Kampen mod underverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
denne historie er skrevet til en konkurrence, det er fanfiction skrevet over dødens instrumenter

historien handler om en teenager pige, der er både skyggejæger og warlock. Hun bliver kidnappet, men af hvem, og hvorfor?


6Likes
9Kommentarer
613Visninger
AA

6. Kidnappet

Selvom jeg sådan set godt vidste hvad Magnus ville fortælle mig, var det stadig svært at tro på at det var rigtigt, så jeg sad med store øjne og stirrede på ham mens han fortalte det hele igen.

”Gargoyles er et meget specielt væsen, og meget sjældent. Det bliver styret af en warlock, det bruges sjældent da den sådan set kun har en funktion, og det er at kidnappe en person, men man kan ikke kidnappe hvem som helst, der skal være et link mellem warlocken og den person han eller hun vil kidnappe, enten ved blodets bånd, eller også et magisk bånd, et magisk bånd kan betyde mange ting, men i dette tilfælde vil jeg tro at den warlock der styrede den gargoyle der kom efter dig, har lavet et magisk bånd ved at have en personlig ting der tilhører dig og så lavet et bånd selv. Det er meget kompliceret at gøre, så det må være en trænet warlock med meget erfaring der har gjort dette. Der var ikke nogen der så ham eller hende i kampens hede, men vi går ud fra at personen var der et sted.”

Magnus kiggede bekymret på mig og derefter på min mor.

Alec tog ordet, ” vi må gå ud fra at personen vil prøve at få fat i Jenna igen, og Jace er blevet tilbage for at se om han kan finde nogle spor. Clary sidder sammen med de ældre for at finde ud af om der er noget de kan gøre, indtil da er i begge nødt til at tage med Magnus og jeg tilbage til Alicante, vi kan bedre passe på jer inden for murene og skjoldene.”

Jeg rejste mig stille fra min stol og gik op for at pakke og skifte tøj. Da jeg kom ind på værelset lukkede jeg døren og stod derefter helt stille midt på gulvet, jeg prøvede at finde hoved og hale i det hele, det var som om værelset snurrede rundt om mig, hurtigere og hurtigere, indtil det sortnede for øjnene og jeg mærkede jeg faldt.

Det første jeg opdagede da jeg var ved at komme til mig selv igen var lugten, jeg vidste med det samme at der var noget galt, og jeg blev liggende helt stille med mine øjne lukket og prøvede at lytte mig frem til hvor jeg var henne.

Jeg kunne hører mange lyde, og der var ikke nogen af dem der var særligt rare, hvin og skrig, kæder der raslede, men alt sammen lød som om det var langt væk som om jeg var et andet sted alene. Jeg blev liggende lidt længere og prøvede at ignorerer de mange lyde og fokusere på det der var lidt tættere på mig.

Jeg kunne fornemme der var nogen i nærheden af mig, jeg kunne mærke noget varme på min ene side, jeg kunne høre en vejrtrækning der ikke var min. Det lød ikke som en jeg kendte, selvom jeg ved ikke engang om jeg ville kunne hører forskel, men det bildte jeg mig selv ind jeg kunne.

Jeg vidste ikke om jeg turde åbne mine øjne, og overvejede at åbne dem bare en lille smule og så hurtigt lukke dem igen så jeg kunne få et blik af hvor jeg var henne, men lige da jeg skulle til at gøre det, kunne jeg mærke en hånd på min pande, den var kølig og lidt klam, og helt bestemt ikke en hånd jeg kendte.

Da hånden forsvandt, blev jeg liggende lidt igen, så hørte jeg stemmen, en blid drenge stemme der hviskede til mig, helt tæt på mit øre.

”du behøver ikke være bange for at vågne, der er ingen her der vil gøre dig noget.”

Jeg kæmpede for at holde mit åndedræt under kontrol. Den stemme kendte jeg bestemt ikke. Så turde jeg stole på det han sagde eller skulle jeg blive liggende lidt endnu inden jeg prøvede at tage et lille kig.

Mens jeg lå og grublede over det, kunne jeg hører en dør der åbnede, og en mand med en meget grov stemme der sagde, ”er hun vågen endnu?”

”nej, mester det er hun ikke.” sagde den blide drenge stemme ved siden af mig.

Døren lukkede og skridtene forsvandt fra døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...