Kampen mod underverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
denne historie er skrevet til en konkurrence, det er fanfiction skrevet over dødens instrumenter

historien handler om en teenager pige, der er både skyggejæger og warlock. Hun bliver kidnappet, men af hvem, og hvorfor?


6Likes
9Kommentarer
631Visninger
AA

7. Nysgerrig

Efter hvad der føles som en evighed åbnede jeg det ene øje så lidt som muligt men lige nok til at kunne skimte hvad der var omkring mig, et hurtigt blik og så lukkede jeg øjet igen. Det eneste jeg kunne se var en skikkelse med mørkt tøj der sad ved min side i et lyst rum.

Efter lidt tid igen, kunne jeg ikke længere holde min nysgerrighed tilbage og var nødt til at åbne mine øjne helt så jeg kunne finde ud af hvor jeg var henne og hvad der var sket.

Det sidste jeg kunne huske var at jeg sad i køkkenet derhjemme med Magnus, Alec og mor. Hvad mon der var sket. Bare de ikke var kommet noget til. Havde der været en kamp? Jeg kunne slet ikke huske det.

Først efter et par sekunder lagde jeg mærke til de lyse blå øjne der sad og kiggede på mig. Kolde som is, men ikke hårde. Han blik var blidt måske endda bekymrede. Hans ansigt var smalt og huden helt lys, som min egen. Han så ældre ud end jeg havde bedømt fra hans stemme. Han var slank, en smule muskuløs, ikke med markerede muskler, men stadig så man ikke var i tvivl om at det ikke var fedt der var på kroppen, han så ud til at være ret høj, han havde lange slanke arme og ben. Han var klædt i noget der mindede om min egen kampdragt, og ovenpå i stedet for en jakke, havde han en form for en kåbe, med en hætte på, der kunne lukkes foran. Den var smuk med mange mønstre og i noget kraftigt stof.

Mine observationer blev afbrudt af hans blide drengede stemme: ”er du sulten, eller tørstig, du har ikke ondt nogen steder har du?”

Det havde jeg slet ikke tænkt over, jeg prøvede at løfte mit hoved men det føltes som om det vejede tre gange så meget som det plejede. Jeg opgav og slappede af igen.

”tag det roligt, du har været væk i lidt tid, din krop skal lige have tid til at komme til kræfter.”

Han rejste sig roligt op, og med lange glidende, lydløse skridt gik han over til døren, jeg kunne lige ane den tunge trædør fra hvor jeg lå. Han åbnede den langsomt og næsten lydløst, han trådte udenfor og lod døren stå åben, jeg kunne se han snakkede til en, men kunne ikke se nogen og kunne heller ikke forstå det han sagde, han snakkede et fremmed sprog, jeg havde aldrig hørt et sprog som dette før. Da han havde snakket lidt, vendte han sig til den anden side, som stod der nogen der også, derefter sagde han noget mere, på hvad der lød som spansk. Derefter vendte han tilbage til værelset, lukkede døren bag sig, og indtog igen sin plads på den mørke træskammel ved min side.

Tiden sneglede sig af sted i stilheden, jeg lukkede ind imellem øjnene og prøvede at huske noget mere, men det hjalp ikke rigtig noget.

Efter lang tids stilhed, hørtes der en let banken på døren. Drengen rejste sig hurtigt og gled lydløst over til døren, åbnede den på klem, sagde noget på spansk, trådte et skridt tilbage med en bakke i hænderne, gik over mod mig mens døren gik i bag ham.

Han satte den lille bakke på et bord ved siden af ham. Han bad mig sætte mig op, og jeg satte mig med besvær op i sengen, han satte min pude på plads bag min ryg, glattede dynen over mine ben, og satte så bakken der.

Det var en skål med noget suppe, et glas vand og lidt brød. Jeg smagte forsigtigt på suppen, det var varmt og en smule krydret, men smagte godt. Jeg mærkede pludselig hvor sulten jeg egentlig var, og gik grådigt i gang med resten af suppen, derefter brødet, og sluttede så af med at drikke vandet.

Da jeg var færdig kunne jeg mærke det hurtigt virkede på min krop, jeg fik lidt energi og lidt kræfter tilbage.

Han smilede til mig, et smil der kunne gøre enhver pige blød i knæene, altså hvis det ikke lige var fordi man sad i en fremmed seng, gud ved hvor i verden, og ikke anede hvem, hvad, hvor eller hvorfor.

Han tog bakken, gik over til døren, stak bakken ud og sagde noget på det der underlige sprog igen. Kom ind og satte sig på skammelen igen,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...