Kampen mod underverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
denne historie er skrevet til en konkurrence, det er fanfiction skrevet over dødens instrumenter

historien handler om en teenager pige, der er både skyggejæger og warlock. Hun bliver kidnappet, men af hvem, og hvorfor?


6Likes
9Kommentarer
608Visninger
AA

11. Tilbage igen

Det sortnede for mine øjne, det hele begyndte at snurrer rundt, min krop føltes tung. Jeg faldt, det føltes som om jeg faldt i en evighed ned i et sort mørkt hul.

Da jeg åbnede mine øjne igen sad Daniel på gulvet med mig, det var koldt og fugtigt, jeg kunne mærke kulden gennem silkekjolen. Jeg var stadig omtåget og prøvede at kigge lidt rundt, men mit hoved føltes tungt. Jeg kiggede op i Daniels blå øjne, de var ret pæne, men det var som om der var mere bag de isblå øjne end jeg først så, en blanding af bekymring og smerte.

Jeg lukkede øjnene igen og prøvede at få styr på mine tanker, kunne det være sandt at min far ikke var død, men var gået over til det mørke, eller rettere ned til underverdenen, og hvad med Daniel var han her også mod hans vilje og hvorfor var han endt her. Jeg hørte skridt tæt på mig jeg vidste ikke om jeg havde lyst til at åbne mine øjne, jeg var næsten klar over det var min far der nu stod og kiggede ned på os, men havde jeg lyst til at se på ham og derved med sikkerhed kunne sige det var ham og vi var her, eller ville jeg hellere blive i min egen verden med mine egne tanker lidt endnu.

Lige som jeg skulle til at åbne mine øjne, og bide fakta i mig, sagde han, ” få hende ovenpå igen.” skridtene blev svagere jeg kunne hører den store trædør åbne og skridtene blev svagere og svagere for så til sidst at forsvinde.

Daniel hviskede til mig, ”du kan godt åbne dine øjne nu, han er væk,” jeg åbnede langsomt mine øjne og kiggede skyldigt op på Daniel. Han trak lidt på mundvigen som skulle han til at smile, men stoppede igen, han kom på benene ret elegant, og hjalp mig op ved hans side, min ben var stadig ret ustabile, men med Daniels hjælp så gik det stille og roligt, det føltes som mange kilometer tilbage til værelset hvor jeg først var vågnet op.

Jeg satte mig tungt på sengen, sparkede skoene af og lagde mig ned på siden, men ryggen til rummet. Daniel satte sig igen i stolen ved siden af. Jeg lå helt stille og lyttede til hans vejrtrækning, efter hvad der føltes som en evighed faldt jeg i søvn.

Jeg vågnede ved at det bankede let på døren, jeg kunne hører Daniel rejse sig fra stolen og åbne døren, jeg hørte sagte stemmer, det lød som Lucia, lidt efter gik døren i igen, og der blev helt stille i rummet. Jeg tænkte jeg var endelig alene, men lige som jeg skulle til at vende mig om på den anden side i sengen så jeg kunne finde en vej ud, gik døren op igen og Daniel kom ind, jeg kunne fornemme han kiggede på mig, så jeg vendte mig om i sengen og så på ham.

Efter et par sekunder gik han over til stolen og satte sig ned igen. Jeg lå et par minutter og overvejede mit næste træk, jeg var nødt til at vide noget mere om hvad der foregik, det første jeg måtte gøre var at få basis viden. Jeg satte mig op på sengen, tog en dyb indånding, ”er du også blevet kidnappet?”

Daniel smilede, og rystede så på hovedet ganske let. Jeg kiggede insisterende på ham og prøvede at vise jeg ville vide mere, men uden at presse ham for meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...