In Love With My Teacher {1D} [[[PAUSE]]]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Igang
17-årige Heather Reid starter sit senior år i High School, i troen om at få et skoleår ligesom alle de andre. Heather har spillet volleyball siden hun var lille, og har efterhånden kæmpet sig op til at være en virkelig stærk spiller. Hendes fremtid står perle klart foran hende. Alt der er mellem hende og drømmen, er det aller sidste skoleår. Problemer opstår hurtigt, da volleyball teamet får sig en ny træner. Nemlig den 2 år ældre eks-kæreste, Liam Payne. Uventede følelser kommer i spil, og kæmpemæssige problemer opstår, men opfatter Heather overhoved hvor store problemer hun har med at gøre?

*drengene er ikke kendte*
Harry Styles: Heather's kæreste og elev på Summerfield High School.
Niall Horan: Ven til Harry & Zayn og elev på Summerfield High School
Zayn Malik: Ven til Harry & Niall og elev på Summerfield High School.
Liam Payne: Træner af Summerfield High School's volleyball team.
Louis Tomlinson: Bedste ven til Liam.

25Likes
17Kommentarer
1265Visninger
AA

2. Its A Brand New Day

”Skynd dig, Heather,” råbte Amber fra den anden side af den tætbefolkede gang. Jeg skyndte mig at hive min biologi bog ud, og smække skabslågen i, hvorefter jeg banede mig vej ned gennem gangen. ”Vi kan lige nå det,” sagde hun og satte tempoet op. ”Mrs Asher kommer altid for sent alligevel,” sagde jeg og begyndte at småløbe for at indhente hende. Det var vores første dag efter sommerferien, og en helt specielt stemning var lagt over os, da vi gik ind til årets første time. Atmosfæren havde altid været speciel på første skoledag, men i år var den helt ekstraordinær. Det var nemlig vores sidste år på Summerfield High School. I dag kunne vi officielt kalde os senior elever. En del blikke blev lagt over os, da vi indtog det store biologi lokale. Vi satte os ned på vores sædvanlige pladser i midten af klassen. Jeg lod bogen dumpe ned på det overtegnede bord, og begyndte at lede efter min notesbog og kuglepen. Selvom det måske lød nørdet, tog jeg ofte noter i timen, eftersom at jeg altid bare glemte det hele igen, og det var ikke så heldigt, hvis vi skulle lave en opgave. I øvrigt kunne jeg også godt lide biologi, som et af de eneste fag. Det gav mening for mig.

Mrs Asher, en lav blondine i slutningen af 30’erne, kom halv løbende ind. ”Godmorgen elever! Velkommen til et nyt skoleår,” sagde hun muntert og begyndte at kradse en masse ting ned på tavlen.

 

Dani’s opmærksomhed blev rettet mod mig, da jeg dumpede ned ved vores sædvanlige bord i kantinen, med en bakke mad. ”Heather!” hvinede hun og trak mig ind i et besværet kram. ”Man skulle tro vi ikke havde set hinanden hele sommeren,” grinte jeg og kiggede på hende. Hun kiggede flovt på mig, og vendte opmærksomheden mod hendes mad. End til videre var det kun os ved bordet, men resten af pigerne skulle meget snart være her.

Jeg tog en mundfuld pastasalat i munden, hvilket fik minder fra sidste år til at komme frem igen. Jeg havde ærlig talt savnet vores daglige frokost sammen. Da skolen var meget kendt for sport og sundhed, havde de også noget ordentligt skole mad, hvilket jeg var lykkelig for. Amber og Maisy dumpede ned ved siden af Dani. ”Hey,” hilste jeg og skruede låget af min flaske vand. ”Hej,” sagde Maisy og smilte sødt til mig. Jeg vendte mig om ved lyden af stilletter der stødte mod gulvet. Ud fra den høje lyd, kunne jeg allerede høre, det var Caitlin. Jeg vendte mig om, og kunne ikke lade være med at betragte hendes påklædning. Hun var iført en lårkort sort denim nederdel, samt en lyseblå top med blomsterprint. Det skulle ikke undre mig at et flertal af de kvindelige elever, havde blomsterprint på tøjet i morgen. Caitlin var praktisk talt et stil ikon, på skolen. Eller faktisk var hele volleyball teamet det, men især Caitlin. Hun hilste hurtigt, hvorefter hun satte sig ved bordet. Miranda kom halv løbende hen til os nogle få minutter senere. ”Hvorfor så sent på den?” spurgte jeg hende da hun dumpede ned på pladsen ved siden af mig. ”Mr Watson sendte mig på kontoret” sukkede hun. Caitlin brød ud i et grin. ”Hvad har du nu lavet?” spurgte hun nysgerrigt. ”Jeg snakkede åbenbart meget i timen eller sådan noget,” mumlede hun. Det var typisk Miranda. Hun var stort set ligeglad med alt på denne skole udover volleyball, hendes veninder og fyrene. Hun var her stadig udelukkende på grund af hendes talent for volleyball.

Dani derimod var noget af en stræber. Hun blev knust hvis hun fik en karakter der var mindre en A, og begyndte at fable om hvordan hun aldrig ville kom ind på Harvard.

Amber var kendt som skolens bitch. Hun havde det med at bagtale folk bag deres ryg. Jeg turde vædde på, hun også havde sagt noget om mig på et tidspunkt. Egentlig var hun ikke normalt en type jeg gik efter at være veninde med, men vi havde kendt hinanden i lang tid, så veninder var vi, og ville nok altid forblive.

Så var der Caitlin, som gik ekstremt meget op i mode. Hun ejede tøj nok til resten af livet, men blev alligevel ved med at købe tøj for et enormt budget hver måned.

Maisy var den der havde ’mor-rollen’ i gruppen. Hun holdte sammen på os alle sammen, og så var det altid hende der havde det sidste ord, i vores diskussioner.

Og så var der mig. Ifølge mig selv havde jeg slet ikke en rolle, på samme måde som de andre piger havde roller. Jeg ville ærlig talt lyve, hvis jeg sagde, det ikke generede mig. Det var på en måde som om at jeg ikke havde fundet mig selv endnu, som de andre piger havde, men der var der heller ikke noget at sige til det. Mine forældre havde altid fortalt mig hvad jeg skulle med mit liv, og jeg havde gjort som de sagde. Siden mine 3 andre brødre aldrig havde haft et som sådan talent, havde mine forældre besluttet sig for at jeg skulle være deres lille talentbarn, dengang de opdagede jeg havde et talent for volleyball, og det var sådan det var kommet til at gå, men jeg endte i det mindste med godt at kunne lide sporten. Nogle gange undrede jeg mig over hvem jeg ville have været, hvis mine forældre havde givet mig frie tøjler, men den eneste konklusion jeg kom med, var at jeg tænkte for meget i bund og grund.

Sandheden var, at jeg var meget forvirret omkring mig selv. Jeg havde besluttet mig for at dette skoleår skulle være anerledes. Jeg ville prøve grænser af, og finde ud af hvem jeg var som person, og måske lød det latterligt, men jeg kunne godt tænke mig at vide præcis hvilken person jeg var, og ville være.

Det gik langsomt op for mig at samtalerne ved bordet var i fuldt gang. Miranda udgav et højt gisp, hvilket fik os alle sammen til at kigge nysgerrigt på hende. ”Jeg har helt glemt at fortælle jer det!” hvinede hun. Jeg rynkede svagt på brynene. ”Hvad?” spurgte Amber utålmodigt og løftede det ene øjenbryn. Miranda lod blikket køre hen over os alle sammen, så hun vidste, hun havde vores opmærksomhed. Hun tav et øjeblik, for at gøre det endnu mere spændene. ”Sig det nu bare,” sukkede jeg og smilte til hende. ”Jeg så vores nye træner!”

Det blev stille omkring os. Vi havde alle sammen været meget skeptiske over at skulle have en ny volleyball træner lige fra starten af. ”Køn?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Meget!” sagde hun med et glimt i øjet. Jeg sukkede. ”Du ved hvad jeg mener!”

”Dreng.”

”Er han lækker?” spurgte Caitlin, som ellers havde været ret stille end til nu. Miranda nikkede ivrigt. ”Vent. Hvordan kan du vide det er vores træner?” spurgte Maisy skeptisk. ”Jeg så ham på kontoret. Han fik udleveret et nøglebundt. Sekretæren forklarede hvilken en der var til vores indendørs volleyballbane og hvilken en der var til skabene med sportsudstyr. Seriøst, det kunne ikke have været andre end ham,” sagde Miranda og smilte stort. Så var det altså virkelig ham, hun havde set. ”Hvor gammel er han?” spurgte Caitlin. Miranda trak kort på skuldrene. ”Jeg ville gætte på omkring 20 år,” sagde hun. Jeg løftede et øjenbryn. ”Jeg håber han kan finde ud af det,” mumlede jeg, hvilket de andre piger erklærede sig enige i.

”Jeg smutter,” sagde Maisy pludselig og rejste sig op, hvorefter hun begav sig over mod drengenes bord. Selvom der var mange drenge på denne skole, var det stadig den samme gruppe man snakkede om, hvis man sagde drengene, som bestod af Niall, Harry, Zayn, Jason, Matt og Lucas. De var alle sammen en del af fodboldholdet.

Jeg lod mit blik følge med hende til at se hun satte sig på skødet af Niall, hendes on-off kæreste. De var i øvrigt meget ’on’ lige nu, men det skulle ikke undre mig, de slog op om et par uger. Sådan havde det stået til længe. Jeg lod mit blik køre videre hen over Zayn, og så til Harry, hvor jeg til min overraskelse mødte hans blik, hvilket afslørede at han havde betragtet mig. Han sendte mig et skævt smil, hvorefter han nikkede mod døren til gangen. Jeg havde egentlig mere lyst til at blive siddende med pigerne, end til vi skulle til træning, men han vidste jeg havde set hans hentydning. Jeg satte min tomme bakke inde på midten af bordet oven på Maisy’s. ”Vi ses til træning,” sagde jeg kort og svang min skuldertaske over skulderen. Jeg nåede ikke at høre deres svar, før jeg havde sat kurs mod Harry der stod og ventede ved døren. ”Hey,” sagde han afslappet, hvorefter han tog min hånd og trak mig med ud på gangen. ”Hvordan er din første dag?” spurgte han, da jeg åbnede mit skab og smed min taske derind. ”Helt fin. Din?” svarede jeg en smule fraværende, imens jeg fandt min allerede pakkede idrætstaske frem. Jeg lod den sorte Hummel taske dumpe ned på gulvet, imens jeg fastholdt blikket på mit spejlbillede, i det lille spejl der hang på indersiden af skabslågen. Der gik lang tid inden hans svar, og jeg vidste han stod og betragtede mig. ”God,” mumlede han. Jeg vendte mig om, og mødte hans grønne øjne, der låste sig fast på mine. Hans blik flakkede ned på mine læber, og så mod mine øjne igen, hvorefter han lænede sig frem ad og pressede sine læber mod mine. Jeg kyssede ham kort tilbage, inden jeg trak mig væk fra ham og smækkede den hvide skabslåge i. Jeg magtede ikke til det helt store lige nu. Han kiggede først skuffet på mig, men hans blik ændrede sig hurtigt til irritabelt. Han sukkede lavt, hvorefter han vendte sig om, og gik ned af gangen. Jeg sukkede højt, da han var gået. Vores forhold var efterhånden ikke så spændene mere, hvis man spurgte mig. Jeg holdt stadig meget af Harry, men hans væremåde var begyndt at irritere mig en anelse. Når vi endelig var sammen, var alt han gad, at snave imens han gramsede så meget på mig, han overhovedet kunne få lov til. Det var flere måneder siden vi havde været på en rigtig date, og sidste gang der bare mindede lidt om, var til afslutningsballet lige før sommerferien.

Mit humør blev trukket lidt ned af mine egen tanker, og jeg magtede ikke til at gå tilbage og blive forhørt af pigerne, hvorfor mit humør var blevet dårligt, så jeg valgte at sætte kurs over mod vores udendørs volleyballbane. Vi var i midten af august, og vejret var stadig sommerligt udenfor, så vi spillede stadig udenfor. Den idendørs bane blev kun brugt hvis det sneede eller regnede, da vi alle sammen foretrak at spille udenfor. Man kunne tænke mere klart herude. Jeg begav mig tværs over skolegården, for at finde banen nede i enden. Det var altid mig der var sidst til at få klædt om, så det var rart at få et forspring. Hurtigt begav jeg mig ind i den store bygning ved siden af banen, for at finde det velkendte omklædningsrum. Jeg tog mig god tid til at gøre mig klar. Først tog jeg den velkendte røde top på, efterfulgt at et par hvide shorts og mine hvide sportssko. Jeg satte mit blonde hår op i en høj hestehale, og betragtede kort mit spejlbillede, inden jeg kastede et blik på det runde ur, der hang på væggen. Der var 10 minutter til klokken ringede, så jeg havde god tid endnu, men eftersom jeg egentlig var færdig, lod jeg mig dumpe ned på den hvide metalbænk, der gik rundt i hele rummet. Jeg trak min mobil op af lommen, hvor jeg endte med at sidde, og skanne min facebook startside, men da jeg hørte fodtrin ude foran døren, stoppede jeg. Det var højst sandsynligt Dani, da hun tit kom et par minutter før. Der kom ikke nogen ind, hvilket gjorde mig nysgerrig. Vi var de eneste der brugte omklædningsrummene på dette tidspunkt. Fodboldholdet trænede om eftermiddagen. Jeg tog mig sammen, og rejste mig, hvorefter jeg gik ud af omklædningsrummet og kiggede mig omkring. En lyd bag mig, fik mig til at snurre rundt, hvor jeg mødte et par brune øjne. Det tog mig et par sekunder, før det gik op for mig hvem det var. ”Liam?” spurgte jeg forbavset, og lod mit blik køre op og ned af ham. Han havde ændret sig meget. Hans hår var helt anerledes sat, hans ansigt var mere voksent, og han var blevet meget mere muskuløs. I det hele taget så han meget mere moden ud. Det føltes helt underligt at se ham igen, da vi ikke havde snakket sammen i lang tid. ”Heather?” spurgte han forbavset. Forvirringen lyste ud af ham, som smittede af på mig. Hvad lavede han dog her? Han var iført trænings tøj, hvilket fik mig til at undre mig over, om han mon var blevet elev her, men jeg kom hurtig i tanke om, han var 2 år ældre end mig, hvilket ville sige 19, så det kunne han ikke. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg forvirret. Mit spørgsmål fik ham til at se endnu mere forvirret ud. ”Jeg arbejder her,” sagde han langsomt og rynkede på brynene. ”Hvad laver du her?”

Jeg forstod absolut intet. ”Hvad skal det betyde?” spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. Jeg fastholdt blikket på ham. ”Jeg er blevet ansat midlertidigt som volleyballtræner,” sagde han og kløede sig akavet i nakken, præcis som han gjorde før i tiden, hvis han var i en presset situation. Det gik langsomt op for mig, hvad han snakkede om. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere i brystet på mig, og panikken overtog mig langsomt. ”Jeg er på volleyballteamet,” sagde jeg langsomt. Han spærrede øjnene op. ”Det kan du ikke mene,” mumlede han. Irritationen blussede op i mig. ”Det kan jeg ikke mene? Dette er min skole, du kommer og invadere,” snerrede jeg, men fortrød straks, da det kom meget hårdere ud, ind jeg ville have det til. ”Heather, jeg sværger, jeg vidste ikke du gik her,” startede han. ”Jeg har fortalt dig før hvor jeg gik på skole,” sagde jeg irriteret og hentydede til sidste sommer. Da vi var sammen. ”Det husker jeg ikke,” sagde han i et tonefald der gav mig lyst til at slå ham. Jeg skulle til at åbne munden, da han afbrød mig. ”Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, jeg ville støde på dig, jeg..” – ”Hvor længe skal du være her?” afbrød jeg ham. Hans blik var trist, hvilket gav mig dårlig samvittighed. ”End til de har fundet en afløser. Jeg blev ringet til for en uge siden, fordi jeres gamle træner havde sagt op midt i sommerferien.”

Et lille snert af håb kom frem i mig. ”Så du skal altså kun være vores træner i lidt tid?” spurgte jeg begejstret, selvom det måske lød lidt tarveligt. ”Hvis der findes en afløser, ja.”

Min glæde stoppede brat op. ”Hvad mener du med hvis?!”

”Ja, det er jo ikke sikkert at der bliver fundet en, så hvis der ikke gør, skal jeg træne jer til skoleåret er slut..”

Dagen var ikke engang slut endnu, og jeg kunne allerede sige, det var den værste første skoledag nogensinde. Jeg snurrede hurtigt rundt, for at sætte kurs mod kontoret, men Liam stoppede mig. ”Vent, hvad skal du?” spurgte han og gik et skridt frem. ”Melde mig fra ekstraundervisningen,” Jeg prøvede ikke engang at lægge skjul på hvor irriteret jeg var. Liam sukkede tungt. ”Det er for sent. Du kan ikke så snart at sæsonens træning er gået i gang,” sagde han roligt. Hvordan kunne han snakke så kontrolleret og roligt i sådan en situation? ”Det er den teknisk set heller ikke endnu,” snerrede jeg og begyndte med et hastigt tempo at gå hen mod døren, men i samme øjeblik ringede klokken. ”Nu er den,” lød det fra Liam, hvilket fik vreden til at blusse op i mig. Syntes han det her var sjovt?

For det syntes jeg bestemt ikke.

 

Demi Lovato ~ Its A Brand New Day

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...