Trouble Maker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 13 sep. 2013
  • Status: Igang
En 17 årig piges liv kan blive alt for ensartet, og alle unge piger har drømme, men det er sjældent at drømmen går i opfyldelse. Men hvad nu hvis drømmen rent faktisk går i opfyldelse ? Hvad nu hvis én person kan vende op og ned på hele dit liv? Kærlighed, sorg og drama er i vente for denne unge pige. En ting er sikkert, denne pige vil komme ud på sit livs eventyr. Men mon eventyret ender lykkeligt?

*Stødende scener og sprogbrug! Læsning på eget ansvar!*



6Likes
8Kommentarer
388Visninger
AA

3. An Unforgettable Night

 

"We're happy free confused and lonely at the same time

It's miserable and magical, oh yeah-eh-eh

Tonight's the night we forget about the deadlines

It's time, uh uh"

-Taylor Swift, 22

 

Jennifer's P.O.V

 

Musikken kunne høres helt ude på gaden, da vi nærmede os Light.

Vi kom hen til køen, og det blev hurtig vores tur. Vi viste noget ID og blev lukket ind. Let the party begin!

"Jeg henter os noget at drikke!" Råbte Natalie igennem den høje musik.

Jeg nåde ikke engang at svare hende før hun var væk. Jeg burde snart have vænnet mig til det, for det sker snart hver uge. Jeg bevægede mig op mod baren, og fandt en plads. Jeg bestilte en filur, velvidende om at jeg nok ikke så Natalie mere i aften.

 Der er bare altid et eller andet der sørge for at vi forsvinder fra hinanden når vi er ude. Jeg mener det sker også når vi er ude og shoppe?? Er jeg den eneste der kender det? Nej vel? Bare svar på mine spørgsmål, så tror folk nemlig at jeg er populær. Mine tanker blev afbrudt da en dreng med mørkt krøllet hår, satte sig ved siden af mig. Uhhhhhhhhhhh sød fyr alarm, sød fyr alarm!! Frem med den flirtende attitude!

"Hey" Sagde drengen med en hæs stemme. Uhh det betyder jo at han har lagt mærke til mig, ik?

"Hey" Svarede jeg, total cool. Ja in my dreams!

"Må jeg byde den smukke pige noget?" Aww! Han kaldte mig smuk! Hvor er jeg smigret!

"Øhmm jo tak" Svarede jeg og smilede.

"Navn?" Spurgte drengen. Han flirter faktisk ret meget, i ved, med øjnene?  "Jennifer, men kald mig Jen" "Fedt, jeg er Harry" Svarede han og...Blinkede? Seriøst?? Der er skú da ingen der blinker længere??! "Her" Sagde Harry og gav mig min drink. Det var først nu at det gik op for mig hvor godt han egentlig så ud. Hans store krøller, der stod ud til alle sider, de grønne øjne der ville få piger til at dåne (Ikke mig, for jeg er mega nice, og dåner ikke), hans stramme sorte jeans, der sad så stramt at jeg var sikker på det ville stoppe blodtilførslen, i hans ben. Misforstå mig ikke, stramme jeans på fyre er frækt! Og med hans løse hvide T-shirt, der afslørede at han i hvert fald ikke var tatoo fri, var han den dreng alle piger ville have.

***

Kvalme. Wuhuu fedt!! Fornem ironien. Jeg satte mig halvt op i sengen, og kiggede mig omkring. Jeg var i hvert fald ikke hjemme det var helt sikkert, men havde jeg mødt en fyr i går? Hvis jeg havde måtte jeg nok hellere komme hjem inden han vågnede. Jeg kiggede mig lidt omkring, indtil mit blik landede på den tomme plads ved siden af mig. Der røg ideen om at tage hjem ubemærket.

Jeg rejste mig op med dynen rundt om mig, fandt mit tøj og fik det på. Jeg gik ligeså stille ud af døren til værelset, god hvor ville det være akavet hvis han så mig. Jeg kunne høre støj, og lidt efter stod en dreng med store mørke krøller foran mig. Fuck! Akaaaavet....Han smillede til mig med et sødt smil. "Godmorgen" Sagde han med en hæs stemme. Hæs stemme? Hvad var det nu han hed? Henry? Nej ikke det, øhh? HARRY! Han hed Harry, det er jeg sikker på!

"Godmorgen" Mumlede jeg. Kill me! Kan det blive mere akavet??

"Sovet godt?" Ja det kunne det så..."Øhm ja, jeg har vel sovet ganske fint?" Svarede jeg.

"Godt så, vil du have noget morgenmad?" Nej! Jeg vil bare gerne hjem, og glemme det her meget akavede øjeblik! "Klart" Shiit!! Sagde jeg det?! Pis!

***

"Såå Jen? Kommer du herfra London?" Spurgte Harry, da vi sad og spiste. Det var faktisk slet ikke så akavet som jeg troede det ville være. Vi havde snakket om lidt af hvert, og det var da enlig meget hyggeligt. Men jeg skal ikke have et forhold til et One Night Stand, næ nej, nix, aldrig, never, jeg tror i har forstået det. "Nej, jeg er født og opvokset i Birmingham. Men da mine forældre blev skilt, flyttede min mor og jeg til her til London, hvad med dig?" Han rystede på hovedet "Holmes Chapel"

"Fedt, vi havde et sommerhus lidt uden for Holmes Chapel, da jeg var yngre"

***

"Er du sikker på at jeg ikke skal køre dig hjem?" Spurgte Harry igen, igen, igen.

"Ja, det fint. Jeg kan altså sagtens tage en taxi" "Okay, men kom godt hjem så" Svarede Harry og gav mig et lille smil.

"Tak, farvel Harry" Sagde jeg og gik ud. Jeg hørte døren lukke bag mig, og fortsatte hen til trappen (fordi at jeg er så sund, at jeg vælger trapper frem for elevatorer).

 

Jaah! Første kapitel! Ved godt at det er kort og ikke specielt godt/spændene, men skal jo lige igang :) Og mange gange undskyld for mit overforbrug af ordet "Akavet"!

Looove xxx<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...