Bleeding love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 9 feb. 2014
  • Status: Igang
Zoey Havens er 21 år bor helt alene ude i skoven, dog er der 100 m fra hendes hus en kirkegård. Hun lever langt væk fra alt og alle og er nu også meget glad for det. Hun arbejder inde i byen som servitrice som betaler det vigtigste af udgifterne. I det hele taget har hun et meget normalt og kedeligt liv - and has no love life. Men pludselig bliver der vendt op og ned på Zoey' hverdag da pludselig en dag den mystiske dreng Ty står ude på hende dørtrin. Han siger han bare er faret vild, og i starten tror hun på ham. Men da hun bliver ved med at finde ham de mærkeligste steder i gang med de mærkeligste ting begynder hun at tvivle på om han er den han begiver sig ud for at være. Plus hans pupiller er som et dybt, sort huld der bare venter på at trække en med ned. Er der virkelig noget unaturligt ved Ty eller er det bare Zoey?

4Likes
1Kommentarer
577Visninger
AA

5. An unexpected visit

 

Wow, ørepropperne gjorde virkelig underværker! Jeg havde ikke vågnet en eneste gang i nat og havde ingen problemer med at falde i søvn.

Glad over at endelig at kunne sove længe, strakte jeg mig glad mens jeg stadig lå i sengen. Da jeg vendte mig om på siden, kunne jeg lige skimte mit vækkeur i udkanten af mit synsfelt. Og så slog jeg øjnene op og var pludselig meget frisk. Jeg skulle have været oppe for et kvarter siden! Jeg undrede mig over hvorfor jeg ikke var vågnet, men kom så i tanke om ørepropperne. Okay, ny regel: ingen ørepropper når jeg skal på arbejde næste dag.

Jeg var hurtigt oppe at stå, og løb over til mit tøjskab og greb min bluse med caféens logo og shortsne der hørte til plus rent undertøj, hvorefter jeg løb ind og tog nok verdens hurtigste bad. Da jeg kom ud, satte jeg mit hår op i en høj hestehale og tog lidt maskara på, så jeg ikke så så kedelig ud. Læbepomaden tog jeg på, på vej ned i køkkenet hvor jeg snuppede en bolle. Jeg kiggede igen på klokken og så at den var 8:14. Hvis jeg var hurtig kunne jeg lige nå det. Jeg snuppede mine nøgler, pung og mobil på vejen ud og fik efter en krig, låst døren.

Jeg løb ud i min garage, og fik låst min bil op på vej hen mod den. Dens lygter blinkede som tegn på, at den nu var åben. Jeg sprang ind i den og smed min taske med alt grej over på sædet ved siden af mig. Og så fræsede jeg ellers afsted.

Jeg var næsten kommet ud af skoven, da jeg så en skygge ind i skoven. Jeg satte farten lidt ned, så jeg kun trilede, og kneb øjnene sammen for at bedre at kunne se hvem det var. Men det var først da personen vendte sig om mod mig, og vinkede til mig, at jeg genkendte personen. Det var Ty. Jeg holdte stille i få sekunder og kiggede på uren i bilen. 8:16. Fuck it, jeg ville alligevel komme for sent. Jeg steg ud af bilen og gik med hurtige skridt hen over skovbundens fugtige grene, hen til Ty, der bare stod og smilte ad mig med hænderne nede i sine jeans.

Da der kun var en meter mellem os, stoppede jeg op, og lod mine hænder glide ned i mine jakkelommer for at holde varmen. Jeg er lidt af en frossenpind.

Det første jeg lagde mærke til, var at han var fuld af jord. Hans jeans var våde hist og her med små mudderpletter og på hans bare hud, var der indtørret mudder. Hans stramme T-shirt var helt fugtig, så man kunne se hans trænede mave bag det tynde stof. Jeg kunne have savlet, men jeg ville ikke ligne en idiot, så jeg fik hånd om mig selv.

”Hvad laver du herude så tidligt?”

Jeg havde syntes tavsheden var begyndt at blive lidt pinlig, så jeg havde bare sprunget mig ud i det.

Ty kiggede op og ned af mig, og endte med at sende mig et skævt smil.

”Jeg kunne spørge dig om det sammen, men jeg kan se på din trøje, at du skal på arbejde.”

Han tog hænderne op af sine bukselommer, og korslage dem i stedet hen over brystet. Det var der, at jeg opdagede han havde skrammer hist og her. Havde han faldet? Han lignede ellers ikke en der faldt over sine egne ben…

Jeg pegede hen på hans albue – og hentydede også til resten af hans skrammer – da jeg spurgte: ”Hvad er der sket?”

Jeg ved ikke hvorfor jeg var så interesseret i en, som jeg knap nok kendte. Men det var jeg, og jeg kunne ikke gøre noget ved det. Derfor løftede jeg spørgende det ene øjenbryn ad ham, ventede på han skulle svare.

Han kiggede ned på sin albue og jeg kunne se at han holdte et grin inde.

”Når det, jeg bløder bare rødt.”

Hans skuldre begyndte at hoppede op og ned, som tegn på, at han grinte indvendig. Der kom også nogle gange en lille lyd ud, som lød som en fnisen. Og så begyndte han at grine af sin egen joke. Højt.

What the…? Jeg så på ham, mens han tog sig selv til maven, og skraldgrinte. Var han høj, eller hvad? Så sjov var den da heller ikke. Men jeg kunne alligevel ikke selv lade vær med at grine. Bare en lille smule, men Ty lagde mærke til det, for lige pludselig skinnede hans øjne ekstra meget, men det forsvandt hurtigt igen og jeg tror ikke det var meningen at jeg skulle se det.

Da han endelig kunne snakke igen, smilte han stort til mig, mens jeg stod og trippede på frem og tilbage på mine fødder.

”Hvorfor grinte du?”

Jeg så dumt på ham. Hvad er det for et spørgsmål?

”Hvorfor jeg griner? Det er nok fordi du så så utrolig dum ud.”

”Er du sikker på at det ikke var fordi min joke var verdens klasse?” spurgte han mig grinende. Havde han taget stoffer eller hvad?

”Enlig ikke. Den var bare så lam, at den var sjov.”

Jeg trak ligegyldigt på skuldrene, men kunne alligevel ikke lade vær med at smile til ham. Og han sendte et tilbage der fyldte hele hans beskidte fjæs. Der er seriøst noget galt med ham…

Det var der jeg kom i tanke om, at jeg skulle på arbejde.

”Fuck!”

Jeg skyndte mig over til min bil igen, så hurtigt man nu kan på en våd skovbund som er meget ujævn.

”Hey, hvad er der?”

Jeg havde bildøren i den ene hånd, da jeg vendte mig om mod ham igen. Han var stoppet med at grine, og kiggede nu bare nysgerigt på mig. Jeg vendte mig hurtigt om igen, mens jeg råbte over skulderen ’på arbejde’ før jeg lukkede bildøren. Mens jeg startede motoren kiggede jeg hurtigt på klokken. Fuck, kl. var allerede 8:37! Nu kom jeg i hvert fald for sent. Jeg trådte spidderen i bund, før Ty kunne nå at svare.

Jeg tog mig selv i at kigge i bakspejlet, kigge efter Ty som nu stod ude på vejen med hænderne nede langs kroppen. Hans ansigtsudtryk var hårdt, mens han tog en mobil op af lommen og trykkede et nummer. Jeg kiggede en sidste gang efter mig, før han vendte sig om, og gik den modsatte retning. Han lod sin frie hånd børste det indtørrede mudder af sit tøj, mens han kastede en gang med håret.

Jeg smilte for mig selv, mens jeg kørte gennem den forladte skov. Solens stråler havde allerede nået den del af skovbunden, som ikke var dækket af trækronernes skygge.

 

* *

 

Totalt smadret, kørte jeg ind i garagen og slukkede for motoren. Jeg åndede lettet ud. Endelig hjemme. Jeg havde taget en af de andres skrift, da han – Jim – var blevet syg. Plus, jeg havde jo også brug for pengene, så jeg kunne lige så godt. Den eneste ulempe er, at jeg skulle være der tre og en halv time ekstra udover min egen tre en halv time. Så havde jeg også fået en lektion om, at man ikke kommer for sent på arbejde, for så kan man miste det. Som om jeg ikke vidste det. Det var ret indlysende.

Mine ben var smadret, jeg havde ondt i nakken og mine fødder was killing me!

Da jeg kom ud af bilen, var jeg ved at snuble over en gammel spand, som havde lagt herude siden jeg var flyttet ind. Jeg sparkede irriteret den vær, så den ramte vægen med en hul lys, som genlød i garagen.

Jeg kom op til fordøren og fik med slasket hånd åbnet døren. Jeg havde ikke engang fåret mine sko eller jakke af, før jeg smed mig så sofaen. Jeg sukkede tilfreds og lukkede kort øjnene.  

 

Det var ikke meningen at jeg skulle falde i søvn, men da jeg vågnede med tøjet på og uret inde i køkkenet viste lidt i syv, var jeg sikker på at jeg var faldet i søvn.

Mens jeg gabte, gik jeg ud i entréen og hang min jakke op og smed mine sko ind i skoskabet.

Det var på vej ind i køkkenet at jeg hørte det. En lyd udefra. En lyd omme bag fra mit hus. Jeg stivnede i mine bevægelser da lyden kom igen. Var det en tyv?

Jeg gik hen og tog en stegepande og gik så lydløst jeg kunne hen til døren.

I kender godt det når man skal være ekstra stille, så er alt imod en? Ja, sådan havde jeg det. Pludselig begyndte mit gulv at knirke, selvom det aldrig har gjort det før. Min dør kunne høres på flere kilometers afstand da jeg forsigtigt åbnede den. Jeg ved godt, at det er fordi når alt er helt stille og ingen lyde fremtræder, så er høresansen ekstra følsom. Men helt ærligt, det er da mega dumt – i det her tilfælde altså.

Det er ligesom i det der stand-up show, hvor ham her stand-uperen fortæller om engang hvor han var utro og så kommer han hjem, hvor alt bare knirker og knager. Hver gang han træder på en gulvbrædde, siger det enten ’cheater’, ’liar’ eller ’she loves you’.

Uhm…

Det der med Dane Cook.

Øhh…

Vicious circle! Og så den del, som hedder Cheating. Hvis du har set den, så havde jeg det på præcist sådan, bare hvor gulvbrædderne sagde ’I’m here’ og ’come and get me’.

Jeg lukkede døren på klem, så jeg ikke skulle tænke på at lukke den igen. Og, så havde jeg en flugt vej hvis nu det skulle gå galt, selvom jeg tror min første tanke ville være, løb ind i skoven!

Jeg gik med løftet pande, eller stegepande, hen til hjørnet af huset. Jeg lænede mig op af muren, og tog en dyb – men stille – indåndingen, før jeg kiggede rundt om hjørnet. Der stod en høj, mørk skikkelse – det var ved at blive mørkt – og stirrede ind i skoven mens han snakkede i telefon. Jeg fik kun fat i noget af det han sagde, da han snakkede meget lavt, og jeg stod ret langt væk fra ham.

”Her er ikke nogen. Hun er også lige kommet hjem fra en ekstra lang arbejdsdag. Okay. Ja. Okay, ses.”

Hvad fanden?! Stalker han mig?! Det er overhovedet ikke creepy… Jeg kunne mærke vreden langsomt stige op i mig, da jeg krydsede armene over brystet, så stegepanden dækkede det meste af min skulder. Det var dels for at virke truende jeg krydsede armene, men også fordi det var ved at blive ret køligt herude. Jeg havde jo kun min T-shirt på og korte shorts.

Jeg gik om bag ham, og det så ikke ud til at han opdagede noget som helst, for han stod med hovedet nede i sin mobil. Da jeg stod mindre end en meter fra ham, lænede jeg mig op af muren bag mig.

”Og, hvad laver du så her? Sig ikke, at du bare var ude og gå, og så farede du vild igen.”

Der kom et lille hvil fra Ty, da han vendte sig om mod mig med opsprættede øjne. Han holdte en hånd for hjertet, da det måtte banke ret hurtigt. Jeg kunne ikke lade vær med at placere et smil på mine læber over hans reaktion. 1-0 til mig.

”Snig dig aldrig op på mig igen. Aldrig! Fuck, Zoey, prøver du at give mig et hjerteanfald, eller hvad?”

Jeg løftede det ene øjenbryn og lagde hovedet let på skrå.

”Jeg skal nok lade vær med at snige mig op på dig igen, hvis du lader vær med at... Hvad laver du egentlig heromme?”  

Og der røg hans hårde facade. Bare sådan uden videre.

Spøgs fyr...

”Jeg spørger igen. Hvad laver du heromme?!”

Jeg var ved at blive ret sur, da han for det første havde gået rundt om mit hus om aften. For det andet, havde han snakkede i telefonen om mig. Seriøst, havde han stalket mig? Og for det tredje, det var pisse koldt så jeg ville gerne indenfor – det var jo ikke alle der havde en jakke på –, men jeg ville ikke gå indenfor før, jeg havde fået mine svar.

I starten troede jeg ikke han ville svare, men da han vendte sig helt om mod mig og kiggede mig lige i øjnene – som viste… usikkerhed? – havde jeg på fornemmelsen, at han ville sige noget.

”Ehm, Zoey. Jeg kom enlig herover for, ehm… Jeg kom herover for at… spørge om du ville sådan lidt gå på date med mig?”

Han kiggede lidt usikkert på mig. Seriøst, var det bare det? Og hvorfor var han så skræmt for at spørge om det? Er der rygter om jeg bider inde i byen, eller hvad?

Da jeg ikke svarede – jeg var lidt eller meget overrasket, og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere – sukkede Ty, og rystede på hovedet mens han sagde noget jeg ikke kunne høre.

”Ved du hvad, lad os droppe det. Lad os bare lade som om det aldrig skete og-”

”Nej, eller jeg vil altså gerne, det er bare… Er jeg så skræmmende?”

Jeg så hvordan hans ansigt pludselig lyse som et stort spørgsmål. Han fik en rynke i panden da han så på mig igen, og kiggede undrende på mig.

”Hvorfor i alverden skulle du være skræmmende eller jo, da du stod bag ved mig med en stegepande var du ret så skræmmende, men hvad er det for et spørgsmål?”

Jeg blev pludselig opmærksom på hvad jeg havde sagt, og var desperat for at finde et emneskifte. Derfor tog jeg det mest indlysende og det første der faldt mig ind.

”Hvornår?”

Ty rystede på hovedet, og kiggede uforstående på mig.

”Øh, hvorfor hvad?”

Jeg sukkede irriteret.

”Hvornår kommer du og henter mig? Dag, tidspunk, du ved.”

”Når, i morgen kl. syv?”

”Deal.”

Da jeg skulle til at vende mig om for at få hen mod hoveddøren, kom jeg i tanke som jeg skulle huske at spørge ham om.

”Du skylder mig for resten også en forklaring på i morges.”

Og så, uden at give ham en chance for at svare, rundede jeg hjørnet og gik tilfreds hen til den åbne hoveddør og åbnede den helt, så jeg kunne komme ind. Jeg låste den, og smed nøglerne ind i køkkenet igen. Verdens. Mærkeligste. Onsdag. Nogensinde!

   

---------------------------------------------

 

Er IKKE rettet gennem!

Okay, det var så 4. afsnit. Hvad synes i?

Tror I han Ty virkelig bare skulle invitere hende ud, eller er der mere i det. Og hvem tror I han snakkede med i telefonen?

Vil også gerne lige sige tak til dem der stadig læser den, da det betyder meget for mig :)

Ses! XD             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...