I Knew You Were Trouble - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Færdig
Zayn Malik er skolens badboy. Han er kendt for at behandle folk skidt, hvis han ikke får det som han vil have det. Da skolens søde og uskyldige Evelyn bliver sat sammen med ham i et skoleprojekt, tænker Zayn bare på at få det overstået hurtigt. Men trods Evelyns rare væsen, svarer hun ham igen og det tiltrækker ham. Samtidig begynder der er at opstå en gnist mellem Evelyn og skolens fodbold kaptajn Harry. Men lykken kan hurtigt vende, når man går i High School og træffer de forkerte valg.

78Likes
52Kommentarer
5738Visninger
AA

9. 8

Jeg lukker mit skab og kigger hen af gangen. Har lige haft min sidste time, så jeg skal bare hjem og gøre mig klar til kampen i aften. Jeg sukker og begynder at gå hen mod dørene. Folk sender mig de sædvanlige blikke og jeg sender dem et lille smil, inden jeg åbner døren og går ud. Jeg støder ind i en og personen falder. Jeg kigger ned på personen, der kigger op på mig. "Evelyn" siger jeg stille og hjælper hende op. "Harry du må virkelig undskylde det der igår" siger hun og jeg ryster på hovedet. "Det lige meget, glem det" siger jeg og begynder gå få ned af trapperne, ned mod parkeringspladsen. "Det ikke lige meget for mig Harry" siger Evelyn bag mig og følger efter mig. "Jeg forstår hvis du bedre kan lide Zayn. Nogle piger kan godt lide det mystiske og farlige" siger jeg og hun sukker. "Det kan jeg ikke. Han kom bare uden jeg havde bedt om det, så vi lavede lektier" siger hun og jeg stopper op og vender mig mod hende. "Det er lige meget Evelyn, er du ikke sød at glemme det" siger jeg bedene og hun slår armene opgivende ud i luften. Jeg kigger rundt og ser at folk sender Evelyn dømmende blikke. "Jeg vidste at du var sådan. Jeg var bare en eller anden tilfældig pige" mumler hun og går forbi mig, ned af trapperne. Jeg rynker panden og kigger efter hende. "En eller anden tilfældig pige" gentager jeg og går efter hende. "Glem det nu bare Harry" siger hun forsigtigt og drejer ud på fortovet. "Nej Evelyn" siger jeg og griber fat i hendes arm, for at vende hende rundt. "Jeg vil ikke have at du tror jeg er en player" siger jeg og hun slår blikket ned. "Det sagde jeg heller ikke" siger hun og synker en klump. Jeg slipper stille taget om hendes arm og fugter mine læber. "På så kort tid har du været virkelig sød mod mig og jeg er så ked af det igår" siger hun opgivende og synker en klump. "Jeg kan virkelig godt lide dig Harry" mumler hun og kigger væk. Jeg smiler lettet og bider mig selv i læben. "Kan du?" Spørger jeg og hun nikker langsomt. "Devar egentlig heldigt, for jeg kan også godt lide dig" siger jeg forsigtigt og smiler genert, da hun kigger op på mig. Et smil breder sig over hendes læber og jeg rykker mig tættere på hende, inden jeg bukker mig ned til hende. Hun smiler forsigtigt og jeg presser læberne mod hendes i en blød bevægelse. Hun smiler og jeg kysser hende igen, mens hun folder hænderne om min nakke. Jeg lægger min hånd om hendes hals og smiler, inden jeg igen kysser hende.

~~~ Evelyn's synsvinkel ~~~

Jeg smiler og lukker døren efter mig. Cameron kommer ud af køkkenet og kigger på mig. "Hey lillesøster, hvordan var skolen?" Spørger han og smiler. "Jeg kunne bedre lide det efter skole" mumler jeg og han rynker panden. "Jeg mener, det var fint" siger jeg hurtigt og nikker. Han griner og jeg smiler. "Hvad er der med dig?" Spørger han og smiler. "Du virker så" han stopper og fugter sine læber, inden han begynder igen. "Så. Glad" afslutter han og smiler. "Det er ingenting" siger jeg og smiler. "Jo fortæl" siger han og flyttet vægten over på det andet ben. Jeg stiller min taske fra mig og tager jakken af, som jeg hænger op. "Det er den her fyr" siger jeg og  tager skoene af. Han smiler og blinker. "Hvilken fyr?" Spørger han og løfter det ene øjenbryn. "Ham du lavede lektier med i går?" Spørger han og jeg ryster på hovedet. "Ham der kom senere" spørger han og jeg nikker. "Jeg skal snakke med ham" mumler han og går forbi mig. Han tager fat j håndtaget og jeg griner. "Cam" siger jeg og han vender fnisene rundt. "Jeg mener det. Jeg er din bror, det er sådan noget jeg skal" siger han og tager fat i min skulder. Han giver den et klem inden han slipper den igen, mens han går forbi mig. "Sig lige til når han kommer herhjem, for jeg skal snakke med ham" siger han og griner. "Du skal ikke skræmme ham væk" siger jeg og puffer til ham, mens jeg griner.

•••

Så kyssede de endelig! ;)

Cameron


bror og søster


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...