Tears of blood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Igang
Zoe er ikke et helt almindeligt menneske. Selvom de mørkeblå øjne skinner, og hun ligner en almindelig teenagepige, så lurer hemmelighederne bag det ydre, kolde mord, sorte øjne, og de mange blodige tårer. Når nogen skriger af smerte, er der andre der nyder det, og når nogen lider, er der andre der føler sig godt tilpas, men et er ikke helt let, at være lige i midtergangen ...

5Likes
6Kommentarer
367Visninger
AA

4. Lily Harris

Zoe havde stadig følelsen af at hun kendte stedet. Der var en fangende aroma, som på en eller anden måde vækkede det lille bitte punkt bagerst i hendes bevidsthed, som hun aldrig havde troet indeholdt noget. Hun gik med stille skridt hen af de tomme gange. Ingen lyd, kun hendes fodtrins ekko fra gulvet. Hun så på de mange døre. " 107, 108, 109, 110, 111, 112, 114. " Hun stoppede op. " Nummer 113 mangler, hvorfor? " Hun rystede lidt på hovedet, og tænkte ikke mere over det. Endelig, efter et par minutter, og mange tal på døre, stod hun ved værelse 147. Her skulle hun udvikle sig både mentalt, men også fysisk. Hun vidste aldrig hvornår hun kunne støde på fjender. Hun låste langsomt døren op, og dens knirk, gav genlyd i hele gangen. Hun tyssede hurtigt på sig selv inde i sit hoved. Hun skulle ikke vække opmærksomhed. Værelset var egentlig utroligt stort, i forhold til hvordan det hele så ud udefra. Hun kiggede rundt i rummet. En rødhåret pige sad på en stol med ryggen til. Hendes hår lignede et flammehav, i forhold til Zoe's kulsorte hår. Hun kiggede lidt. Det virkede ikke som om pigen havde opdaget at Zoe stod i døråbningen.

" Hej. " Den rødhårede pige vendte sig ikke om. Hun kiggede ned i sine papirer, som hun have liggende på lårene. Hendes ben var sat op på vindueskarmen, mens hun sad i en kontorstol. " Kan jeg hjælpe dig? " Hun vendte sig stadig ikke om. " Øhm.. " Zoe kunne næsten ikke få et ord ud. Hun troede lige fra starten hun bare skulle bo alene. Men nej nej, sådan skulle det ikke gå. Hun rystede blidt på hovedet, og smilede så lidt efter lang tid uden. Hendes blå øjne lignede krystaller. " Jeg skal også bo på det her værelse. " Fik hun sagt med lidt besvær. For første gang vendte pigen sig om. Hun havde langt rødt hår, som gik ca. til slutningen af ryggen. Hun havde helt mørkebrune næsten sorte øjne, og så var hun ikke særlig stor. Hendes tænder sad perfekt. " Hej. " Hun rejste sig fra stolen, og lagde papiret fra sig. " Mit navn er Lily. Lily Harris. " Pigen smilede, som om hun lige havde fundet sin perleveninde. " Zoe. " Zoe klemte et lille smil ud, og rækkede sin arm ud som Lily. " Har du intet efternavn. " Lily grinede lidt, så hendes røde hår blev kastet rundt. " Nej. " Zoe's smil forsvandt. Hun havde ikke tænkt over et efternavn. Hun vidste kun lige hun hed Zoe, det var det de andre engle havde kaldt hende. Hendes blik faldt i gulvet. Hele hendes mave blev tung, som om den sank igennem de lyse træbrædder. " Undskyld. " Lily kiggede også ned i gulvet. Hele stemningen i rummet havde lige vendt sig 180 grader. " Det gør ikke noget, det kunne du ikke vide. " Zoe kiggede op igen. " Dejligt! " Den rødhårede pige nærmest hoppede op med et smil. 

Lily gik over til sin stol. Hun tog papiret op, og rækkede det til Zoe. " Hvad syntes du? " Hun smilede endnu, så meget at hendes flotte tænder skinnede i lyset. Zoe tog imod papiret, og kiggede ned på det. Det var en tegning. Hun kiggede hurtigt op fra den og over på stolen. Hun så der lå en kort blyant og et slidt viskelæder. Hun kiggede tilbage på tegningen. Hun havde aldrig set noget lignende, den var så realistisk. Zoe begyndte for en gangs skyld at smile stort. " Den er rigtig flot! " Hun kunne ikke glemme de flotte øjne på tegningen. Hun kiggede ned på dem igen, og blev lige så overrasket som første gang. Lilys ansigt lyste op som en lille sol. " Tak! " Zoe kunne se på hende, at hun var lykkelig. " Den har også taget 3 timer at tegne. " Hun smilede lidt, og kiggede ned på papiret som Zoe stod med. På et øjeblik følte Zoe sig lykkelig, glad, varm indvendig. Hun havde ikke haft ordenlige følelser før, men nu, nu virkede alting så rigtigt. 

Lily gik stille over mod sin seng. Værelset var indrettet med skrivebordet ved siden af vinduet, det var derfor at Lily kunne sidde med fødderne op ad det. Der var to senge, som stod med hovedenderne mod hinanden, og så var der et hvidt skab, som stod over på den anden side af sengene. Rummet var lyst og varmt. " Der er altså plads til dig også. " Lilys øjne lyste i mange farver i rummet. Først var de lidt blå, men så grønne, og så lige pludselig næsten rødlige. Zoe gik med små bevægelser over mod den anden seng. De så ikke så store ud langt fra, men jo tættere man kom på, jo større blev de. Hun satte sig på den. " Mrs. Calling kom ind for lidt tid siden. Hun puttede noget ind i skabet. Jeg ved ikke hvad. " Hun pegede over mod det hvide skab. " Okayyy. " Zoe gik over mod skabet, og åbnede det.  Ligesom hun havde sagt. Der lå noget tøj. Hun smilede lidt for sig selv. Men der var noget blankt imellem. Det lignede en halskæde af en art. Hun tog den frem, så Lily ikke fik øje på den, men Lily havde allerede sat sig tilbage på stolen, og tegnede videre. Zoe tog et godt greb om den, og trækkede den ud fra tøjet. Det skinnede. Det lignede den var af guld. 

Halskæden var lang, og havde en fin tynd kæde. Det lignede lidt der var en amulet. Der hang nemlig en stor "figur" for enden af den lange halskæde. Den var formet som en sol, som hang sammen med 3 andre sole. Zoe studerede den godt og grundigt. Ingen tegn efter noget svindel, hun mente det, da hun havde lagt den der mellem tøjet. Zoe skyndte sig hurtigt at gemme den væk igen under tøjet. Var det virkelig mrs. Calling der havde lagt den? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...