,”
Liam smilede forstående hvorefter han satte sig til rette i sofaen igen og kiggede hen på tvet, hvor en eller anden vidst nok serie kørte.
”Hvor er køkkenet henne?” spurgte jeg stille til Niall i håb om de andre ikke kunne høre mig, men det gjorde de altså, for hurtigt var alle deres blikke vendt hen mod mig med et undrede blik i fjæset.
Ja undskyld, men jeg er altså tørstig.
”Lige der. Hvorfor?” sagde han og pegede kort hen mod døren. ”Jeg skal bare have noget vand,” sagde jeg kort og trak på skulderne, før jeg begyndte at gå hen mod døren til køkkenet, hvor lyset faktisk brændte derude.
Egentlig var jeg ikke sådan tørstig, men jeg havde bare verdens største hovedpine. Som når man får, når man går ind i en lygtepæl..
Ikke.. at jeg har prøvet det.. vel..
Øh.
Jeg begyndte at rydde i skabende efter nogle glas, også endte jeg med at finde nogle kopper, men det var også helt fint, fordi dem kan man jo også drikke af.
”Savnede du mig bare så meget smukke, at du blev nød til at komme herover?” Et sus går igennem min mave, og resulterer at jeg taber kruset ned i håndvasken, hvor jeg ellers var begyndt at hælde vand op i det. Nu ligger det i vasken. Intet vand til mig.
Dunk.
Av forhelvede mit hoved.
”Hvad?” spørgere jeg og snurrer forvirret rundt, for at kigge hen på Niall. Mine øjne spjætter i stedet op, da jeg ser at det ikke er Niall der står der, men.. Louis. 

 

 

Uh drama! Hvorfor sagde Louis overhovedet det dér? Det er da også besværligt for Mynthe altså :( Og hvor er det også synd for hende, at det altid skal være så akavet. Men mon ikke snart der bliver lavet om på det? ;)

Og fortjener Laura ikke en kæmpe ros for dette kapitel ( og alle de andre fantastiske guddommelige kapitler hun skriver ) , så husk at like, fordi Laura er så god<3

Og åh, undskyld for den lange ventetid.. vi kom helt fra det, og skolen fylder så meget.. sorryyyyyy

xoxo grislingerne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...