T O G E T H E R {1D}

Mynthe Melissa MaClaud er nok den mest generte 17-årige pige der findes på hele jorden. Ihvertfald hvis man bringer emnet 'drenge' op. Hun har aldrig nogensinde noget forum for kæreste på nogen måde. Ingengang bare en flirt eller et tilfældigt one night stand - sådan noget siger hende ikke en skid. Faktisk har hun ikke noget imod at nyde at være jomfru og single, men det har hendes bedsteveninde Amanda til gengæld. To ud adskillige bedsteveninder, som altid havde stået bag hinandens rygge, når der var brug for det. Ifølge Amanda skal Mynthes 18-årige fødselsdags fest være noget helt særligt, derfor bliver halvdelen af årgangen inviteret til en stor fest som bliver holdt hjemme i hendes have. Nye personligheder bliver mødt, tårer og lidt for meget kærlighed bliver sat i spil. Spørgsmålene er bare; Hvem opdager først løgnene bag hinandens ryg? Hvem ender først med at blive knust? Og hvordan mon den ellers 'generte' Mynthe er til sidst - Er hun stadig den samme søde, uskyldige pige?

27Likes
16Kommentarer
2275Visninger
AA

5. 4


 

 

Jeg slog mine øjne op, og satte mig hurtigt op. Synet der mødte mig fik det hele til alt dreje rundt, og en mærkelig trang til at kaste op skyllede ind over mig.
Hvad fanden er der sket her? Alt er jo nærmest smadret, og.. ødelagt. Jeg forsøgte at tænke tilbage på aftenen i går, kun få ting kunne jeg huske.
 Altså, jeg holdte min fest det er jeg godt klar over. Men jeg husker kun meget svagt hvad der faktisk skete, eh.

Det syn var ikke kønt. Somsagt var alt ødelagt, også vores dyre lysekrone. Urg, den var mine forældre så glade for.. Jeg sagde jo at det her ikke var en god idé, det var faktisk noget af det dummeste jeg kunne gøre.
Og hvordan der pludselig kom så mange, aner jeg ikke.
Jeg er bare sikker på at jeg var fuld, rigtig fuld!

’’Godmorgen,’’ den lidt hæse morgenstemme, og en tyk accent gav mig noget af et chok. Jeg slog hurtigt blikket over på en lyshåret dreng. Holy shit? Er det Niall?! Fra 3.g? 
Gud ja, han blev her sguda. Fuck. Fuck. Fuck.
Mit liv er ved at gå under; jeg kan sguda ikke være alene med en dreng? Okay Mynthe, træk vejret, stille og roligt. Tal til drengen, han står og klør sig akavet i håret, imens han venter på et svar.
Svar ham nu!

’’Øh, godmorgen..’’ mumlede jeg, og kiggede alle andre steder, end på ham. ’’Det er godt nok, lidt.. eh, rodet,’’ sagde Niall. Jeg kunne fornemme han kiggede på mig, og gjorde derfor det bedste jeg kunne, for at kigge på ham også. ’’Ja.. jeg må hellere få ryddet op, for.. eh’’ mumlede jeg genert.
’’Hey! Jeg hjælper dig da bare, jeg har masser af tid, og eh.. ja, det vil jeg gerne!’’ jeg sendte ham et svagt smil. ’’Det behøver du ikke, du.. ja, hvis du insisterer!’’
’’Jamen så insisterer jeg!’’ smågrinede han lidt, og begyndte at tage lidt glasskår op fra gulvet.

Jeg begyndte ligeså langsomt at smide dåser ud, rydde gulvet, og sætte ting på plads. Der var en ret så akavet stemning, og noget siger mig, at jeg ikke var den eneste der var genert. Han virker også lidt små genert. ’’Det var en vild.. øh fest i går’’ mumlede han, imens han ledte efter et eller andet. Jeg nikkede, og gik hen i skabet, for at finde en støvsuger.
’’Hvad.. eh, leder du efter noget?’’ spurgte jeg lidt akavet, og kørte en hånd gennem mit lange brune hår.
’’Jeg tænkte bare.. om jeg skulle vaske det der alkohol af bordene, og det?’’ jeg kiggede langsomt over på ham. ’’Øh.. jada, der er.. eh, klude under vasken til højre’’ mumlede jeg, og satte stikket i støvsugeren.

Heldigvis slap jeg for at snakke mere til ham, for en stund, da støvsugeren afbrød det hele. Det føles rart ikke at være forpligtet til at snakke, for at være venlig.
Desuden har jeg også den værste hovedpine, hvilket nok skyldes mine tømmermænd.
Niall var i gang med at vaske borde, og alt muligt andet, mens jeg blev færdig med at støvsuge. Det hele begyndte lige så langsomt at ligne noget som ville være okay.

Jeg slukkede for støvsugeren, og gik ud og lavede noget mad til os. Ja, drengen skal jo have mad, det er ren venlighed. Jeg tror også han er ret sulten, såå. Det er jeg faktisk også, nu vi taler om det! Vi havde ikke det store, så det blev bare til en bolle. ’’Hvad vil du have på din bolle?’’ råbte jeg, og ventede på svar. Der gik ikke ret lang tid før Niall stod i køkkenet. ’’Laver du mad?!’’ spurgte han med store øjne. Jeg nikkede lidt forvirret.

Hvad var der galt i at lave mad? Øh.

’’Ja, hvorfor?’’ spurgte jeg endelig.
’’Det.. ikke noget, men desuden, hvis du har nutella så snupper jeg bare det. Ellers bare det samme som dig’’ jeg nikkede igen lidt forvirret, og begyndte så at smøre to nutella boller, altså, en til os hver.

’’Værsegod!’’ sagde jeg, og satte mig ned til bordet, hvor Niall også sad. Jeg kan altså ikke få mig selv til at kigge ham i øjnene, det er alt for akavet. Tænk hvis han synes jeg er grim, eller dum eller sådan noget?

Urg, hvorfor kommer de her tanker overhovedet i hovedet på mig? Det er røv irriterende!
Jeg burde være ligeglad med hvad folk tænkte om mig!
’’Åh tak altså!’’ sagde han hurtigt, inden han kastede sig over maden, og juicen!
’’Det er mig der takker,’’ mumlede jeg, og tog en tår af min juice.
Mh den smagte faktisk godt, og det er multi, min ynglings. Wuhu!

Apropos juice, så kan jeg huske en gang mig og Amanda badede i juice. Ja tro det eller ej, men det gjorde vi! Altså vi købte over 200 liter og hældede i mit badekar. Og ja, vi var alene hjemme. Min mor ville sikkert flippe. 
Men det er noget af det sjoveste jeg har prøvet i mit liv, og hver gang jeg ser juice, så minder det mig om mig og Amanda der badede i det. Lækkert.

Okay Mynthe tilbage til virkeligheden.

Ej men det var seriøst sjovt, omg altså, tihi.

’’Blev vi færdige med at rydde op, enligt?’’ Spurgte jeg, og kiggede ned i min mad, hvor jeg derefter førte den op til munden for at tage en bid. ’’Øh, næsten da! Der mangler kun at gå det hele igennem en gang til, for at være sikker. Og desuden, så har jeg lavet lysekronen’’ jeg sendte ham et stort smil.
 ’’Hvad har du? Det er da vildt, tusind tak!’’ sagde jeg ret hurtigt.
Han sendte mig bare et stort og charmerende smil som en form for, ’det var så lidt’.

Da vi var færdige med at spise satte jeg tingene på plads, og fulgte med Niall rundt i huset. Og i skulle bare vide hvor akavet det var da vi spiste. Omg græder. Hvorfor duér jeg bare ikke til drenge? Urg, men ja, jeg behøver ingen drenge i mit liv. Det eneste jeg behøver er min familie, Amanda, en karriere, og så kører det ellers derud af!

’’Det ligner da nogenlunde noget som faktisk kunne godkendes lidt. Resten får jeg bare mine folk til!’’ sagde jeg og kiggede rundt i stuen. Vi havde da klaret det godt, i forhold til at vi kun var to, og før lignede det et bombet lokum.

Tag en losseplads som et eksempel. Hvis man sammenligner det, og så et normalt hus.  Så kan man se forskel, og det er sådan det er her. Altså før lignede det en losseplads, og nu ligner det noget som normale mennesker ville bo i. Men jeg får alligevel mine folk til at hjælpe med det sidste.
Omg det lyder jo som om jeg er en eller anden forkælet lille møgunge.. Tudtud.
Det er jeg overhovedet ikke.
Men i forhold til andre, så jaja, glem det!

’’Det lyder godt! Men vi kan da godt lige tjekke resten, alligevel!’’ afbrød Niall – igen – mine tanker.
’’Lyder som en god idé!’’ Derefter smuttede vi ud på badeværelset. Vi fik tjekket både toilettet for bræk, håndvasken fra diverse ting, og gulvet. Ligesom vi skulle til at gå, skyndte Niall sig hen til badekarret. ’’Uh, hu-’’ mere nåede han ikke at sige, før han udstødte en forskrækket lyd og holdte sig for øjnene.

Jeg kiggede nysgerrigt på ham, og var ligeså hurtigt over ved ham. Da jeg så synet ville jeg for alt i verden ønske jeg havde ladet være. Jeg udstødte også en underlig lyd og holdte mig for øjnene. ’’Hvem tager den?’’ spurgte han på en udstødt måde. Jeg trak på skulderne og fjernede min hånd for mine øjne. Vi stod side om side, og gloede på den lille.. ting der lå på bunden af badekarret.

’’FRI!’’ skyndte han sig at sige, og tage sin finger på næsen. ’’Fri?’’ mumlede jeg forvirret og kiggede på ham. ’’Det betyder, ’fri for at gøre det’!’’ sagde han, med et halvkvalt grin. Åh. Det leger Amanda sguda også, barnlige fims! Det betyder at det er mig der skal tage den. Pokkers.

Og nu undre i jer over hvad det var, right? Jo ser i, det var et kondom. Klamt, ja.

Jeg kunne ligeså godt indse det, og så tage det op. Det her skal overståes. Jeg bandt noget toiletpapir omkring min hånd, og rakte den væmsomt ned i badekaret, og tog det langsomt op. Yup, det var brugt. Åh gud. Niall stod med et smørret smil tværet i ansigtet. ’’Få pakket det smil væk, eller jeg.. eller jeg, gud jeg tror.. jeg tror, jeg.. jeg skal..’’ Jeg udstødte en stor nyse lyd, og rykkede tættere på Niall, som sprang væk så hurtigt han kunne.

Jeg grinede kort, og fik kondomet lagt i skraldespanden. ’’Åh hvor var det ulækkert!’’ sagde jeg og lukkede skraldespanden. Desuden tror jeg at det er noget af det mest akavet jeg har prøvet før, åh gud.
 ’’Har vi tjekket det hele igennem nu?’’ spurgte Niall, og gik ud fra badeværelset.
’’Det tror jeg, ja’’ mumlede jeg og fulgte efter ham.
 ’’Nå men så må jeg altså hellere se at komme hjem, tak for i dag og i går, det var en vild fest!’’ sagde han.

Et lille smil gled ind på mine læber, ’’selvtak, Niall.’’ Efter det rakte han armene ud, som om jeg skulle kramme ham. Et usikkert smil gled ubevidst på mine læber, og derefter krammede jeg  ham meget akavet. Vores arme var sådan fuldstændig forkerte.
Hvorfor kan jeg ikke engang finde ud af at kramme? Det er i hvert fald det mest akavede kram jeg har prøvet før, eh.

’’Nå, ja, eh. Jeg tænkte på om vi skulle udveksle numre, så kan vi finde ud af noget igen?’’ spurgte Niall mig forsigtigt.
 Jeg nikkede, og trak på skuldrende, ’’Hvorfor ikke?’’ Et smil formede sig på hans læber imens han fandt sin iPhone frem. Med det samme fik jeg også fumlet min op, og stod klar til at høre hans nummer. Det er ikke første gang jeg bliver spurgt om et nummer, det gør jeg tit.
Sagen er bare at jeg aldrig svarer når de skriver.. tihi.

’’55 76 18 19’’ fortalte han mig langsomt, imens jeg kodede det ind på min iPhone.
Ja, jeg har en iPhone! Blær’blær’. Lol jeg er nederen.
’’Og mit er 23 33 34 19’’ mumlede jeg, og han kodede denne gang mit ind.
’’Wow, dit er nemt!’’ udbrød han, og lavede store øjne. Et ukontrolleret grin fløj ud af mig.
’’Ja faktisk,’’ mit grin blev hurtigt erstattet med et stort smil.
’’Tak for hjælpen Niall’’ mumlede jeg hurtigt og åbnede døren for ham. Måske virkede det lidt som om jeg ville have ham ud. Ups. Men inderst inde, så, ville jeg nok gerne slippe af for denne akavethed. Men alligevel, jeg var da ikke ligeså akavet som jeg plejer, var jeg?

’’Vi ses’’ sagde han, inden han var ude af døren. Jeg stod i lidt tid og så på at han forsvandt væk. Han var nu sød at han ville hjælpe, det må  jeg give ham.. Langsomt lukkede jeg døren i, og bevægede mig over til det store spejl i gangen.
Wow.
Dobbelt wow.
Tredobbelt wow.
Jeg så jo direkte forfærdelig ud! Hvordan kan jeg overhovedet glemme det, imens han var her?  Okay hvorfor er jeg ikke ligeglad med hvordan jeg ser ud? Hm, det ligner ikke mig. Men på den anden side, hvem vil ikke se godt ud? Jeg vil i hvert fald godt, se godt ud!

Med det samme går døren op, og jeg sukkede irriteret. ’’HVEM VAR DET DER GIK DER, EN DRENG, HAM, HVEM, SOV HAN HER?!’’ råbte en velkendt stemme.
 ’’Og hej til dig skat. Det var bare Niall, han hjalp med at rydde op, fordi en hvis anden, IKKE, hjalp mig’’ sagde jeg surt og hentydede til hende.
’’Nå ja, det øh, må du undskylde. Jeg tog bare med en der hedder Andrew hjem, han er vildt god i sengen, wow,’’ ’’vent hvad. Andrew?’’ spurgte jeg, og spærrede mine øjne op.
’’Ja?’’ Amanda kiggede uforstående på mig. Det kan hun seriøst ikke mene. Var hun gået i seng med.. vores ja, vores livvagt? Amanda for satan.

’’Det er vores livvagt forhelved’’ For allerførste gang var jeg rent faktisk interesseret i hvem hun var gået i seng med. Hun er simpelthen for meget, den dumme ko.
’’Seriøst?’’ udbrød hun. ’’Ja, din dumme ko altså’’ grinede jeg og daskede hende over skulderen.
’’Jaja, pyt. Hvad med ham Niall, hvad lavede i?’’ sagde hun, med et frækt glimt i øjet. ’’Stop dig selv, vi snakkede bare’’ sagde jeg og gik ind i stuen, for at smide mig ned i sofaen. Og Amanda fulgte selvfølgelig med.
En brummen fik mig til at fumle min mobil op af min lomme, og se at der var kommet en SMS. ’’Er det fra.. ham?’’ spurgte Amanda og rykkede tættere på mig. Jeg rullede med øjnene og åbnede mobilen.
Faktisk ja.

Hej Mynthe,
Tak for i går og i dag. Det var en fornøjelse at møde dig.
Kunne du tænkte dig at mødes igen en dag?
Niall xx

Jeg kiggede forvirret på skærmen. Skulle jeg svare? Hvad skulle jeg svare så? Jeg viste langsomt mobilen til Amanda. ’’Hv- hvad skal jeg svare?’’ stammede jeg og lavede store øjne til min mobil. Normalt ville jeg ikke svare, men Niall var jo sød nok. Og venlig. Vi klingede bedre sammen en jeg gør med så mange andre drenge!
Inden jeg nåede at tage stilling til om jeg ville skrive ja eller nej, havde Amanda taget mobilen fra mig, og var i gang med sikkert at skrive til ham.

’’You din’t!’’ råbte, og spurtede så efter hende.
’’Tooooo late!’’ grinede hun, og kastede mobil til hende. Jeg sendte hende et olmt blik, og sukkede. ’’Fuck dig!’’ sagde jeg, og gav hende fingeren.
Hun skød en høj og skøn latter op, hvorefter hun grinene fortsatte ud i køkkenet. ’’Det skal fejres med kakao!’’

 

 

åh, min skat gjorde det igen igen igennnnn. <3
andre end mig der flækkede igennem hele kapitlet? åh, det er så synd for Mynthe at alt skal være så akavet, men aw, det blev da lidt bedre i længten. OG UH, 
DE SKAL SES IGEN, DE SKAL SES IGEN, DE SKAL SES IGEN! YAY YAY YAYYYY! Nynthe! <3 
xoxoo GRISLINGERNE. <33333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...