hjælpen kommer (one direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2013
  • Opdateret: 28 jul. 2013
  • Status: Igang
Paige Morgan lever det hårde liv med en kraftramt bror og en mor der er lammet fra halsen og ned. Faren arbejder stort set både nat og dag og alligevel tjener de næsten ingenting. Paige har et skema for hver dag og er nødt til at holde det så familien kan beholde deres hjem. Paige står til ikke at kunne komme på universitet, men der er jo altid stipendier.

5Likes
1Kommentarer
270Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg kiggede på de mange mennesker i min klasse, jeg kendte ikke en eneste af dem, alle var de som fremmede for mig og jeg ville aldrig lære dem at kende. Egentlig havde det aldrig irriteret mig, det eneste der var vigtigt var at George fik medicin og lægehjælp, vi havde næsten ingen penge, men han var bare nødt til det om jeg så måtte vente med universitetet, den lille dreng var mit et og alt. George er min bedste ven han er 9 og jeg er 18 så det er lidt sært, men han forstår mig mere end min mor og far gør. Skolen var mit fristed, her tænkte jeg normalt aldrig over min mor og bror, men på det seneste var det blevet være med George, han skulle snart have kemo igen og som altid ville det være virkelig dyrt for os. George havde efterhånden haft det i 6 måneder og havde været under behandling i 5 og man ville normalt være rask efter 9 måneder i behandling heldigvis. Dog ville der gå lidt over et år før man er klar til at komme i skole igen. 

***

Fransk timen havde været et helvede vi skulle arbejde sammen 3 og 3 og alle de andre fandt sammen med deres venner og lige pludselig sad jeg bare helt alene og skulle lave en 5 siders lang stil på fransk helt uden hjælp. Læren havde bare siddet og kigget dumt på mig og derefter spist lidt mere af hendes cupcake og derefter ikke kigget på mig resten af timen. Gudskelov skulle jeg da have musik efter frokost og der havde min lærer altid godt kunnet lide mig. Dagens frokost var som altid lasagne og en bolle til at bide i og en vand. Jeg sad som altid ved et bord hvor kun de totale nørder ville komme hen, hvilket de også gjorde, her sad Kevin en total stræber og Louise en dansker der var taget til England som lille med hendes forældre og selvom hun havde været her i over 10 år var der stadig ingen der forstod hendes form for engelsk. Alligevel havde hun flere venner end mig. Der var engang for længe siden før George fik kræft og før mor blev lammet, vi havde mange penge og far hjemme hele tiden, jeg havde veninder på besøg. Men så gik det hele galt mor blev ramt af en bil og George begyndte at få næseblod og klage over søvn hvorefter vi fandt ud at han havde leukæmi. En blodsygdom der kræver at man får kemo og samtidig kan man risikere at man skal have en knoglemarvstransplantation.

***

Som altid var musik rart at have, vi er igang med at synge en 1D sang da vores lærer elsker dem helt vildt højt. Som altid sang jeg, vi skulle for første gang nogensinde fremføre en sang for skolen. Alice - som hun hedder - havde ikke sagt hvornår, men det var snart for skoleåret sluttede om under en måned. Vi havde lige fået lov at gå og jeg pakkede langsomt mine bøger væk, der var lige noget jeg skulle spørge Alice om. Hun kendte godt til vores situation og i de sidste uger havde hun ledt efter et stipendium, men der havde kun være noget til mørke mennesker indtil videre. 

"Alice" hun kiggede på mig og smilede stort, der var helt klart sket noget godt.

"Hvad så Paige?" jeg rømmede mig hurtigt og kiggede på på hende igen "har du fundet et stipendium?" jeg kiggede spændt på hende med hjertet oppe i halsen, men da hun rystede på hovedet blev jeg helt modløs, det samme som de sidste mange uger. 

"Jeg har været på directioner hjemmesiden og der står at drengene vil give et stipendium til 2 heldige, en dreng og en pige. De holder en udtagelse sammen med deres pladeselskab og så kommer man og synger og efter en uge vil de ringe hvis du har vundet. Jeg har meldt dig til sørget for at du får fri den dag" jeg kiggede overrasket på mig, det var jo perfekt hvis det ikke lige var fordi der var så mange directioners der ville komme for at prøve at vinde selvom de ikke havde behov for et stipendium. Alice havde givet mig et kram uden jeg havde lagt mærke til det, jeg lagde armene om hende og hviskede et hurtigt tak, det var jo en god mulighed. 

***

Jeg var endelig kommet hjem til George og jeg sad inde på hans værelse og læste små historier op for ham, selvom han var 9 elskede hans stadig peter plys og de andre så den læste jeg tit for ham vi så også børnefilm sammen når han havde det virkelig skidt. Han var min lille pudsenutte gøj. Vi lignede hinanden efter han var blevet skaldet - ikke at jeg er det, men nu kunne man ikke se hans brune hår i modsætning til mit lyse hår. 

***

Aftensmaden i aften bestod som altid af meget lidt kød, noget brød og kartofler. Jeg var nødt til at made Anne - min mor - hver aften på grund af hendes lammelse og som altid havde hun ikke lyst fordi hun fik det dårligt over ikke at kunne hjælpe med noget. Hvad hun ikke vidste var at George var stærk for hendes skyld og at jeg klarede mig som jeg gjorde for at hun ikke skulle have det svære end hun har i forvejen. 

***

Efter maden var jeg gået ind til George, han skulle have sin medicin, først skulle han stikkes med en nål og derefter skulle han have penicillin, først derefter måtte han sove. Jeg hadede nåle så det var jeg lang tid om at få gjort, jeg fandt noget vand og han slugte hurtigt hans penicillin og drak vandet og lagde sig så ned igen. Han måtte virkelig kede sig, han måtte kun rejse sig hvis han skulle have mad eller på toilet. Jeg var hurtigt ude fra hans værelse igen og gik langsomt ind mod mit, vi havde ikke fået lektier for og hvis vi havde ville jeg ikke lave dem, jeg var mere træt end normal, men på den anden side vågnede jeg også virkelig tidligt idag.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...