T O G E T H E R {1D}

Mynthe Melissa MaClaud er nok den mest generte 17-årige pige der findes på hele jorden. Ihvertfald hvis man bringer emnet 'drenge' op. Hun har aldrig nogensinde noget forum for kæreste på nogen måde. Ingengang bare en flirt eller et tilfældigt one night stand - sådan noget siger hende ikke en skid. Faktisk har hun ikke noget imod at nyde at være jomfru og single, men det har hendes bedsteveninde Amanda til gengæld. To ud adskillige bedsteveninder, som altid havde stået bag hinandens rygge, når der var brug for det. Ifølge Amanda skal Mynthes 18-årige fødselsdags fest være noget helt særligt, derfor bliver halvdelen af årgangen inviteret til en stor fest som bliver holdt hjemme i hendes have. Nye personligheder bliver mødt, tårer og lidt for meget kærlighed bliver sat i spil. Spørgsmålene er bare; Hvem opdager først løgnene bag hinandens ryg? Hvem ender først med at blive knust? Og hvordan mon den ellers 'generte' Mynthe er til sidst - Er hun stadig den samme søde, uskyldige pige?

27Likes
16Kommentarer
2264Visninger
AA

4. 3


 

 

”Gider du række mig det der bånd der?” spurgte Amanda, og kiggede bedende på mig. Jeg sukkede før jeg rejste mig op og gik hen til bordet, hvor alle vores udsmykningsting lagde. Allerede nu kunne jeg fornemme.. hvor stor den her fest bliver. Selvom Amanda har lovet at hun kun vil invitere nogle få stykker, fordi jeg hader at være iblandt for mange mennesker – også hvis opmærksomheden skulle ligge på mig, fordi det jo var mig der havde fødselsdag, så ville jeg ikke klare det.
Selvom jeg altid får meget opmærksomhed, fordi jeg er så lækker, men alligevel.. Hvis der skal være så mange der skal kigge på mig hele tiden.. det har jeg ingen gang lyst til at forstille mig.
”Hvorfor kan du ikke selv gå hen og tage det, din dovne idiot?” sukkede jeg og kastede det lyserøde bånd hen til hende. Hun rullede kort med øjnene og fnøs, før hun begyndte at hænge båndet fra loftet under halvtaget. Heroppe havde vi bestemt at der skulle stå drinks, snacks og alt sådan noget. Også havde vi hyret nogle bartænder, fordi det ville Amanda gerne have.
Hun mente ikke det var en rigtig fest, hvis ikke der skulle være en bartænder. Eller flere.
Godt nok så har jeg aldrig prøvet at være til sådan en fest her.. Faktisk har jeg aldrig prøvet at være til en fest før. Men det ved jeg Amanda har, fordi hun er af sted næsten hver aften – ihvertfald altid når hun ikke er i skole, eller hjemme hos mig. Det er bare typisk Amanda.
Jeg glæder mig bare til at vi må åbne bare en af de millioner af chips poser vi har købt. For vi har virkelig købt mange, at hende bag disken nærmest blev helt skræmt, og sagde at vi ikke måtte købe alle chips poserne. Fuck Føtex, så vi gik i Netto og der havde de intet problem, så snart vi havde viftet med nogle penge foran dem.
Og Amanda ville absolut lige flashe sig foran ham, fordi han var ’lækker’. Han var noget af det grimmeste uhyre jeg nogensinde havde set. Jeg tror endda han var oppe i halvtredserne, men hun var ligeglad – hun synes bare det var sjovt.
Men vi flækkede også da vi var kommet ud af butikken, fordi manden havde reageret som han havde gjort. Sprang nærmest op af stolen og gik væk, fordi han havde fået stiv på – og det havde han vidst ikke lyst til at vise.
Også at vi blev nød til at tage omkring femten poser til alle de her chips poser. Det var godt vi havde taget en af mine tjenere med, så han kunne holde de fleste poser. Han var egentlig kun med for at køre i bilen.
Men min skønne Æblekage havde ikke fået nummerplade på endnu, så jeg kan ikke køre hende endnu! Kæft jeg gælder mig, jeg kommer til at ligne en gudinde i trafikken. Og min bobbel vil skinne, og folk ville blive skide misundelige.
”Hallo? Mynthe?” jeg fik et hårdt slag i baghovedet, hvilket fik mig i ren refleks til at slå sindssygt ud i luften, hvilket resulterede i at jeg ramte Amandas overarm, og det blev hun ikke særlig glad for. ”AV!” skreg hun, ”AV!”
Jeg rullede øjne før jeg gik væk fra hende. ”Lad os nu blive færdig med at pynte op, Mynthe. Jeg er sulten og orker snart ikke mere.”
”Du ved godt vi bare kan få mine folk til at gøre det her for os, ikke?” spurgte jeg og lagde hovedet en smule på skrå. Straks stoppede hun sine bevægelser og smed den saks hun stod med i hånden væk fra sig, ”det var godt!” udbrød hun udmattet, ”jeg er fucking træt og sveder af som en gris.”
”Du sveder ikke som en gris, min skat.” sagde jeg, ”du er en.”
Hun udbrød en fornærmet lyd og slog mig hårdt på skulderen, jeg grinede bare videre og gik ind i huset, kurs mod køkkenet.
Jeg var fucking sulten. Det er alt for lang tid siden jeg spist har spist. Godt nok spiste jeg mig fed i vafler og kage i morges, men alligevel. Det er snart ved at være to timer siden, og jeg er ved at dø nu. Desuden så er det også alt for varmt udenfor, til at man kan koncentrere sig.
Håber bare at det bliver lidt køligere til aften, ellers bliver det nok lidt for en svedig fest.
Bogstaveligtalt.
Blink blink ;)
”Hej Frøken. MaClaud,” sagde Diana, en af vores tjenere som stod og gjorde rent i køkkenet. Godt nok kendte jeg ikke til alle navnene på vores tjenere her i huset, kun hende, men det er fordi hun er så sød.
Bortset når hun kalder mig det.
”Mynthe,” rettede jeg hende med en hvæsede stemme og straks ændrede hendes ansigtsudtryk sig fra en glad smilende en til en nærmere skræmt ét. ”Det må du undskylde Miss, det var ikk-”
”Bare ti stille og lav mig en nutella mad,” sukkede jeg og satte mig ned i barstolen ved bordet. Hun nikkede hurtigt og gik straks i gang med at lave maden.
”Og en til mig,” lød det bag mig fra Amandas skingre stemme. Jeg sendte hende et kort smil, og rejste mig for at gå hen til køleskabet. Jeg rev en 2 liters cola ud og stillede den på bordet foran os, samt to glas.
”Uh!” udbrød hun pludselig og var nærmest ved at spytte sin cola ud, før hun rejste sig op fra stolen efter lidt tid og farrede ud af køkkenet. Jeg kiggede forvirret efter hende, før jeg tog en bid af den nutella mad Diana endelig var færdig med at lave.
Hvor MaClaud dog egentlig minder om McQreen .. Jeg minder om en tegneserie bil med øjne. Creppy.
Lidt efter kom hun tilbage, med min macbook under armen. Jeg kiggede forvirret på hende, ”Amanda, hvis du har lyst til at spille goSupermodel nu, kan d-”
”Nej din idiot,” sagde hun og rullede øjne, ”vi skal nok oprette en begivenhed på facebook!” udbrød hun stort og klappede i hænderne. Jeg kiggede forvirret på hende, ”hvorfor?”
”Ja, nok for at invitere folk til din fest, døh din idiot.” sagde hun og tændte computeren, som hurtigt var klar. ”Kun dem fra vores årgang! Okay?” sagde jeg hurtigt, da hun var logget ind på min facebook, som hun åbenbart kunne koden til.
Hvor fanden ved hun den fra?
Bamitis845
Hehe.
”Bare nogle par stykker fra linje 3, please?” plagede hun, men jeg rystede fast på hovedet. ”Jeg kender ingen derfra, og desuden så lovede du, at der kun skal komme nogle jeg ke-”
”Vi kan skrive at alle skal medbringe mindst en gave?”
Mine øjne spjættede op, og før jeg nåede at tænke mig om, havde jeg givet hende lov til at invitere nogle 3.g'er – selvom jeg stadig ikke var så tryg ved det, så lod jeg hende alligevel gøre det. ”Hvor mange invitere du fra den linje?” spurgte jeg og bed mig en smule i læben.
”Rolig nu honey, jeg invitere bare fem.”
”Vent.. inviterer du dem?” spurgte jeg overrasket, hun kiggede på mig med et lumsk smil på læberne. ”Ja. Dem.”

 

 

Musikken overdøvede hele haven, hele grunden og sikkert også hele nabolaget, men ingen kom og klagerede. Det var nok også fordi at det har dem fra mit nabolag ikke nosser til, nu hvor det er familie MaClaud vi taler om.
”Tillykke med fødselsdagen!” jeg vendte mig rundt og så på en dreng med sort hår, skinnede blå øjne iført en stram rød skjorte, som var blevet helt våd af sved, så den klemmede sig til hans krop, som fremhævede hans muskler helt sindssygt.
”Uhmm..” sagde jeg akavet og bed mig i læben, ”tak..?”
”Dan,” sagde han og rakte sin ene hånd frem til mig.
Altså ikke bogstaveligtalt vel.
Det ville være ret sært.. Den ville jeg i hvert fald ikke tage imod. Ad.
Jeg tog hurtigt imod den og rystede den en smule, før jeg fik øje på en gave som han holdt under den anden arm. Føj, den måtte lugte af hans sved nu. Ad.
Jeg havde faktisk fået mange gaver!! Som i sindssyg mange. Som i den de fylder næsten hele stuen. Men det er okay klart, når man ikke kunne komme ind, hvis ikke man havde en gave med. Og der var faktisk kommet utrolig mange mennesker.. Måske lidt for mange.
”Værsgo,” sagde Dan og rakte den blå gave med det lilla bånd rundt om, til mig. Hurtigt tog jeg imod den, smilede akavet og gik ind i stuen, hvor jeg smed den i bunken, sammen med alle de andre gaver.
”Hej Mynthe!” lød det pludselig bagved mig, jeg drejede mig rundt på hælen og stirrede direkte ind i nogle sorte øjne. ”Uhm.. Hej Paul,” sagde jeg og kiggede ned på mine fødder.
”Jeg har allerede givet dig en gave,” sagde han og kiggede hen på min enorme gave bunke, ”og jeg håber rigtig meget at du kan lide den.. Når du så engang åbner den.”
”Den er ret personlig,” forsatte han, ”jeg har brugt rigtig lan-”
”Ja, det er godt med dig Paul!” lød det pludselig fra en skingre fjoget stemme, som jeg hurtigt genkendte. ”Amanda..” sukkede jeg og vendte mig rundt mod hende, ”hvor meget har du lige drukket?”
”Ikke.. såeh meget,” sagde hun og smilede et stort til mig. Men jeg sukkede bare og tog hende under armen, for at få hende med udenfor. Godt nok ikke udenfor, som om i haven hvor alle folk befandt sig, men om foran huset – bare for at få lidt fred.
”Hvad sjkal vi hjeromme?” spurgte hun og kiggede forvirret på mig, men stadig med et stort smil på læberne. Jeg tvivler på om det overhovedet kunne tørres væk. Det sad som syet fast.
”Fald lidt ned, ”sukkede jeg og det gjorde hun bogstaveligtalt.
”Nej, ikke på den måde!” udbrød jeg og prøvede at få hende op og stå igen, men hun flyttede sig ikke en meter. Jeg sukkede og kiggede mig omkring, da jeg fik øje på vores livvagt, Andrew, men i dag er han altså dørmand.
”Andrew!” råbte jeg og han reagerede hurtigt. Det var sygt så hurtigt han kunne det. Man når ingen gang at sige starten af hans navn, før han kigger på en. Ret creppy alligevel.
”Gider du godt hjælpe Amanda op i min seng, eller sådan noget?” spurgte jeg, og han nikkede hurtigt, ”og bagefter må du godt holde fri. Jeg tror ikke der kommer flere.”
Han sendte mig et taknemmeligt smil og gik hen til Amanda, løftede hende op, som om hun var et fejr og svag hende over skulderen. Jeg smilede kort til dem og gik så om i haven, hvor hele min fest jo forgik. Jeg rømmede mig kort. Det her føles bare så forkert.
Det er bare ikke mig det her.
Jeg havde en stram, meget stram, hvid kjole på, med et sort bælte og nogle blonder i enderne, som Amanda havde bestemt at jeg skulle havde på, og jeg nåede ikke at protestere før hun havde flået alt mit tøj af og revet den over mit hoved, og på mig. Heldigvis fik jeg lov til at tage mine elskede Converse på, selvom Amanda var en smule skeptisk omkring det. Hun hader flade sko – jeg elsker dem.
De to er mine små babyer. Chip og.. jeg kan ikke huske hvad den anden hedder. ”Hey Mynthe!” råbte nogle fremmede mennesker lidt væk pludselig, jeg kiggede forvirret derover og de lavede et kom-hen-til-os-tegn. Jeg tøvede lidt før jeg gik derover.
”Tillykke med fødselsdagen!” udbrød en fremmed dreng og lagde en hånd omkring min talje, for at trække mig ind til et kram, som jeg hurtigt gjorde meget akavet.
”Vild fed fest du holder her!” sagde en anden og sendte mig et stort smil. Jeg gengældte det akavet og rømmede mig kort, ”tak.”
”Det ser ud som om at næsten hele byen er kommet,” sagde den dreng, som stadig holdt omkring min talje. Jeg kiggede overrasket på ham, og håbede på jeg havde hørt forkert, men han gentog det endnu engang, bare grinede. Jeg fjernede mig hurtigt fra ham og kiggede mig omkring.
Her var mange mennesker.
Som i mange flere, end der havde været i starten.
Jeg kan mærke hvordan det hele pludselig begyndte at svinge for mig, over alle de mennesker der var omkring mig og dem der prøvede at danse tæt på af mig. Jeg lagde en hånd på min pande og gik op under halvtaget, hvor bartænderne bag deres bare stod og var i fuld gang med at flade drinks til de utålmodige mennesker der sad og ventede. Og det værste var, at jeg ikke kunne genkende nogle af dem. ”Mynthe!” udbrød en lav pige med en alt for kort kjole og stort hår, som løb hen til mig på den mest fjogede måde.
Vent.. Er det ikke Sarah? Fra årgang 2?
”Hej.. Sarah?” prøvede jeg, og hun smilede som svar, så jeg havde vidst nok ret. Hun hader mig ellers? ”Fed fest du har!” sagde hun kiggede sig omkring, men hendes øjne rullede på en helt forkert måde og hun stod nærmest og svingede fra side til side. Hun havde vidst nok fået for meget at drikke.
”Og tillykke med fødselsdagen!” jeg takkede hende kort og skulle til at gå igen, da hun rev hårdt fast i min overarm og fik mig trukket ned på en af barstolene. ”To vodka, uden juice,” sagde hun til bartænderen som hurtigt gik i gang. Jeg bed mig en smule i læben, men valgte alligevel at bunde glasset, der blev stillet foran mig. Sarah grinede bare og bestilte nogle shorts.

 

 

Jeg aner ikke hvad klokken er, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Der var dukket flere mennesker op, så det faktisk godt kunne være at halvdelen af byen var der. Men endnu engang; jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg har det for vildt!
”To vodka glas! Uden juice!” sagde jeg fjoget til bartænderen som hurtigt nikkede med et anstrengt smil på læberne, ”eller nej vent!” udbrød jeg lidt efter, ”bare giv mig seks!”
”Perfekt,” lød det bag mig, ”så er der jo præcis nok til os, også.”
Jeg kiggede forvirret bag mig og skulede til de fem drenge, bedre kendt som Louis, Harry, Zayn, Niall og Liam.. er det ikke dét ham den sidste hedder?
”Jaja,” hvæsede jeg bare og bundede det glasset med vodka, som endelig blev stillet foran mig. ”og Tillykke med fødselsdagen,” sagde en dreng med brunt rodet hår og en grim stribet trøje, som smilede stort til mig. Jeg rullede bare med øjnene, ”tak du. Skal du drikke den der?” spurgte jeg og rev den drink han havde sat med i noget tid ud af hans hånd og bundede den. ”Hey!” udbrød han. Jeg trak bare på skulderne og begyndte at lege med min ene kind, med min hånd. ”Du har vidst nok fået meget at drikke,” sagde ham der med det åh så flotte smil og smukke hår – men han er egentlig bare mega grim. Harry Styles, eller sådan noget. Amandas flirt, eller bolleven – hvad man nu vil kalde deres forhold.
”Ja, og?” spurgte jeg irriteret og rullede med øjnene, før jeg bestilte nogle shorts af bartænderen, som endnu engang smilede falsk til mig, før han begyndte at hælde det op i små glas. ”Nå, kom drenge,” sagde ham der Zayn med det sorte hår og begyndte at gå. Alle de andre drenge, eller i hvert fald to af dem fulgte med ham. Men ham der Louis og ham der iriske Niall blev dog. ”Skal i ikke med?” spurgte jeg og kiggede på dem med et forvirret blik. Louis lænede sig en smule frem mod mig og åndede mod mine læber, ”nej. Jeg vil hellere være hos dig.”
Hurtigt skubbede jeg hans ansigt væk fra mig og rystede den hånd han havde lagt på mit lår væk og skubbede ham af stolen, så han faktisk var ved at falde ned på jorden. Øv, hvorfor gjorde han ikke det?
Det ville havde set virkelig sjovt ud. Haha.
Sjovt.
Kunne lige forstille mig det.
Nå.
Hvorfor er ham den lyshårede der stadig?
”Hvad?” spurgte jeg, da han stod og gloede på mig med et bekymret blik, ”hvad er ærter?” Et smil poppede op på hans læber, før han rystede en smule på hovedet og satte sig ned på stolen, som Louis lige havde sat på, men drengen var forsvundet. Måske sunket ned i jorden?
”Du har virkelig fået meget at drikke Mynthe.”
Gosh, han har en sjov accent.
Men den er sød.
Minder mig om my little pony.
”Og det har du måske ikke?” sagde jeg flabet, selvom det var et lorte comeback. Men whatever, bla bla bla.
”Jeg har faktisk ikke fået noget,” sagde han og kiggede genert ned i jorden. Jeg løftede forvirret øjenbrynet. ”Så skal du da have noget!” udbrød jeg og kaldte en bartænder hen til mig, men Niall viftede ham hurtigt væk igen. Jeg kiggede surt på ham, men han rejste sig i stedet op fra barstolen og rakte en hånd frem mod mig. ”Prøv lige og kom med.” sagde han og rystede med sin hånd, da jeg ikke havde taget den.
Oh gosh, hvad vil han?
”Kom nu!” sagde han og hurtigt rejste jeg mig fjoget op fra stolen, tog hans hænder og gik tre skridt sammen med ham, før han stoppede op lige foran trappen ned til selve haven. ”Hvad?” spurgte jeg forivret. ”Prøv lige og kig.” Jeg fulgte hans blik, som han stod og kiggede ud mod haven.
”Er alle taget hjem?” spurgte jeg trist. Der var ikke andre en nogle par stykker nede i haven, men alligevel larmede det stadig helt sindssygt.
Og.. er det nogle der har sex i springvandet?
”Nej,” forklarede han, ”men folk er rykket op i huset.”
Et sus gik igennem min mave og hurtigt spjættede mine øjne op. ”Fuck!” udbrød jeg, ”hvorfor fuck er de det?”
”Jeg er ked af at sige det men.. Det er vidst lidt for vildt derinde..”
Jeg smilede kort taknemmeligt til ham, før jeg løb ind i huset, hvor han havde ret. Folk råbte skreg, sprang rundt i de halvødelagte møbler. Hang i lysekronen, smed med mad fra køleskabet og ødelagt min nutelladåse. Nu er det fandme nok!
”Niall!” sagde jeg og han var hurtigt henne ved mig. ”Vi må få alle sammen ud! Alle!” Jeg følte mig pludselig helt ædru, som jeg kig der og gav de fleste mennesker lussinger, for at få deres opmærksomhed  ”Ud!” skreg jeg til nogle af dem. De kiggede forvirret på mig, før de begyndte at grine som bare fanden. ”Niall, gå hen og slut musikken,” sagde jeg og pegede hen mod stereoanlægget. Niall nikkede hurtigt og lidt efter var der bumstille i huset. Musikken var slukket og hold holdt nysgerrigt deres kæft i få sekunder, før de begyndte at larme igen.
”Alle sammen!” råbte jeg og fik nogles opmærksomhed, ”ALLE SAMMEN!” skreg jeg ingen og jeg tror endelig det lykkes mig at få de fleste opmærksomhed.
”Mine forældre kommer hjem om 5 minutter!” skreg jeg. En masse gisp gav genlyd i hele rummet, ”og hvis i ikke vil have ballade, så forslår jeg, at i skrider nu!”
”MYNTHES FORÆLDRE KOMMER!” skreg de fleste, før de alle sat i løb. Jeg småsmilede en smule og betragte dem alle løbe skrigene ud af døren. De vidste godt at mine forældre kunne give dem den værste skideballe nogensinde; nemlig at ødelægge deres fremtid. Min mor var advokat btw.
Efter småt femtenminutter havde stilheden lagt sig i huset og jeg tror endelig alle folk var skredet. ”Nå Niall,” sagde jeg med et stort smil på læberne, ”kan jeg tilbyde dig nogle drinks?" 

 

Omg, og hun gjorde det igen. Min skat har lavet et fabelagtigt kapitel, elsk lidt på det, og husk at like, det gør os glade! Wuhu.

Og det var så tredje kapitel, det er bare godt. Men hvad med festen? Uha, det gik ikke for godt, men hvad med Niall og hende, nu er de alene. Tihi. Vi har planlagt lidt til jer, så i skal bare glæde jer!

xoxo Grislingerne ♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...