I Knew You Were Trouble - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Færdig
Zayn Malik er skolens badboy. Han er kendt for at behandle folk skidt, hvis han ikke får det som han vil have det. Da skolens søde og uskyldige Evelyn bliver sat sammen med ham i et skoleprojekt, tænker Zayn bare på at få det overstået hurtigt. Men trods Evelyns rare væsen, svarer hun ham igen og det tiltrækker ham. Samtidig begynder der er at opstå en gnist mellem Evelyn og skolens fodbold kaptajn Harry. Men lykken kan hurtigt vende, når man går i High School og træffer de forkerte valg.

78Likes
52Kommentarer
5852Visninger
AA

8. 7

Jeg stirrer overrasket på Cameron, inden jeg smiler og går hen imod ham. Han slår armene om mig og knuger sig ind til mig. "Undskyld mig, men hvem er du?" Spørger Zayn og jeg slipper langsomt Cameron, mens jeg vender rundt. "Jeg er hendes storebror, hvem er du?" Siger Cameron og Zayn nikker langsomt. "Det er Zayn. Han er en af mine venner" siger jeg og Zayn kigger på mig. "Zayn du bliver nød til at gå" siger jeg forsigtigt og han nikker. "Vi ses vel imorgen så?" Siger han og bakker væk fra døren, inden han vender rundt og går væk. Jeg vender mig mod Cameron og smiler lettet. "Hvad laver i her?" Spørger jeg og han synker en klump. "Far han er ødelagt" siger han stille og kigger væk. Han går hen til vinduet og kigger ud. Jeg går hen til døren og lukker den, inden jeg sætter mig på sengen. "Det var ham der ville skilles" siger jeg irriteret og han sukker. Han vender rundt i et hurtigt ryk og hans muskler i armene spænder. "Du skal ikke få det til at lyde som om at jeg er på fars side" siger han vredt og jeg slår blikket ned. "Far vil have mor tilbage. Jeg tog med for at blive" fortsætter han og dæmper stemmen lidt. "Det var ikke kun mor der var knust over at far var hende utro med en yngre kvinde, som han droppede hende for" siger han og slår ud med armene. "Du skal ikke tvære i det" mumler jeg og han sukker, inden han går herhen. Han sætter sig ved siden af mig og lægger en hånd på min skulder. Jeg synker en klump og kigger ned på mine ben. "Jeg hørte dig den sidste uge far og jeg boede her." Siger han og jeg kigger op på ham. Jeg får tårer i øjnene og fugter mine læber. "Jeg hørte dig græde Eve. Jeg hørte det hele" siger han stille og jeg tørrer mine øjne. "Jeg tager ikke med far hjem. For jeg ved at mor ikke tilgiver ham" han rejser sig op og kigger på mig. "Lover du ikke at forlade mig igen?" Spørger jeg og tørrer mine øjne. Han synker en klump og nikker. "Det lover jeg" siger han og smiler. Jeg gengælder hans smil og rejser mig op. "Skrid" råber min mor ude fra køkkenet og det giver et sæt i mig. "Jeg savner dig Angela! Jeg vil have dig tilbage" min fars stemme fylder huset og jeg åbner døren. "Evelyn" siger Cameron og jeg styrter ud i køkkenet. Min far prøver at omfavne min mor, der prøver at skubbe ham væk. "Du bliver nød til at gå nu" siger jeg og de kigger begge herhen. "Evelyn" siger min far bedene og jeg synker en klump. "Nu. Gå" siger jeg og han nikker, mens han langsomt slipper min mor. Hun går væk fra ham og tager sig til hovedet. "Gå, Tim" siger hun og min far kigger hen på hende, for han kigger tilbage på mig. "Evelyn" hvisker han og går hen imod mig. Han kærtegner min kind og jeg slår hans hånd væk. "Du skal ikk røre mig" vrisser jeg og bider tænderne sammen. Han synker en klump og kigger hen på Cameron der står bag mig. "Kom Cameron" siger han og begynder at gå. "Nej far, jeg tager ikke med dig" siger Cameron og jeg smiler forsigtigt. "Hvad?" Spørger min far forvirret og jeg vender rundt. "Jeg bliver her ved Evelyn" siger han og smiler.

•••

Jeg går ud af klasselokalet og støder ind i en. "Det må du undskylde" siger jeg og kigger op. Mine øjne møder nogle grønne, som tilhører Harry. "Evelyn" siger han og smiler. Jeg smiler og bider mig selv i læben. "Hvorfor svarede du ikke på mine opkald igår?" Spørger han og rynker panden, mens han klør sig i nakken. "Det må du undskylde. Min bror kom hjem igår og jeg har ikke sagt ham i lang tid" siger jeg og han nikker. "Oh, det må du undskylde, jeg vidste det ikke" siger han undskyldende og kigger rundt i lokalet. "Det skal du ikke tænke på" jeg vifter med hånden og smiler. "Har du måske lyst til at tage på en date med mig i aften?" Spørger han og smiler skævt. "Ja! Ja det vil jeg meget gerne" siger jeg og han smiler. "Dejligt. Jeg henter dig klokken 17.00" siger han og smiler. "Harry kommer du?" Spørger en stemme og jeg sender ham et smil. "Vi ses" siger han og kærtegner min kind, inden han går væk. Jeg bider mig selv i læben og smiler. 

•••

Jeg smider min taske på bordet og sætter mig på sengen. Det banker på min dør og jeg kigger derhen. Cameron stikker hovedet ind og sender mig et smil. "Der er besøg" siger han og forsvinder væk. Jeg rynker panden og kigger på mit ur. 15.57 står der. Harry er tidlig på den. "Hey" en hæst stemme fylder mit øre og jeg kigger op. "Zayn" siger jeg og han smiler. "Kan vi ikke lave på vores opgave?" Spørger han og læner sig op ad døren. "Okay, men kun en halv time. Jeg skal noget klokken 17" siger jeg og han nikker. Han åbner sin taske og tager alle hans bøger ud. "Lad os starte" siger han og blinker.

•••

~~~ Harry's synsvinkel ~~~

Jeg kigger på klokken og sukker. Hvor bliver hun af. Jeg stiger ud af bilen og lukker døren efter mig, inden jeg bevæger mig hen mod hoveddøren. Jeg kigger hen på et af vinduerne og ser en silhuet af en dreng og en pige, der sidder og griner. Jeg går hen til døren og bider mig selv i læben. Jeg banker på og træder er skridt tilbage. Døren åbner og jeg kigger på personen. En dreng, der er et par år ældre end mig, står der. Han kigger afventende på mig og jeg bider selv i læben. "Er Evelyn her?" Spørger jeg og han nikker. "Må jeg snakke med hende?" Spørger jeg og han kigger hen mod en dør. "Altså hun har gæster" siger han og kigger tilbage på mig. "Men du må da godt" han bliver afbrudt af en dør der åbner. Evelyn kommer grinende ud af værelset og kigger herhen. Hun stivner og synker en klump. "Harry" udbryder hun og jeg sukker. "Vi havde en date, husker du" siger jeg og hun kigger væk. "Jeg lavede lektier med Zayn og glemte helt tiden" siger hun og peger ind mod værelset, hvor Zayn kommer frem bag hende. Han lægger en hånd på hendes skulder og smiler tilfredst til mig. "Fortsæt bare" mumler jeg og vender rundt. "Harry vent" siger hun desperat og jeg vifter med hånden. "Nej glem det" mumler jeg og går væk. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...