Kampen mod underverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
denne historie er skrevet til en konkurrence, det er fanfiction skrevet over dødens instrumenter

historien handler om en teenager pige, der er både skyggejæger og warlock. Hun bliver kidnappet, men af hvem, og hvorfor?


6Likes
9Kommentarer
612Visninger
AA

9. Rummet

Som om han havde hørt mine tanker kiggede drengen på mig og sagde: ”jeg hedder for resten Daniel.”

Jeg fornemmede et lille smil på hans læber, men det forsvandt lige så hurtigt som det var dukket op.

Han åbnede døren helt og gjorde tegn til at jeg skulle gå med ud af døren.

Jeg gik ud på en mørk lang gang, den var bred, og der lå et mørkerødt kraftigt tæppe midt på gangen, siderne af tæppet havde et mørkt mønster, næsten som sorte slanger der fletter sig ind i hinanden mens de langsomt snor sig fremad.

Væggene var grove og mørke, de virkede kolde i det varme lys fra de store fakkel lignende stearinlys der hang på væggene med jævne mellemrum, lige nok til at det ene lys overtager for det andet, men stadig så langt fra hinanden at der var mørke pletter på væggen og gulvet.

Daniel lukkede døren til værelset og begyndte at gå ned af den lange gang.

Jeg gik bagved og prøvede mit bedste for at følge med hans lange glidende skridt. Jeg måtte næsten små løbe for at kunne holde trit med ham.

For enden af gangen kom vi til en bred gammel snoet stentrappe, Daniel gik ubesværet ned af trappen, som næsten i søvne satte han fødderne præcist på hvert trin, jeg kom lidt besværet bagefter, trinene var dybe og brede og jeg havde svært ved at placere fødderne rigtigt så det passede med at gå ned af trappen, jeg måtte ofte tage små ekstra skridt på hvert trin i håb om at jeg kunne få en rytme på trappen og samtidig følge med Daniel. Det var som om han længere fremme fornemmede at jeg kom længere og længere bagefter, så han stoppede op, vendte roligt rundt og kiggede på mig, med et blik der havde en smule ømhed i sig, men samtidig så det ud til at more ham lidt at jeg havde så store problemer med en trappe. De isnende blå øjne. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle læse ham, og det irriterede mig.

Da vi endelig kom til foden af trappen, vil jeg gætte på vi var i kælderen, vi gik ned af endnu en lang gang, denne gang med et koldt og fugtigt sten gulv, der var længere imellem faklerne hernede.

Vi drejede ned af en anden gang, gik på den lidt og drejede så igen, det var som en labyrint af gange og små rum til begge sider, jeg tænkte på hvad der kunne være bag alle de lukkede trædøre, var det måske celler, eller var det værelser til alverdens væsner.

Vi gik lidt længere, og til sidst kom vi ind i et stort rum, det meste af rummet var oplyst af store stearinlys som dem der hang i gangene, den ene ende af rummet stod hen i mørke og det var umuligt at vurdere hvor stort rummet var.

Daniel bad mig blive og vente på at han kom tilbage. Så gik han ud af rummet, smækkede den store tunge trædør bag ham, og jeg hørte slåen blive knaldet i, og så stilhed.

Jeg kiggede rundt i rummet, der var store reoler med mange gamle bøger og flasker i mange størrelser, i det ene hjørne stod en opsats med en bog slået op på en side, ved siden af endnu en stabel bøger. Det måtte være en warlock der holdt til her, det måtte det være.

Jeg stod i mine egne tanker og prøvede at finde hoved og hale i det hele, hvad ville de med mig, hvem var de og hvad skulle der nu ske?

Det gav et sæt i mig da slåen igen larmede bag ved mig og den store mørke trædør gik op igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...