Kampen mod underverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
denne historie er skrevet til en konkurrence, det er fanfiction skrevet over dødens instrumenter

historien handler om en teenager pige, der er både skyggejæger og warlock. Hun bliver kidnappet, men af hvem, og hvorfor?


6Likes
9Kommentarer
618Visninger
AA

8. Lucia

Det bankede igen på døren, denne gang var det en lille ældre dame, af sydlandsk udseende, hun trådte forsigtigt indenfor i hånden havde hun en bøjle hvor der hang noget der var dækket til på. Hun kiggede hele tiden ned, hun sagde noget der lød spansk. Drengen ved siden af mig kiggede på mig og sagde stille at jeg skulle have noget rent tøj på og at damen, som han kaldte Lucia, ville hjælpe mig. Derefter trådte han ud af værelset.

Lucia kiggede undskyldende på mig, jeg rejste mig stille fra sengen, jeg var stadig lidt tung i hovedet men ikke så meget som da jeg vågnede. Jeg trak stille af mit tøj, mens Lucia åbnede den tøjpose der hang over bøjlen, da jeg var klar til at trække i det nye tøj, vendte jeg mig om, for at stå ansigt til ansigt med en kjole, den lignede noget fra gamle dage, en simpel lige lavendel farvet kjole, den havde lange tætsiddende ærmer, og et bælte der hang ned foran der var i en mørkere farve en resten af kjolen. Den var lavet i silke så den var tung at få på i forhold til det tøj jeg normalt gik i. den havde knapper i ryggen, hele vejen fra nakken og ned til lænden. Lucia knappede den med rolig hånd, som om hun havde prøvet det mange gange før.

Da jeg havde fået kjolen på gjorde hun tegn til at jeg skulle sætte mig på en lille skammel foran et spejl, jeg satte mig og Lucia gik straks i gang med mit hår, det så forfærdeligt ud, mit lange mørke hår var helt filtret, hun brugte lang tid på forsigtigt at rede det ud. Da hun var færdig satte hun det op, som en opsats på hovedet, derefter satte hun et bånd i mit hår hele vejen rundt om håret.

Da hun var færdig, gjorde hun tegn til at jeg skulle rejse mig, hun gik rundt om mig og klappede i sine små hænder, hun var tydeligt tilfreds med hendes mesterværk.

Hun hentede et par stiletter henne ved døren, som passede til kjolen, jeg stak i dem og prøvede vakkelvornt at gå rundt i dem, men jeg var ikke vant til at gå i stiletter så jeg var hele tiden ved at falde eller vride over. Lucia kiggede på mig, så rystede hun på hovedet og tog skoene af mig igen.

Hun løb ud af døren, jeg stod tilbage alene i værelset. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, skulle jeg prøve at stikke af ud af vinduet eller skulle jeg blive stående til der kom nogen ind til mig.

Jeg debatterede lidt med mig selv. Gik så over til vinduet og kiggede ud, der var langt ned, og neden for vinduet var der en voldgrav. Det var tydeligt at det var et gammelt slot eller fæstning, der var for langt ned, selvom der var vand nedenunder. Jeg kiggede ud over landskabet og prøvede at finde nogle tegn på hvor jeg var henne, men det var ikke nemt. Det eneste der var at se var marker og skove ingen bygninger, ingen mennesker.

I det samme hørte jeg døren gå op og Lucia trådte ind igen, med de samme stilletter men med en meget lavere hæl på. Hun smilede til mig og gav mig skoene.

De var stadig meget ubehagelige at have på, men de var nemmere at gå i end før.

Lucia kiggede tilfredst på mig, hvorefter hun sagde noget på spansk igen, inden hun gik ud af værelset og lukkede døren efter sig.

Jeg var igen alene. Jeg kiggede ned af mig selv. Hvad var meningen med at kidnappe mig og så give mig pænt tøj på, det gav ikke nogen mening for mig. Blev man ikke normalt kidnappet og så holdt i en fangekælder eller sådan noget.

Døren til værelset gik igen op.

Det var drengen der kom ind igen.

Det gik op for mig at jeg vidste ikke engang hvad hans navn var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...