Tears of blood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Igang
Zoe er ikke et helt almindeligt menneske. Selvom de mørkeblå øjne skinner, og hun ligner en almindelig teenagepige, så lurer hemmelighederne bag det ydre, kolde mord, sorte øjne, og de mange blodige tårer. Når nogen skriger af smerte, er der andre der nyder det, og når nogen lider, er der andre der føler sig godt tilpas, men et er ikke helt let, at være lige i midtergangen ...

5Likes
6Kommentarer
366Visninger
AA

2. Lighthood's skyer

Det lange sorte har blafrede i vinden, mens hendes vinger ønskede at lette, og mærke solens stråler på sig. Med lette hop over den løse sand kom hun hurtigt op i luften, kun en meter eller to over jorden. Indvendigt kunne hun mærke hvordan hele hendes krop simpelt blev så let som ingenting, så let som luften. Hun strækte sine arme ud, og begyndte at flyve opad. Hun viskede med sig selv: " At flyve er som at cykle, når man først har lært det, glemmer man det aldrig. " Et svagt smil bredte sig på hendes læber, og vinden førte hende højere og højere op, til sidst op til skyerne. Hun lukkede øjnene, og efter lidt tid, åbnede hun dem igen. Solen skar i øjnene, men vingerne skinnede som tusind sole, intet kunne skinne så meget som hendes vinger. 

Efter mange timers flyvning, selvom det ikke virkede som lang tid for hende, for hun nåede sikkert også at sove en enkelt gang. Skyernes kulde ramte hendes vinger, mens hendes lukkede øjnes vipper fangede lidt af skyerne. Hun åbnede dem igen og et nyt landskab var dukket op. Dybgrønne marker, havet i nærheden, små søer med ænder, en rød mølle, og så byen lige ved siden af, en stor, med en masse store villaer. " Her har jeg ikke råd til at bo.. " Hun skulle til at flyve videre, da hendes blik fangede et skilt. " Lighthood kostskole. Måske et sted for mig. " Hendes smil blev større, og hendes øjne en smule smallere. Med lette tæer landede hun midt på en grusvej, mindst to meter bred, og bare lige, helt lige.

Hendes vinger ville næsten ikke tilbage, den friske luft fik dem til at føle mere lette end de var. Med et enkelt tag, foldede hun dem væk igen, og de to sprækker i trøjen helede langsomt sammen igen. Det varede ikke lang tid at gå hen af den lange sti, med hendes små, men hurtige skridt. Et enkelt blik gik tilbage til de dybgrønne marker, og den store røde mølle, hvorefter hendes blik gik fra astfaltvejen over til villaerne på begge sider af vejen, indtil en stor bygning næsten stod lige foran hende. Hendes øjne fulgte den let snirklede tekst på et træbræt. " Lighthood efterskole. " Hun nikkede kort, mens hendes sorte hår lettede, af en svagt vindstød.

Hun gik med rolige skridt nærmere den store hoveddør, som stod der, fast plantet i jorden, sikkert i mange mange år, men uden nogen modstand. Hun tog i det kolde metalhåndtag, som næsten var umuligt at trykke ned. Da det endelig lykkedes hende at komme ordenligt ind af den store mørke trædør, lader hun sig kigge forsigtigt rundt, men hurtigt tilbage igen mod de lange gange som gik både til højre og venstre, som et stort spindelvæv. En stemme brød hurtigt stilheden. " Noget jeg kan hjælpe med? " Zoe's blik forsvandt hurtigt fra den modsatte side af stemmen. Ved siden af hende stod en halvhøj kvinde, lidt ældre, med en smule gråt hår. Hendes smil var varmt, og hun nærmest lyste op i de lidt mørke gange. " Ja, jeg skal tale med inspektøren her på skolen. " Zoe lod stille sit lange sorte hår falde som det ville. " Det er mig, kom med på mit kontor, jeg ved godt hvad du vil. " Den lidt ældre kvindes smil blegnede ikke, ligemeget hvor længe hun holdt det, blev hun ved med at stå som om hun vidste alt. Zoe kiggede lidt forvirret, skulle hun virkelig vide hvem hun var, og hvorfor hun skulle være her. Nej, det burde hun ikke, og det skulle hun ikke! Med lidt hurtige skridt gik de begge afsted ned af gangen til venstre. Zoe fulgte med som om hun vidste lige hvor hun befandt sig. Hun havde en indre følelse at hun havde befundet sig før på disse gange, ikke en bestemt dato, men bare en følelse af hun kendte stedet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...