Two Down Fallen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Færdig
”Men, hvad laver du så her?” spurgte Ben igen, denne gang med en mindre kæk stemme. Dette så ud til at passe kvinden bedre, da hun nu svarede i en mindre irriteret stemme, ”tja, jeg laver vel det samme som dig. Overlever.”

Efter en katastrofe ramte , er områder masse ødelagt, og stort set tømt for mennesker. Betonruiner fylder landskabet, og for de få mennesker der er efterladt tilbage er overlevelse hovedmålet i livet.

Dette er et bidrag til 'Inspireret af en sang', og sangen der har bragt inspiration er 'Pompeii' af Bastille.

0Likes
0Kommentarer
518Visninger
AA

4. Close your eyes

Efter at have gået i flere timers tid, var skumringen begyndt at komme, så de besluttede sig for at holde for natten snart. Ligegyldigt hvor man så hen, havde alt den samme triste facade. Grå beton, murbrokker, alt sammen dækket af et tykt lag støv.

Kvinden begyndte for første gang i lang tid at give lyd fra sig. De havde sagt få ord undervejs, men det var mest omkring retning, og en lille smule snak om Byen. Men det hun sagde nu, var noget helt andet, ”det er egentligt ret sørgeligt, det der er sket med omgivelserne. Intet liv, intet ligner det samme, alt minder kun en om katastrofen. Det suger ens livskraft fra en, gør en helt.. vemodig.”

Hun så tænkende ud i luften, og Ben gjorde det samme da han svarede hende, ”det har du kun ret i. Men jeg kender til gengæld et middel for at bekæmpe det.” Hun så mistroisk på ham, så han svarede på hendes uspurgte spørgsmål. ”Prøv at lukke dine øjne. Tænk langsomt tilbage på et sted, der gjorde dig glad. Et minde fra før alt dette skete. Lad dig falde mere, og mere ind i mindet, samtidigt med, at du glemmer omverdenen mere, og mere. Studer mindet. Alle detaljer. Var det en sommerdag? Hvem var hos dig i mindet, eller var du alene? Tænk på alt, helt ned til hvordan det duftede. Lad glæden overmande dig. Husk så den følelse, og åben langsomt dine øjne. Først vil du være trist, men husk så den følelse af glæde. Du vil komme til at føle sådan igen. Du ved ikke hvor, eller hvornår, men du vil få den følelse igen.”

Hun så stadig mistænkeligt på ham, men lod til sidst øjenlågene falde sammen. Langsomt bredte sig et smil på hendes læber, og han vidste at det var lykkedes. Hun åbnede øjnene igen kort efter, så først lidt trist ud, men triste udtryk blev hurtigt overtaget af et selvsikkert skær i hendes øjne.

”Lad os slå lejr her for natten,” sagde hun til ham, da de nåede hen under et halvtag, i en baggård ved en gammel kontorbygning. De smed deres tasker på jorden, og hun trak to tæpper frem fra hendes rygsæk. Samtidig fandt Ben to dåser konserves frem. Det var absolut ikke fin spise, men det mad. De sad og spiste fra hver deres dåse i tavshed, da kvinden pludselig brød den.

”For resten,” sagde hun og så på Ben. Da hun havde hans opmærksomhed, forsatte hun, ”jeg hedder Melanie.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...