Bleeding love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 9 feb. 2014
  • Status: Igang
Zoey Havens er 21 år bor helt alene ude i skoven, dog er der 100 m fra hendes hus en kirkegård. Hun lever langt væk fra alt og alle og er nu også meget glad for det. Hun arbejder inde i byen som servitrice som betaler det vigtigste af udgifterne. I det hele taget har hun et meget normalt og kedeligt liv - and has no love life. Men pludselig bliver der vendt op og ned på Zoey' hverdag da pludselig en dag den mystiske dreng Ty står ude på hende dørtrin. Han siger han bare er faret vild, og i starten tror hun på ham. Men da hun bliver ved med at finde ham de mærkeligste steder i gang med de mærkeligste ting begynder hun at tvivle på om han er den han begiver sig ud for at være. Plus hans pupiller er som et dybt, sort huld der bare venter på at trække en med ned. Er der virkelig noget unaturligt ved Ty eller er det bare Zoey?

4Likes
1Kommentarer
568Visninger
AA

6. An unexpected act

 

”Hvad med denne her?”

Sabine holdte en lårkort, mørkeblå kjole op med lange ærmer. Den havde et mønster oppe ved skulderen som var en farve tæt på guld. Jeg kunne se at den ville sidde stramt. Meget stramt.

”Narh…”

Jeg rynkede lidt på næsen. Det var ikke fordi den ikke var flot, men det var bare ikke mig.

Sabine sukkede nok for hundrede gang, og søgte stativerne med kjoler igennem igen.

”Det ender med at jeg bare tager nogle, og så når vi kommer ind i prøverummet, skal du prøve dem alle.”

Mens Sabine gik på den ene side, gik jeg på den anden. Nogle gange stak hun hovedet op, og spurgte om en kjole, som jeg det meste af tiden sagde nej til.

Hvorfor var der så mange forskellige kjoler? Ville det ikke være nemmere at man i hver butik havde en kjoleafdeling hvor de hang i farve rækkefølge? Så kunne man få hen til den farve man ville have, og så finde en kjole i den farve eller bare en der er tæt på, i stedet for at gå hele butikken rundt for at finde de kjoler som de har gemt i hele butikken.

 

Da vi endelig nåede prøverummet, havde jeg en kjole i hånden mens Sabine nok havde otte-ni stykker. Vi fik vores prøverum efter lang tids venten.

”Vi er først lige begyndt, og jeg er allerede træt. Skal vi ikke tage noget at spise bagefter?”

Jeg så bedende på Sabine, der var begyndt at hænge alle kjolerne op så man kunne se dem alle sammen. Derefter smed hun sin jakke på den lille taburet der stod ovre i hjørnet og vente sig så om mod mig.

”Hør her, Zoe. Nu er vi her, så du kan ikke bare bakke ud nu. Det var dig der ringede til mig i morges og spurgte om vi ikke kunne tage ud af shoppe. Det er dig der skal på date for første gang i jeg ved ikke hvor lang tid. Det er dig der skal have en ny og lækker kjole, som vil få alle drengene omkring dig til at få indre orgasmer. Men det er mig der har ansvaret for at noget af det overhovedet sker, for hvis jeg kender dig godt – og det gør jeg – så ved jeg, at du ikke når at gå i gang med noget før du giver op. Så få din røv ned i den kjole-” hun pegede på den første kjole, ”-og det skal være nu!”

Jeg stod helt lamslået og så på hende få vejret igen.

”Okay, jeg skal nok prøve dem alle sammen. Jeg sagde bare jeg var sulten.”

Jeg begyndte at tage mit tøj så jeg kun stod i undertøj. Derefter greb jeg den førte kjole, som Sabine også havde peget på. Det var en hvid, enkel kjole, som sad stramt med brystet og hang løst ned over hofterne. Den gik også til midten af låret, eller måske lidt højere oppe. Den var åben i ryggen selvom den havde stropper. Faktisk flot.

Men da jeg fik den på, så det bare ikke godt ud. Den sad egentlig bare mærkeligt på mig, jeg kan ikke forklare hvorfor.

Den næste, var sort og lavet af tyl. Det hele var tyl undtagen det ’bælte’ der var syet ind i kjolen. Men den sad bare ikke godt. Og hvid jeg bukkede mig ned – ikke at jeg havde planer om det, men hvis – så kunne man se mine trusser.     

 

Vi havde efterhånden været gennem alle kjolerne, da jeg fandt den. The one! Den var sort med at hvidt mønster der ikke var til at beskrive. Den havde lange ærmer og gik – igen – lidt længere ned end til midten af låret. Den havde en normal udskæring i halsen, men bag på, gik den lige så langt ned at man ikke kunne se bh’en.

Da jeg fik den på, vidste jeg bare at det skulle være den. Den sad stramt så man kunne se mine former, men ikke så stramt at jeg ikke kunne trække vejret eller holde det ud.

Sabine, der næsten havde opgivet, gav et hvil fra sig, og sprang på mig og gav mig et stort kram.

Var jeg så besværlig at finde tøj til?

Da hun endelig trak sig fra mig, klappede hun spændt i hænderne. Det var som om vi var 16 igen og jeg skulle på førte date. Den eneste forskel var bare, at det ikke var min førte date og jeg var 21 nu. Men jeg indrømmer at det er lang tid siden jeg har været på en rigtig date. Det var bare efterhånden lang tid siden.

”Men vi mangler stadig at finde noget hverdagstøj.”

Jeg kiggede afventende på hende. Jeg så på, da hendes ansigtsudtryk langsomt med sløvere og sløvere. Hun orkede ikke mere. Så var vi to…

”Kan vi i det mindste ikke få noget at spise først?”

Hun begyndte at hænge kjolerne op på bøjlerne igen. Der var efterhånden kjoler og bøjler over det hele, så vi blev nød til at få lidt styr på det, før vi åbnede døren til prøverummet.

”Den er jeg helt med på.”

Jeg kunne høre hun grinte for sig selv, og jeg rystede på hovedet. Da Sabine ikke havde prøvet noget – hun havde sagt at vi kun skulle koncentrere os om mig – tog det ikke lang tid før vi kom ud af prøverummet med kjoler og det hele.

Vi hang de prøvede kjoler på et statik og fortsatte over mod kassen. Jeg holdte min kjole ind til mig, mens Sabine begyndte at snakke om Felix. Jeg hørte ikke rigtig efter, men nikkede bare de rigtige tidspunker.

Jeg fik betalt og vi fortsatte over mod den nærmeste café. Jeg havde seriøst brug for brandstof hvis jeg skulle shoppe videre. Jeg var allerede total smadret, så der skulle nok mere end en kop citronte. Har du nogensinde magt det? Hvis ikke, så er det en fejl, for alle skal smage citronte, for det er som at smage en lille smule af himlen. Selvom det bare er det mindste lille stykke, så er det hele oplevelsen hver.

 

* *

 

”Hvorfor er du så svær at finde tøj til?”

Sabine smed sig med det samme på sofaen og sukkede tilfredst. Kl. var blevet halv fire før vi var kommet hjem. Vi havde så også været inde i tudsende butikker, hvor det så endte med at det blev Top shop. Jeg elskede Top shops stil! Den var mega fed. Det var blevet til tre trøjer to par shorts og en nederdel, så det var en lidt dyr omgang.

”Please, få de sko af mig. Jeg kan ikke holde ud at have dem på et minut længere!” klagede Sabine sig. Jeg begyndte at grine, og tog fat i hendes ene støvle. Jeg trak til, men den ville bare ikke af.

Dumme sko.

”Hold fast i armlænet, så prøver jeg at læne mig bagud.”

Det lød måske lidt dramatisk, men jeg havde faktisk altid gerne villet prøve det, og det her var jo en god mulighed for at prøve det. Det faldt mig bare ikke ind at jeg kunne falde bagover og slå min røv, eller mit haleben. For at være helt ærlig, så tænke jeg ikke så meget lige nu. Min hjerne havde slået fra efter så mange timers shopping. Den havde brug for en pause.

Jeg tog ordenligt fat i hendes sko, og lænede mig bagud. Men lige så stille begyndte sofaen at rykke med. Jeg begyndte at grine, og lagde ikke mærke til at skoen var begyndt at løsne sig.

Og så faldt jeg.

Lige på bagdelen.

Fuck, det gjorde nas!

”Ow!”

Jeg tog mig på min ømme bagdel, stadig siddende på gulvet.

Jeg tog fat i armlænet for at støtte mig til noget. Det var der jeg lade mærke til at, Sabine var ved at dø af grin. Hun havde begge sin hænder presset mod sin mave mens hun kneb øjnene sammen.

I det mindste brokkede hun sig da ikke længere over sine sko længere…

I starten skulle jeg til at sige jeg faktisk havde smerter, men da Sabine åbnede øjnene og kigge på mig, kunne jeg ikke selv lade vær med at grine. Jeg satte mig ned på sofaen ved siden af Sabine, dog ømmede jeg mig lidt, da jeg havde sat mig ret hårdt og hurtigt ned, så det havde givet et stød gennem min røv og nederste af min ryg.

Jeg havde lukkede øjne, da jeg pludselig kunne mærke nogen eller Sabine prikke til min skulder. Da jeg ikke svarede eller reagerede, prikkede hun mig i maven. Og som hun havde forventet, gav jeg et vil fra mig.

Jeg hader når folk rør ved min mave. Det er SÅ ubehageligt! Kender du det, når nogen kilder mig så meget at det faktisk gør ondt at grine så meget? Well, det var sådan jeg havde det, når nogen prikkede til min mave. Jeg var faktisk overhovedet ikke kilden, og det kilede heller ikke når nogen prikker til min mave, men det er bare sådan en ubehagelig fornemmelse.

”Øhm, Zoe. Du mangler stadig en støvle.”

Sabine løftede sit andet ben som stadig var bestøvlet og stak den lige i fjæset på mig. Jeg slog den væk og sukkede dybt og dramatisk før jeg rejste mig op igen.

”Okay, denne gang prøver vi noget anden, fordi min røv og mit gulv er ikke så gode venner lige nu. Så vi skulle helts undgå at de møder hinanden, ikke?”

Sabine lænede bare hovedet tilbage og grinte igen, før hun råbte: ”få nu bare den sko af mig!”   

 

* *

 

”Skynd dig nu. Han kan være her når som helts!”

Sabine begyndte at banke på den åbne dør igen for at få min opmærksomhed. Hun pegede på klokken og tilbage på mig. Jeg vidste godt jeg havde travlt, men jeg skulle altså have min deo på! Jeg ville nødig stinke af sved, for det er jo helt vildt smirende.

Da deoen var på, gik jeg ud til mit make-upbord og begyndte at tage lipgloss på mens Sabine sad med sin mobil. Hun havde et stort smil klistret på munden, så jeg gættede på at det var Felix hun skrev med. Han kunne altid få hende til at smile. De passe SÅ godt sammen, at jeg altid ikke kunne lade vær med at føle mig lidt jaloux hver gang jeg så dem sammen.

Da maskaraen var lang, tog jeg et sidste kig i spejlet. Jeg havde kjolen på som jeg havde købt tidligere, plus det par sorte højhælede. Jeg havde kun et lille lag make-up på, for jeg ville ikke ændre så meget på mig selv, at man ikke kunne kende mig uden make-up. Mit hår var blevet glattet, så det hang ned over mine skuldrer og ryg.

Jeg nåede lige at høre Sabine sige hun gik på ’det lille hus’, før det ringede på døren.

Shit!

Jeg greb min taske og smed mine nøgler, mobil og pund derned til min backup make-up.

Jeg måtte indrømme at jeg var lidt nervøs, for helt ærligt, så havde jeg ikke været på en eneste date i lidt mere end et år. Man kan sige at jeg var lidt ude af træning, hvis man altså kan være det. Min sidste date var en, som samlede på vin, rom og alle det der. Han snakkede kun om sin store samling som han havde brugt flere tudsende kroner på. Og han troede jeg var interesseret, fordi jeg på et tidspunkt vidste hvad han snakkede om. En gang.

På vej ud i entréen rettede jeg lige hurtigt på mit hår igen. Det var ikke fordi jeg var perfektionist, men fordi jeg var nervøs.

Jeg tog en dyb indånding da jeg tog fat i håndtaget og trak døren op.

Og der stod han.

Ty.

Han smilte stort til mig, og holdte en rose frem mod mig. Jeg skulle til at grine da jeg så den, for det mindede mig så meget om de dersens kærligheds historier, hvor manden banker på døren og holder en rose frem mod hende. Hun begynder med det der ’er den til mig?’ men helt ærligt, hvem skulle den ellers være til? Hendes køkkenbord? Eller måske har han en affære med hendes ur! Men så skal han jo svare med et eller andet alla ’en smuk rose til en smuk pige’.

Jeg kom til mig selv igen, da Ty holdte rosen frem mod mig. Jeg smilte taknemligt sagde ’tak’ og bad ham komme ind. Jeg kunne høre Ty fulgte efter mig ind i køkkenet hvor jeg satte rosen i vand.

”Hyggeligt sted du har dig her.”

Ty stod med ryggen til og studerede mit køkken og stuen. Jeg vendte ryggen mod køkkenbordet og lænte mig op af det. Jeg stod og studerede hans tøjstil lidt som bestod af et par stramme jeans – som måtte være ubehagelige at sidde i – og en løs T-shirt i brun. Jeg ved ikke hvorfor, men lige pludselig begyndte jeg at smile. Stort.

”Når, men skal vi tage afsted?”

Ty vendte sig om mod mig igen og smilte skævt til mig.

Han lod sin hånd lave en glat bevægelse, da han rakte frem mod.

”Madam.”

Jeg fniste, og tog imod hans hånd.

”Hvor skal vi hen?”

Vi kom ud til hoveddøren som jeg låste efter os. Da jeg vendte mig op, blev jeg forvirret. Der var jo ingen bil? Og Ty var forsvundet.

Jeg gik ned af verandaen og skulle til at sætte mig på et af trinene, da jeg hørte Ty. Jeg ved godt det er uhøfligt at lytte til andres samtaler, men det er også uhøfligt at gå fra sin date frem minutter efter man er kommet.

Jeg sad helt stille og prøvede at høre så meget som muligt.

”Det er bare middag. Jeg skal jo alligevel tjekke bagefter. Jaja og... Okay, ses.”

Okay, nu var jeg virkelig forvirret. Var han virkelig en stalker der havde set mig som sit mål eller hvad? Jeg nåede ikke tænke mere over det, for pludselig brød en motor gennem den stille natteluft. Jeg for sammen, fordi jeg ikke var helt ved mig selv endnu.

Jeg var ved at komme til mig selv igen, da Ty kom kørende på en motorcykel rundt om hjørnet. Han holdte en hjelm frem mod mig, og sendte mig et skævt smil. Jeg tog tøvende imod hjelmen som jeg tog på.

Fedt, jeg havde brugt tudsende år på at glatte og sætte mit hår, og nu skulle det ødelægges.

Jeg satte mig om bag ved Ty og lagde igen tøvende mine arme rundt om hans mave. Han gassede pludselig op, så jeg strammede mit greb om hans mave. Jeg kunne høre at han grinte af mig, mens vi kørte ud af min indkørsel.

Han nød det her. Han nød det i fulde grad.

 

 

* *

 

”Jeg siger det bare.”

Jeg rystede på hovedet og tog endnu et sug af min slush ice.

Vi havde en diskussion om det var unormalt at spise slush ice på en date. Jeg synes det var meget normalt, plus jeg elskede det og kunne spise det når som helst.

Jeg gik op til hoveddøren og skulle til at låse den op, da jeg kunne mærke Ty stirre på mig.

Jeg vendte mig om mod ham, og lagde hovedet spørgende på skrå.

Han begyndte bare at grine, før han gik op på verandaen og stalte sig foran mig, så jeg blev nød til at bøje i nakken for at se op på ham. Og det var der jeg lagde mærke til det. Med lyset fra verandaen som skinnede oppe fra og ned i hans ansigt. Hans øjne, som normalt var meget mørke, blev næsten sorte. Det føltes som at blive suget ned i et sort huld, men ikke på en ubehagelig måde. Måske føltes det mere som at sidde i en ruchebane og så lige pludselig bliver alt mørkt. Du har stadig suset i maven, men alt er mørk omkring dig.

Jeg må have stirret ret meget, for pludselig lød Ty sin hånd vinke lige foran mig. Jeg kom til mig selv, og kiggede undskyldende på ham.

Men han smilte bare til mig og selvfølgelig kunne jeg ikke lade vær med at smile igen så. Jeg have en forræderisk krop, for bare han lod sine fingrer glide ned af armen på mig, blev min krop helt vild. Min forræderiske krop var tiltrukket af ham. Min hjerne var dog også, men min krop var endnu mere.

Da han lænede sig tættere på mig, troede jeg virkelig han ville kysse mig, og jeg måtte indrømme at jeg også håbede på det. Jeg kunne ikke komme udenom at jeg var blevet mere og mere tiltrukket af ham i løbet af aftenen, men det måtte jo som sagt være min krop, ikke?  

Men hans læber nåede aldrig så langt. Det lignede næsten, at han fortrød at overhovedet overveje det – hvis det altså var det han havde været i gang med.

Jeg sukkede, og blev enlig lidt irriteret. Det er ligesom det afgørende ved en date: hvis fyren ikke kysser pigen, betyder det bare at han ikke kan lide hende på den måde. Måske han godt kunne se dem som venner, men ikke andet. Nogle gange ville han overhovedet ikke ses længere. Og jeg blev skuffet, for jeg – som jeg havde nævnt tidligere – var blevet tiltrukket af ham. Og det var ikke godt være tiltrukket af en dreng, som måske bare ville være venner. Så ville jeg blive friendzoned!

Det var derfor jeg tog chancen. Jeg vidste godt at det kunne være at han afviste mig, men så kunne ingen da komme og sige jeg ikke havde prøvet. Derfor lagde jeg min frie hånd om bag hans nakke, og trak ham ned til mig.

I starten kunne jeg mærke at han spændte i hele kroppen, og jeg havde på fornemmelsen, at han ville trække sig væk snart. Men så begyndte hans læber at bløde op, og han gengældte kysset. I starten var de helt kolde, men de blev hurtigt varmet op, da vores læber blev ved med at masere mod hinanden. Ty sneg begge sine hænder ned og lod dem hvile på mine hofter.

Det endte med at det var mig der blev nød til at trække mig væk, da jeg ikke havde mere luft tilbage. Ty stod bare og kiggede ned på mig mens han fugtede sine læber. Jeg kunne stadig mærke hans læber mod mine, og det var i hvert fald ikke en dårlig følelse. Det lignede at hans ellers helt mørke øjne svingede mellem en uendelig sort og en dyb brun. Som om farveerne kæmpede om at være der.

”Du smager af slush ice.”

Ty begyndte at grine stille, mens han kiggede afventede på mig.

Så det var derfor han havde slikket sig om læberne…

Jeg smilte til ham før jeg stalte mig på tå og kyssede ham på munden igen, bare et lille et. Jeg lagde mørke til at han fulgte lidt med mig ned igen, nok for at få det til at vare længere tid. Jeg smilte ved tanken.

”Go’ nat, Ty.”

Ty guidede en tot hår om bag mit øre før han næsten hviskede sit svar.

”Go’ nat, Zoey.”

Han skulle til at gå, da han pludselig vente sig om igen som om han havde glemt at sige noget.

”Øhm, Zoey. Vil du ikke godt love mig ikke at gå ud i skoven i nat?”

Jeg kiggede uforstående på ham.

”Hvorfor?”

Ty kløede sig nervøst i nakken – nervøs! – og kiggede ned. Da han kiggede på mig igen, var der noget i hans øjne der forandrede sig. De mørke farver sivede hissit ind og ud mellem hinanden.

”Vil du ikke godt bare, please, love det?”

Jeg må indrømme at jeg tøvede. Hvorfor måtte jeg ikke gå ud? Og hvorfor i alverden skulle han bestemme over mig? Men den måde han sagde det på, kunne jeg ikke afvise. Derfor svarede jeg også med et lille smil på læben.

”Fint, men hvad får jeg for det?”

Jeg sendte ham et udfordrende smil, som han bare grinte af. Han slappede af igen og det betød jeg også gjorde.

”Hvad med det her?”

Han lænede jeg frem mod mig igen, men denne gang tog han blidt fat rundt om mit ansigt da hans læber mødte mine. Jeg blev lidt skuffet da han trak sig væk igen, men jeg kunne heller ikke lade vær med at smile.

Hvorfor påvirkede han mig på denne her måde? Og vidste han det godt?  

”Okay, deal.”

Han smilte lettet, ventede sig om og gik ned fra verandaen mens han pustede ud. Da han kom ned satte han sig op på sin motorcykel igen og kiggede på mig med at smil. Det var der jeg opdagede jeg havde suget på sugerøret til slush iceen i så lang tid, at jeg havde fået hjernefrys.

Argh!

Fuck mit hoved!

Jeg tog begge hænder op til mit hoved for at varme det. Det gjorde jo pisse ondt! Jeg kunne høre Ty grine før han kørte væk i nattens endeløse mørke. Jeg havde stadig lidt hjernefrys da jeg kom indenfor. Men da døren var låst, lod jeg min rystede krop glide ned af døren, og landede med et bump på rumpen. Jeg sad lidt bare og stirrede ud i luften som en eller anden lalleglad idiot på lykkepiller – et smil fra øre til øre var sat op på mit ansigt mens mine øjne strålede.

Jeg havde kysset Ty!

Der gik noget tid før jeg tog mig sammen og rejste mig op. Mens jeg tog nattøj på tænkte jeg på hvad Ty havde sagt. Hvorfor måtte jeg ikke gå udenfor? Det var ikke fordi jeg havde specielt meget lyst til det lige nu, men hvis jeg ville så måtte jeg vel godt selv bestemme? Var det parringssæson, og så ville han ikke have at jeg skulle se på to egern parre sig? Så slemt er det da heller ikke.

Da jeg have lagt mig til rette i sengen, lagde jeg pludselig mærke til at der pludselig var meget stille i skoven. Som jeg nok har sagt før, så er skoven fuld af liv lige når jeg skal til at sove. Men i aften kom der ikke en lyd. Jeg vidste ikke hvad der var grunden, men jeg så et kun som et godt tegn. Måske havde dyrene endelig lært at respektere når andre gerne vil sove.

Det var indtil jeg hørte et hyl. Et hyl der skar gennem natten, og lige ind i mit øre. Et hyl der gav mig myrekryb over det hele. Jeg lå lidt og lyttede, men der kom ikke mere.

Men så kom et igen. Men denne gang var det tættere på. Jeg kunne mærke mine fingrer ryste, mens jeg lyttede til rovdyrets poter ramme skovbundens underlag. Hvilke rovdyr levede i disse egne? Hvorfor stod det ikke i kontrakten da jeg købte huset?! Der burde da så noget lignede ”Og der findes farlige rovdyr lige ude i skoven. De kommer nogen gange frem og kan dræbe et menneske på få minutter hvis de føler sig truet.”

Jeg vendte mig hurtigt om mod mit natbord og greb et par ørepropper.

Der gik endnu et par minutter før jeg faldt i søvn.

 

------------------------------------

 

Okay, først vil jeg lige undskylde at der gik så lang tid før jeg opdaterede. Sorry!

Men hvad tror I Ty mente med at hun ikke måtte gå udenfor? Og tror I Zoey føler noget for ham? Hvis hun gør, tror I så også Ty føler noget for Zoey?  

Smid gerne et like eller en kommentar :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...