Two Down Fallen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Færdig
”Men, hvad laver du så her?” spurgte Ben igen, denne gang med en mindre kæk stemme. Dette så ud til at passe kvinden bedre, da hun nu svarede i en mindre irriteret stemme, ”tja, jeg laver vel det samme som dig. Overlever.”

Efter en katastrofe ramte , er områder masse ødelagt, og stort set tømt for mennesker. Betonruiner fylder landskabet, og for de få mennesker der er efterladt tilbage er overlevelse hovedmålet i livet.

Dette er et bidrag til 'Inspireret af en sang', og sangen der har bragt inspiration er 'Pompeii' af Bastille.

0Likes
0Kommentarer
479Visninger
AA

2. Company

Ben stod helt stille, rørte ikke et eneste hår, men kunne ikke holde sin mund lukket, ”hvad har du da tænkt dig at gøre? Sprætte ryggen op på mig?” Straks blev smerten mere intens, og han kunne føle hvordan det spidse materiale begyndte at bore sig igennem stoffet i hans gamle jakke. Stemmen lød nu irriteret da den svarede tilbage, ”det kunne godt tænkes.”

Der gik flere sekunder i stilhed, men for Ben føltes de længere end timer, og til sidst kunne han ikke holde sig fra at gøre endnu en bemærkning, ”så hvor længe havde du tænkt, at vi skulle stå at pynte her?” Igen var der stilhed, før personen bag ham, fjernede genstanden fra hans ryg, og med en hånd på Bens skulder, fik vendt ham rundt, så de havde fronterne mod hinanden.

Overraskelse ramte ham, da han så at den hæse stemme tilhørte en kvinde. Han skulle lige til at komme med en kæk bemærkning, da hun med et dybt seriøst blik så på ham, mens hun sagde, ”Du må være komplet sindssyg, når du prøver at tirre en person, der kan tage livet af dig, på mindre end to sekunder.” Hun stak det spidse objekt ned i en skede, hun havde hængende i en rem på sine bukser, så Ben gik ud fra at det var en kniv han havde haft i ryggen.

”Tja, det er ikke første gang folk kalder mig det,” svarede Ben tilbage på hendes bemærkning. Hun gav ham et underligt blik, men så ikke ud til at lægge mere i det.

”Hvad bringer dig hid, og hvad er det for et underskønt navn du bærer?” spurgte Ben, med en efterligning af en nonchalant stemme, mens et skævt smil bredte sig på hans læber.  Den fremmede kvinde så irriteret på ham, og gav ham et kort kontant svar, ”et, det kommer ikke dig ved. To, det er information du ikke kan få.”

”Men, hvad laver du så her?” spurgte Ben igen, denne gang med en mindre kæk stemme. Dette så ud til at passe kvinden bedre, da hun nu svarede i en mindre irriteret stemme, ”tja, jeg laver vel det samme som dig. Overlever.”

Ben så på hende, nikkede stille med hovedet til hvad hun sagde. ”Men, det bliver svært at blive ved med at overleve. Der er stort set ingen konservesdåser tilbage af lagret,” bemærkede Ben, mens han med en håndbevægelse pegede over mod dåserne.

Ben så på kvinden, mens han ventede på hendes svar. Hun så ældre ud end ham, omkring de 25 år gættede han på. Hun var en forholdsvis høj kvinde, og hele hendes ranke holdning, gjorde at man automatisk fik en respekt for hende. Han bemærkede hvordan hendes halvlange, mellemblonde hår langsomt fik sig bevæget ned mod hendes ansigt, der var fastlåst i en tænkende mine.

Lang om længe så hun op på ham, mens hun svarede på hans uspurgte spørgsmål; ”Jeg kender et sted hvor der er forsyninger til resten af livet. Der er også andre mennesker, hvis du skulle savne selskab. Jeg kan tage dig derhen på en betingelse.”

Ben tænkte sig kort om, men så derefter spørgende op på hende mens han svarede, ”og hvad skulle denne betingelse være?” Hun så på ham med et seriøst blik, der ikke var til at tage fejl af. Der var intet sjovt i dette. ”Du spørger ikke indtil til min fortid, eller prøver på nogen måde at få fat i information omkring den. Er det en aftale?” svarede hun endelig.

Han nikkede kort, og rakte hånden frem, mens han sagde ordene, ”det er en aftale. Hvor tager vi hen?” Hun trykkede hans hånd i hendes, gav et fast håndtryk, mens hun svarede, ”har du hørt Byen?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...