In Love With My Teacher {1D} [[[PAUSE]]]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Igang
17-årige Heather Reid starter sit senior år i High School, i troen om at få et skoleår ligesom alle de andre. Heather har spillet volleyball siden hun var lille, og har efterhånden kæmpet sig op til at være en virkelig stærk spiller. Hendes fremtid står perle klart foran hende. Alt der er mellem hende og drømmen, er det aller sidste skoleår. Problemer opstår hurtigt, da volleyball teamet får sig en ny træner. Nemlig den 2 år ældre eks-kæreste, Liam Payne. Uventede følelser kommer i spil, og kæmpemæssige problemer opstår, men opfatter Heather overhoved hvor store problemer hun har med at gøre?

*drengene er ikke kendte*
Harry Styles: Heather's kæreste og elev på Summerfield High School.
Niall Horan: Ven til Harry & Zayn og elev på Summerfield High School
Zayn Malik: Ven til Harry & Niall og elev på Summerfield High School.
Liam Payne: Træner af Summerfield High School's volleyball team.
Louis Tomlinson: Bedste ven til Liam.

25Likes
17Kommentarer
1203Visninger
AA

3. Trouble Town

 Den travle morgenstemning var allerede lagt over huset, da jeg rev lågen til mit store klædeskab op. Jeg rodede frustreret alle bøjlerne igennem, da jeg ikke anede hvad jeg skulle tage på, og i øvrigt var jeg også en anelse sent på den. ”Heather!” råbte min mor højt, hvilket bare gjorde mig endnu mere stresset. ”Jeg kommer om lidt!” råbte jeg så højt jeg kunne. Det var svært at kommunikere sådan her, da huset var stort og på 2 etager. Mit blik skannede hen over mine toppe, da vejret var virkelig godt i dag. Jeg fik øje på min lyserøde yndlingstop fra Victoria’s Secret, med ordene ’Pink Nation’ på. Hurtigt havde jeg fået trukket den t-shirt jeg sov i af, og udskiftet den med toppen, hvorefter jeg trak i et par lyseblå højtaljede shorts og gik i gang med min makeup, som egentlig ikke var det store arbejde. Det bestod ikke af andet end en smule mascara, lidt concealer under øjnene og for at lave prikken over i’et, lagde jeg noget lyserødt øjenskygge, som matchede min top så fint. Jeg sparede ikke på det, eftersom at lyserødt øjenskygge tit var svært at se, og hvis man ikke kunne se det, var der ligesom ikke nogen pointe. Min mor kaldte endnu en gang, i samme øjeblik jeg slog et blik på klokken. Der var 20 minutter til jeg skulle være på skolen, men eftersom jeg skulle sætte 10 minutter af til kørsel, havde jeg kun 10 minutter endnu. I noget af en fart, fik jeg sat mit hår op i en hestehale, samt sprøjtet to sprøjt med en tilfældig parfume fra min samling og endda nåede jeg også, at børste mine tænder en hurtig omgang, inden jeg susede ned af de mange trapper. Hvor jeg dog hadede morgenstress. Det gjorde mig i dårligt humør.

”Hvorfor tog du så lang tid?” spurgte min mor i et bebrejdende tonefald, da jeg gik ind af døren til køkkenet. Jeg ignorerede hendes spørgsmål, og greb et æble fra frugt skålen. ”Skal du ikke have mere end det der?”

Hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg var ærlig talt ikke i humør til hendes prædiken om, hvor vigtigt morgenmad var, især fordi det var hende der skyndte på mig, så jeg viftede hende bare af med hånden. ”Lad os køre,” sagde jeg og satte kurs mod gangen, hvor jeg lod mine tænder holde æblet, imens jeg hoppede i mine sorte ballerinaer.

Den lune morgenluft, ramte mig da jeg trådte ud af døren, med min mor som bagtrop. Jeg elskede virkelig gode sommerdage. Faktisk elskede jeg bare sommeren. Jeg skyndte mig at sætte mig ind i den sorte Audi, da vinden var godt i gang med at ødelægge mit hår. ”Du burde gå i skole. Det at jeg kører dig hver dag, tager tid fra arbejdet,” sagde min mor og startede bilen. Jeg orkede virkelig slet ikke det her lige nu.  ”Ja, men det gider jeg ikke,” svarede jeg hende irriteret. Jeg var aldrig for lange samtaler om morgenen. ”Hvordan er jeres nye træner?” lød det fra hende, da vi havde kørt i lidt tid. Jeg vred mig nervøst i sædet. ”Fin,” svarede jeg hurtig og håbede hun ikke ville stille flere spørgsmål. ”Er det en kvinde eller mand?” spurgte hun interesseret, sikkert i troen om at vores nye træner, var ældre, end han egentlig var. ”Hankønsvæsen,” svarede jeg tørt. Så løj jeg jo i princippet ikke. Hun grinte kort over mit specielle ordvalg. ”Du er noget for dig selv, Heather,” sagde hun og smilte stort. Det var da noget af et humør hun var i, her fra morgenstunden af. ”Husk at hent din kjole i dag efter træning,” udbrød hun pludselig. Jeg havde virkelig glemt alt om det, så jeg måtte indrømme, jeg var glad for hun mindede mig om det. Det var den kjole, jeg skulle have på, til min fødselsdagsfest om nogle uger. Mine forældre havde igen i år, ladet mig få huset, imens de tog væk på weekends tur. Min årlige fødselsdagsfest var efterhånden blevet en kæmpe begivenhed blandt Summerfield’s elever, og jeg var ærlig talt lidt trist over, at dette blev den sidste. Ikke min sidste fødselsdagsfest, men sidste fødselsdagsfest med gæster fra skolen.

Hurtigt slog jeg de triste tanker væk, som nok ville ramme enhver senior elev før eller siden. Jeg lod træt mit hoved hvile op af vinduet. Jeg havde seriøst brug for at gå tidligere i seng. Det var bekymringernes skyld. De holdte mig oppe. Primært dem om Liam, men også om mig selv. Om aftenen blev mine tanker så indviklede, og jeg hadede det virkeligt. Mit blik gled hen på forruden, og jeg begyndte at fokusere på vejen. I det fjerne så jeg den velkendte kæmpe murstensbygning, komme til syne. Endnu en skoledag ventede på mig. Jeg havde allermest lyst til at komme hjem igen, og sove. Hvad var det dog med mit morgenhumør i dag. Jeg plejede at være i fint humør om morgenen. Jeg livede lidt op igen, da hun standsede bilen brat op. ”Vi ses,” sagde jeg hurtigt og vendte mig mod min mor, for at plante et kys på hendes kind, i samme øjeblik hun parkerede bilen ude foran skolen. Den skarpe sol, fik mig til at knibe øjnene sammen. Det var virkelig varmt i dag. For første gang i dag, var jeg taknemmelig for at skulle indenfor på skolen. Her var det i det mindste lidt køligere.

*

 

Tøvende trådte jeg ud af omklædningsrummet i mit sædvanlige træningstøj. Min privatundervisning af Liam startede i dag. Normalt foregik min privatundervisning på banen hjemme hos mig, men eftersom at jeg nu blev undervist af Liam, havde jeg fortalt mine forældre, at jeg foretrak min ekstraundervisning på skolen i år. Sagen var den, at de godt kendte Liam fra sidste sommer, og de måtte for alt i verden, ikke vide han var min træner. Jeg turde slet ikke tænke på deres reaktioner, og problemer havde jeg allerede nok af. Liam var ikke til at se nogen steder, hvilket virkelig irriterede mig. Plejede det ikke at være eleverne der kom for sent? Jeg sparkede til en småsten der lå på banen, og lod mit blik glide ned over døren til omklædningsrummene. I samme øjeblik åbnede døren, og ud trådte han iført et par løstsiddende sorte shorts og en tætsiddende lyseblå t-shirt. Jeg fangede mig selv i, at lade mit blik køre op og ned af ham. Jeg kunne bare ikke vende mig til hans nye udseende. Selvom jeg hadede at indrømme det, så han virkelig godt ud. Hans øjnene fangede mine, og han sendte mig et svagt smil. Jeg gengældte det svagt, da han startede med at gå hen mod mig. ”Vi burde nok gå indenfor,” startede han og kløede sig akavet i nakken. ”Jeg mener, det er ret varmt herude,” sagde han stille. ”Klart,” svarede jeg bare langsomt. Det her var virkelig akavet, og det var endda kun lige startet. Den kølige luft ramte mig i det øjeblik, vi trådte ind i den indendørs hal, og jeg var virkelig glad for, vi havde valgt at gå indenfor. ”Sååå, hvor starter vi?” spurgte jeg og kiggede afventende på ham. ”Vi to starter med at spille,” sagde han. Jeg måtte have kigget meget undrende på ham, for han begyndte med det samme at forklare. ”Ikke et rigtigt spil. Det ved jeg godt vi ikke kan. Men jeg bliver nødt til at se hvordan du spiller.”

Jeg forstod med det samme hvad han mente. ”Fint fint,” sagde jeg og betragtede ham hente bolden, som han kastede over til mig. ”Men bare så du ved det, skal jeg have venstre side.” Venstre side var min lykke side. Jeg skulle have den. Færdig. Han kiggede bare mærkeligt på mig. ”Overtroisk, hva?”

Jeg fnøs irriteret. ”Det er min lykkeside!” *

”Lykkeside?” Han lød helt mistroisk.

”Enhver god volleyball spiller har en lykkeside, vidste du ikke det?” drillede jeg ham, men løftede det ene øjenbryn, så han skulle tro jeg var alvorlig. Han kiggede forvirret på mig, og så næsten helt forarget ud, da han indså, jeg hentydede til, han var en dårlig spiller. En bølge af dårlig samvittighed skyllede straks ind over mig. ”Det var en joke.”

”Lad os komme i gang,” sagde han tørt og ignorerede det andet. Tøsefornærmet maybe?

*

Efter en virkelig hård trænings kamp, havde jeg langt om længe fået badet og skiftet til mit hverdagstøj. Jeg kunne stadig mærke den stærke varme i mine kinder. Han var god til at give mig modspil, men hans tekniker og tilgang til spillet, var ikke anerledes end mine egen. Det var den eneste konklusion, jeg havde om ham som spiller, end til videre. Efter at have trukket mine ballerinaer på, gik jeg hen foran det lille spejl, der hang lige ved siden af døren til omklædningsrummet. Jeg endte med at opfriske min makeup, hvorefter jeg satte mit våde hår op i en løs hestehale. Mit hår ville alligevel tørre, ligeså snart jeg gik udenfor igen. Nu skulle jeg bare hente min kjole ved Elvira, som var min yndlings butik, når det kom til kjoler, hvorefter jeg blev nødt til at tage hjem, og skifte tøj, fordi min yngste, og yndlings, bror, Connor, kom til middag. Der var omkring 2 kilometer hen til butikken, og hvis jeg skulle nå det hele, blev jeg nødt til at halv løbe. Jeg skulle bare hente min almindelige taske først i mit skab. I et rask tempo gik jeg målrettet over mod bygningen overfor. Mit skab var på anden sal, så en god portion trapper fik jeg mig kæmpet igennem, inden jeg var på 2. sal. Forpustet fik jeg låst det hvide skab op, hvor jeg skyndte mig at trække tasken ud. Da jeg langt om længe var på vej mod porten, der adskilte skolen og alt det udenom, standsede en stemme mig. En stemme der tilhørte Liam. ”Vi ses i morgen,” sagde han muntert. Hans glade tone, formede et smil på mine læber. Liam-evigt-glad. ”Vi ses,” sagde jeg og begyndte at gå med en taske over hver skulder. Det måtte egentlig se ret så dumt ud. ”Heather?” lød hans stemme bag mig. Jeg standsede op, og kiggede afventende på ham. ”Har du brug for et lift?” spurgte han og smilte svagt. Jeg tænkte over en bedst mulig undskyldning, men kunne ikke lige umiddelbart komme på noget. ”Øh, det er lige meget. Jeg har tid,” sagde jeg bare. Det lød mindre dumt i mit hoved. ”Det har jeg også. Hop ind,” sagde han med et skævt smil og åbnede døren til forsædet, som han stod lænet op af. Jeg bed mig blidt i underlæben, hvorefter jeg tøvende satte mig ind. Det var jo bare en køretur ikke?

Stilheden var allerede akavet, og jeg hadede virkelig akavede situationer. Jeg var en akavet på person. Akavet.

Jeg fik hurtigt fortalt Liam hvor jeg skulle hen, hvorefter jeg plantede blikket på ruden. Jeg ville gætte på at hans bil var ny, på grund af den indgående duft af læder. ”Hvornår flyttede du her til?” fløj det pludselig ud af mig. Ikke for at prøve at gøre det mindre akavet, men mere fordi jeg gerne ville have et svar. ”3 måneder siden cirka,” svarede han. Det var stadig ikke helt nok forklaring for mig. ”Fordi du fik job her?” spurgte jeg for at få bekræftet min teori. Han nikkede. ”Min familie bor lidt uden for byen,” sagde han. ”Det ved jeg,” svarede jeg hurtigt, men fortrød straks. Han udstødte noget der mindede om et grin, hvilket højst sandsynligt var mærket på min bemærkning. ”Det er her!” udbrød jeg da den velkendte butik kom til syne. Han kiggede sig omkring, ledende efter en parkeringsplads. Så snart bilen stod stille, sprang jeg ud. ”Tak for turen,” sagde jeg og smilte. ”Skal jeg ikke køre dig helt hjem?” Han kiggede undrende på mig.

”Det behøves ikke, jeg..” – ”Heather, jeg vil gerne,” afbrød han mig. ”Det tager kun et øjeblik,” opgav jeg og satte kurs mod butikken. Hurtigt havde han indhentet mig, hvilket bare irriterede mig. Det var meningen han skulle blive i bilen. Måske var det mest grundet af skrækken for at blive set sammen. Jeg lod mine øjne blide hen over det lysegrønne skilt over butikken der sagde ’Elvira’. Her havde jeg købt næsten alle mine festkjoler siden jeg var 14, og det var efterhånden en del af dem jeg havde. Min mor trak mig med til alt for mange ting der krævede pænt tøj.

Ekspedienten, Candice, smilede da hun så mig komme ind i butikken. Der var højt til loftet, og hele rummet var en stor bøjlestang fyldt op med korte og lange kjoler i alle farver og mønstre. Candice begav sig ud bag ved, for at finde den kjole jeg havde bestilt. Liam kiggede med store øjne rundt i butikken. Jeg ville virkelig gerne vide hvad han tænkte lige nu. ”Her,” sagde hun med et smil og rakte mig kjolen der hang med bøjle og en beskyttende sort pose omkring. Jeg smilte som tak, hvorefter vi begav os ud igen. ”Jeg har godt nok aldrig set så mange kjoler på et sted,” mumlede han. Den skarpe sol var virkelig indgående lige nu, og en træt fornemmelse lagde sig over mig. Varme havde altid gjort mig udmattet, og jeg havde mest af alt lyst til at komme hjem og glo film resten af dagen. Som vi gik hen af fortovet, blev Liams stemme kaldt bag os. En kvinde stemme, som jeg syntes, jeg kunne genkende. Liams udtryk fortalte at han ikke var så glad for situationen. Jeg vendte mig forvirret om, samtidig med han gjorde. En kvinde som jeg straks genkendte som Liams mor, hastede hen mod os, og trak sin søn ind i et varmt knus. ”Hej mor,” sagde han og smilte på en virkelig kær måde. Aw.

 ”Heather!” udbrød hun og slog arme om mig også. ”Hej Mrs Payne.” Jeg smilte venligt til hende. ”Liam har da ikke fortalt, I to er sammen igen! Sikke en glædelig overraskelse,” hvinede hun. Vent. Hvad? Liam kiggede ligeså forvirret på hende som jeg. Han skulle til at sige noget, da hun snakkede igen. ”Hvorfor kommer I ikke begge to til middag på lørdag?” spurgte hun ivrigt.

  ”Øh, det kan vi desværre ikke,” startede Liam tøvende. ”Hvad skal I da? Vi ville elske at have dig på besøg igen, Heather.” Hun smilede barmhjertigt til mig, som jeg gengav. Jeg kunne se på Liam han ledte desperat efter en undskyldning. ”Vi skal ud og spise,” udbrød jeg. ”Vi bestilte flere uger siden.” Liam nikkede. ”Det ville være så ærgerligt, hvis vi afbestilte,” tilføjede han, hvor jeg nikkede mig enig. Hun nikkede forstående. ”Det må blive en anden gang.”  

”Hils derhjemme,” råbte Liam efter hende, da hun havde vendt ryggen til. Jeg fnes svagt, da vi satte os ind i bilen. ”Held og lykke med at komme af med det her,” sagde jeg. Han trak ligegyldigt på skuldrene, og startede bilen. ”Jeg fortæller dem bare, det ikke fungerede om et par uger.” Jeg foldede kjolen sammen, og lagde den på mit skød, hvorefter jeg fnyste fornærmet. ”Undskyld mig, slår du op med mig mentalt?” spurgte jeg i sjov. Hans latter var svag. ”Faktisk slår jeg op med dig fysisk, vores forhold var bare mentalt.”

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg kunne alligevel ikke lide dig,” mumlede jeg. Han tog øjnene fra vejen. ”Mener du det?” spurgte han forvirret. Jeg rystede på hovedet.

”Godt,” mumlede han. Jeg løftede det ene øjenbryn, og kiggede undrende på ham, men da han ikke sagde noget, lod jeg det ligge. ”Jeg står bare af her,” sagde jeg og nikkede mod fortovet. Mit hus lå kun en gade væk. ”Jeg mener… Vi kan ikke have flere forældre der tror vi er sammen igen.”

Han nikkede. ”Tak for turen… Igen,” sagde jeg, hvorefter jeg steg ud. ”Vi ses,” lød det fra ham. ”Ses.

 

Jake Bugg - Trouble Town

____________________________________________________________

Hey. Tak til alle jer, der har valgt at like og sætte historien på favoritliste allerede. 

Ville elske hvis I ville smide en kommentar også?

Btw. ved godt dette kapitel var lidt kedeligt. Havde egentlig tænkt at der skulle ske en helt masse mere, men det overrasker mig , hvor meget de her få begivenheder fylder, så I må nøjes med dette. Har store planer med denne movella, så håber I hænger ved!

- Darlene

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...