Bleeding love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 9 feb. 2014
  • Status: Igang
Zoey Havens er 21 år bor helt alene ude i skoven, dog er der 100 m fra hendes hus en kirkegård. Hun lever langt væk fra alt og alle og er nu også meget glad for det. Hun arbejder inde i byen som servitrice som betaler det vigtigste af udgifterne. I det hele taget har hun et meget normalt og kedeligt liv - and has no love life. Men pludselig bliver der vendt op og ned på Zoey' hverdag da pludselig en dag den mystiske dreng Ty står ude på hende dørtrin. Han siger han bare er faret vild, og i starten tror hun på ham. Men da hun bliver ved med at finde ham de mærkeligste steder i gang med de mærkeligste ting begynder hun at tvivle på om han er den han begiver sig ud for at være. Plus hans pupiller er som et dybt, sort huld der bare venter på at trække en med ned. Er der virkelig noget unaturligt ved Ty eller er det bare Zoey?

4Likes
1Kommentarer
576Visninger
AA

2. Can't sleep

 

Jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere hver gang jeg vente en side i bogen jeg sad med på skødet. Jeg havde siddet i godt en times tid og prøvet at komme gang med den dumme bog, men kunne simpelthen bare ikke.

Kender du ikke det? Hvis nej, så kan jeg lige så godt sige at det stinker. 

Efter endnu fem minutters kæmpen opgav jeg, og lagde bogen fra mig på sofabordet. Jeg havde lige rejst mig op da jeg hørte min mave brokke sig. Jeg sukkede for mig selv og fik mig selv slæbt ud i køkkenet hvor jeg lænte mig op ad dørkammen og gabte. Efter at have blinket lidt kiggede jeg på kl.. 23:07. Jeg sukkede, igen, for mig selv. Hvorfor var jeg altid sulten på de mest mærkelige tidspunkter? Jeg gik længere ind i køkkenet og lod mine øjne vænne sig til mørket der omringede mig.

Mit køkken bestod af kun det vigtigste – som faktisk resten af huset også gjorde – som fx gryder, pander, bestik, tallerkner og så videre. Jeg var ikke ligefrem rig men havde lige nok til huslejen og til maden som alligevel forsvandt på nul komma fem. I midten af køkkenet var der en lille kogeø som jeg også brugte til spisebord, så jeg ikke behøvede at købe et spisebord. Fire barstole og vola – et spisebord. Plus så havde jeg mere plads til alt andet da selve køkkenet i sig selv var meget lille. Da jeg købte huset var det meste lavet som fx kogeøen så jeg ikke skulle tænke på at lægge nyt gulv eller bygge nyt køkken. Heldigvis... Selve huset ligger også in the middle of nowhere så jeg fik det også for en okay pris.

Jeg fortsatte hen mod mit elskede køleskab og greb fat i lågen. Da jeg åbnede det, sprang lyset lige i fjæset af mig. Det oplyste hele rummet på to sekunder, og blændede mig på et.

Fuck!

Jeg husker ikke det dumme lys så skarpt!

Jeg beskyttede mine øjne mod det skarpe lys mens jeg prøvede at vænne dem til det nu skarpe lys som stod ud i hele rummet. Jeg vrissede surt for mig selv mens jeg skannede køleskabet for noget spiseligt. Efter en lang diskussion med mig selv greb jeg et æble, og smækkede lågen i igen. Tilfreds med mit fund begyndte jeg at gnave i mit æble som åbenbart var meget saftigt da saften sivede ned ved min mundvig. Irriteret lagde jeg æblet fra mig igen og fandt noget papir at tørre min mund med før jeg snuppede mit æble igen og fortsatte ind i stuen.

Jeg mig i sofaen og tændte for Vh1 hvor Justin Timberlake’s (eller Timberlækker som jeg kalder ham) What goes around comes around spillede. Jeg kom straks i bedre humør og begyndte hurtigt at synge med.

You spend your nights alone and he never comes home. And everytime you call him all you get is a busy tone. I heard you found out that he's doing to you, what you did to me, ain't that the way it goes.

Der kom nogle små stykker æble hist og her, men jeg var ligeglad. Jeg skruede helt op og var glad for at ikke at have nogen naboer der kunne klage over for høj musik. Pludselig var jeg ikke træt mere, så jeg rejste mig op og greb fjernbetjeningen og tog den op til munden og skråede ned i den, som var det en mikrofon.

When you cheated girl my heart bleeded girl, so it goes without saying that you left me feeling hurt. Just a classic case scenario. Tale as old as time, girl you got what you deserved.

Da sangen sluttede og Passagers Let her go kom i stedet skar jeg en grimasse af væmmelse. God, jeg hadede den sang! Derfor trykkede jeg hurtigt på ’off’-knappen og gik ind i køkkenet hvor jeg smed mit gennemgnaskede æbleskrog ud.

Lige pludselig var jeg blevet helt vildt træt igen, for jeg kunne næsten ikke holde balancen på mine egne ben. Jeg tumlede ind i mit soveværelse og smed mig på maven ovenpå sengen. Der pustede jeg tungt ud og skulle til at falde i søvn, da jeg kom til at tænke på hvor irriteret jeg ville være når jeg vågende op i morgen med alt mit tøj på og med mærke efter tøjet der lå i forskellige folder. Derfor rejste jeg mig klynkende op igen og smed mit brugte tøj på gulvet og hoppede i stedet for i mine pinke soveshorts og top. Jeg skulle lige til at smide mig ned på sengen igen, da jeg mærkede min hestehale i nakken. Jeg rev hurtigt – og måske lidt for hårdt – elastikken ud af mit hår og lagde den på mit natbord. Derefter gik jeg ud på toilettet for at børste tænder som bare blev en hurtig omgang for som jeg nævnte før – jeg var totalt smadret! Jeg slukkede lyset og lagde mig under min varme dyne og sukkede tilfredst.

Kender du det, hvor man lige har lagt sig under dynen og man er mega træt, og så lige pludselig er man overhovedet ikke træt mere? Man er lige pludselig fyldt med energi igen, som man kunne have brugt tidligere og man vender og drejer sig, men kan bare ikke finde en behagelig stilling at sove i – kan i det hele taget ikke falde i søvn

Well, det var sådan jeg havde det. 

Jeg lå nok i to minutter før mine øjne slog op. Jeg kiggede hurtigt over på uren ved siden af sengen, og så at kl. var 23:29. 23:29 for helvede! Jeg plejede nogle gange at gå i seng senere, men i dag havde jeg været så smadret hele dagen – ligesom jeg var for to minutter siden. Men jeg gad ikke rejse mig op igen, så jeg endte med at ligge med armene ovenpå dynen og stirre op i det brune, træloft.

Sådan havde jeg nok ligget i flere minutter, før jeg endelig kunne føle trætheden tage over igen.

Yes!

Endelig!

Jeg lå med et tilfredst smil på læben da jeg langsomt lukkede mine øjne igen for at falde i søvn.

BANG!

Mine øjne fløj op og trætheden slap sit greb om mig og forsvandt igen ind i intetheden.

Lort!

Jeg kiggede irriteret ud af vinduet ved seng, men kunne ikke se andet end et uendeligt mørke som så førte ind til skovens mørke skygger. Forvirret over hvad det kunne være der havde givet sådan et brag, lagde mig til at sove igen – eller prøvede. For lidt efter var det som om alle skovens lyde blev skruet op så jeg kunne høre alt fra træernes knirken til dyrenes gnaskende lyde når de spiste noget. Eller, okay måske ikke det sidste, men du forstår hvad jeg mener.

Alle lydende skar ind i mine øre og forhindrede mig i at falde ind i den søvn jeg var så desperat i få. For nej, jeg måtte jo ikke sove. Det måtte jeg aldrig! Hver nat – hver nat! – skulle jeg høre på de dumme lyde, så man skulle tro at man blev vant til dem, men det gjorde jeg altså ikke. Og det var noget møg.

Fordelen ved at bo ude i skoven var, at man aldrig blev forstyrret eller skulle tænke på andre også skulle kunne være der – det ville sige ingen høj musik, og det kunne jeg ikke leve uden! Problemet var så bare det her. Jeg kan aldrig sove for al skovens pulsren. Og det var ved at gøre mig godt irriteret.

”Jeg må snart ned og købe nogle ørepropper,” mumlede jeg svagt for mig selv.

Det var et must!

Jeg vendte mig igen, så jeg lå på siden. Igen prøvede at lukke øjnene og falde i en dyb søvn, da pludselig en ugle begyndte at tyde. Lige ude foran mit vindue.

Jeg sprang op af min seng og gik med faste skridt over mod mit tøjskab. Der greb jeg den nederste skuffe, da mit undertøj og mine strømper lå. Der greb jeg surt et par strømper og stak dem – så godt jeg kunne – ind i ørene.

Da jeg havde lagt mig ned igen i min seng, var de fleste af lydende lukket ude. Et lille smil krøb op på mine læber, da jeg faldt i min længe ventet søvn.

 

---------------------------------------------

 

Hejsa, dette er min første movella, så i må bære over med at den ikke er så god.

Jeg skal nok gøre den lidt mere spændende, men den skal jo også lige i gang :)

Når, håber i vil læse videre - når der kommer nogle nye kapitler selvfølgelig. ;)

Smid gerne en kommentar hvis I i er i tvivl om eller lign. I må meget gerne også komme med forslag til hvad der kommer til at ske - selvom det måske er lidt svært lige her i starten...

Men igen, I må meget gerne læse med eller smide et like :)

Ses!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...