I Knew You Were Trouble - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Færdig
Zayn Malik er skolens badboy. Han er kendt for at behandle folk skidt, hvis han ikke får det som han vil have det. Da skolens søde og uskyldige Evelyn bliver sat sammen med ham i et skoleprojekt, tænker Zayn bare på at få det overstået hurtigt. Men trods Evelyns rare væsen, svarer hun ham igen og det tiltrækker ham. Samtidig begynder der er at opstå en gnist mellem Evelyn og skolens fodbold kaptajn Harry. Men lykken kan hurtigt vende, når man går i High School og træffer de forkerte valg.

78Likes
52Kommentarer
5591Visninger
AA

7. 6

Jeg kan mærke de andre elever's blikke på mig, da jeg går ned af gangen og hen mod mit skab. Nogle af dem smiler til mig, mens andre sender mig hadefulde blikke. Jeg slår blikket ned og går langsomt videre. "Bare ignorer dem" siger en stemme og jeg kigger op. Harry står foran mig og jeg lyser op i et smil, hvilket får ham til at trække mig ind i et kram. Jeg tager armene om ham og han giver mig et lille klem, inden vores kroppe skilles igen. "Det var rigtig hyggeligt igår" siger jeg og han nikker, samtidig med at han smiler. "Det må vi gøre igen snart" siger han og jeg nikker. "Det vil jeg se frem til" jeg blinker og han smiler. "Men jeg må videre" siger han trist og peger bagud. "Vi ses" siger han og klapper mig på skulderen, inden han vender rundt og går væk. Jeg fugter mine læber og stiller mig op på tær. Jeg kan lige ane hans krøllede hår mellem alle andres hoveder, inden han forsvinder ind ud i omklædningsrummet. Jeg stiller mig ned på mine fødder igen og går hen mod mit klasselokale. Folk stopper med at snakke, da jeg går ind og stirrer på mig, inden de begynder at snakke igen. Jeg sender dem et lille smil og går hen til min plads, hvor jeg sætter mig. Vores lærer, Carsten, kommer ind og jeg tager min notesbog op. "I behøver ikke at tage jeres ting frem" siger han og jeg putter notesbogen tilbage i tasken. "Kom med mig. Og bare lad jeres ting stå, for jeg låser af" siger han og går ud af klassen igen. Jeg rejser mig op og går med de andre ud. Han lukker døren og låser, inden han vender sig mod os. "I ved hvordan vi har om sport i den her uge" siger han og kigger rundt på os. "Så derfor skal vi se lidt træning i aktion" han smiler skævt og folk jubler. "Skal vi se skolens fodboldhold træne?" Spørger en af pigerne og smiler sødt til Carsten, der nikker. Hun jubler lidt og det samme gør hendes veninder. Jeg ruller øjne af dem og sukker lavmælt, da vi begynder at gå. Et smil breder sig over mine, da jeg kommer i tanke om at Harry er til træning. Vi kommer ud til fodboldbanen og går op på tilskuerpladserne. Jeg sætter mig næsten helt forrest sammen med Carsten, der tager en slurk af hans kaffe. "Hvordan går det med din mor?" Spørger han og kigger på mig. Min mor og Carsten gik i skole sammen og har været venner lige siden. Da mine forældre blev skilt, hjalp han hende igennem bruddet. "Det går fint. Hun har det ihvertfald bedre" siger jeg og kigger hen på ham. Han smiler lettet og fugter sine læber. "Det var godt. Hun kan altid regne med mig" siger han og jeg nikker. "Og det kan du altså også Eve. Jeg har set dig vokse op. Jeg kender dig bedre end du tror" tilføjer han og jeg sender ham et taknemmeligt smil. "Det ved jeg godt" siger jeg og han smiler. Jeg kigger ud over banen og får øje på Harry, der står og snakker med Louis. Han drejer hovedet og kigger herop. Hans ansigt lyser op i et smil og han vinker, mens han siger noget til Louis, der også begynder at vinke. Jeg smiler og vinker tilbage. Han smiler og jeg bider mig selv i læben, da de begynder at træne igen. 

•••

Jeg lukker mit skab i og det giver et sæt i mig, da nogen står bag det. "Undskyld, ville ikke forskrække dig" Zayn's lidt hæse stemme fylder mit øre da han snakker. "Det okay" siger jeg og svinger tasken over skulderen. "Skal vi følges ud?" Spørger han, da jeg begynder at gå. "Har også noget jeg skal snakke med dig om" tilføjer han og jeg kigger på ham. Vi går ud af dørene og folk kigger forvirret på mig. Nok fordi jeg går med Zayn. "Hvad ville du sige?" Spørger jeg og han kigger på mig. "Hvornår skal vi arbejde videre på opgaven igen?" Spørger han og jeg kigger på ham. "Øhm, det ved jeg ikke. Hvornår kan du?" Spørger jeg og bider mig selv i læben. Vi kommer væk fra skolens grund og går hen langs fortovet hen mod den vej jeg bor på. "Hvornår kan du?" Spørger han og jeg fniser. "Hvornår kan du?" Spørger jeg og han smiler skævt, inden han synker en klump. "Jeg kan alle dage" siger han og kigger på mig. De brune øjne borer sig ind i mine og jeg smiler forsigtigt. "Jeg kan ikke idag, jeg skal hjælpe min mor med nogle ting" siger jeg og han nikker langsomt. Vi drejer ind af den vej, jeg bor på og jeg kigger på ham. "Bor du ikke i den anden ende af byen?" Spørger jeg og rynker panden. Han nikker og smiler. "Min bil står også på skolen. Jeg skulle bare lige snakke med dig først" siger han og sender mig et flirtende smil. "Du behøver altså ikke at følge mig hjem" siger jeg og griner. Han smiler og jeg kigger fremad, da vi er ved mit hus. Jeg stivner da hoveddøren står åben. "Hvad laver du her" skriger min mor inde fra huset og jeg gisper. Jeg kigger rundt og synker en klum, da der holder en sort bil i indkørslen, bag ved min mors. "Hvad sker der?" Spørger Zayn og griber min arm. "Min far" hvisker jeg og styrter op mod døren. "Evelyn vent" råber han efter mig og jeg styrter ind. Jeg smider tasken og løber hen mod køkkenet. Jeg stopper op i døren og Zayn bumper ind i mig. Min mor sidder henne ved spise bordet, med hovedet placeret i hænderne. Min far står lidt væk og kigger hen på mig. "Hvad laver du her" snerrer jeg ud mellem tænderne og han synker en klump. "Evelyn gå ind på dit værelse" siger han hårdt og jeg spærrer øjnene op. "Du bestemmer ikke over mig længere." Råber jeg næsten og kan mærke Zayn gribe fat i min arm. "Evelyn gå ind på dit værelse" mumler min mor og jeg synker en klump. "Mor" hvisker jeg og hun kigger op på mig. "Nu" hun hæver stemmen lidt og jeg nikker, mens jeg vender rundt og går hen mod mit værelse. "Evelyn, hvad sker der?" Spørger Zayn og tager fat om mig. Jeg får tårer i øjnene og tørrer dem væk. "Evelyn snak" siger han og jeg åbner døren til mit værelse. "Zayn er du sød at gå" siger jeg stille og han ryster på hovedet. "Evelyn" siger en stemme og jeg vender rundt. Det velkendte ansigt stirrer smilende på mig og jeg spærrer overrasket øjnene op, mens jeg fugter mine læber. "Cameron" siger jeg stille og bider mig selv i læben.

•••

Da Da Da Duuum. Lidt drama ;) Tror jeg, haha. 

Hvad tror i hendes far vil? Og hvem er Cameron? Smid en kommentar ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...