Kampen mod underverdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
denne historie er skrevet til en konkurrence, det er fanfiction skrevet over dødens instrumenter

historien handler om en teenager pige, der er både skyggejæger og warlock. Hun bliver kidnappet, men af hvem, og hvorfor?


6Likes
9Kommentarer
632Visninger
AA

1. introduktionen

hun lod stelen glide langsomt henover huden, det gjorde ondt, det brændte en smule, men hvis hun skulle kunne beskytte sig selv var hun nødt til at gøre det, det havde taget lang tid at lære bare den smule hun kunne lave nu. Det var nemmere hvis man havde en der kunne lave dem på en, men det havde hun ikke.

Hun tog en dyb indånding og lavede det sidste tegn på armen. Hun rejste sig beslutsomt og tog sit tøj ned fra bøjlen. Det var helt sort og meget tætsiddende, lavet i noget stof der kunne holde til lidt af hvert, det skulle det kunne. Hun trak i de lange læderstøvler, de havde en kraftig sål så hun ikke gled i kampens hede.

Det lange mørke hår blev snøret op i en knold i nakken. Hun gik over til en stor træ kiste der stod på gulvet ved siden af et stort spejl, hun åbnede den forsigtigt, der var dolke i mange størrelser og udformninger mange af dem med runer på, mangen til dem hun havde på sin krop. Alle med forskellige egenskaber. I bunden af kisten lå den, den ting der gjorde hende anderledes fra alle de andre skyggejægere. Hun trak vejret dybt og trak den op, den lå godt i hånden, hun kiggede længe på den, hun glædede sig til hun var blevet så god at den ikke længere var nødvendig, hvis det altså nogensinde skete, det var der ingen der vidste. Hun stak beslutsomt staven på plads i bæltet ved siden af stelen. Derefter tog hun 5 kurvede dolke med forskellige runer på, de lyste en anelse, farverne var forskellige ligesom runerne. Hun satte 3 i bæltet, en i hver side og en på ryggen, de sidste to satte hun på hver sit lår, i de tilhørerende skeder.

Hun rejste sig gik hen til spejlet og kiggede på sig selv, hun var ikke så høj som de andre skyggejægere, men hun var ligeså elegant og spinkel som dem. Hendes mørke hår stod i kontrast til hendes lyse hud. Hun vendte rundt og greb et par glas rør med noget væske i, endnu en ting der gjorde hun skilte sig ud.

Hun greb sin jakke og gik ud af døren. Luften var stadig lun, stjernerne blinkede ned til hende da hun gik hen over gårdspladsen over til stalden. Hesten stod klar udenfor stalddøren. Hun svingede sig elegant og lydløst op på den sorte hingst, og red af sted.

Hun nærmede sig hastigt udkanten af Alicante, det var hendes første gang i byen, hun var en ægte outsider. Pigen hvis far var warlock. Alt hendes undervisning var foregået derhjemme for ingen vidste hvordan hun ville udvikle sig, ingen vidste hvad hun ville blive til. Da hun var fyldt 14 år havde det vist sig hun havde det bedste fra begge verdener, hvilket betød hun skulle undervises i mange ting. Hendes far var død da hun var lille, han havde kæmpet mod en warlock fra underverdenen, men warlocken havde ikke været alene. Sådan var det tit når det gjaldt dem fra underverdenen, det var sjældent rent spil. Hun var blevet undervist af en warlock der boede i Alicante, han boede sammen med en skyggejæger der hed Alec, de havde været med i det store slag. Slaget hvor skyggejægere og varulve var blevet forenet.

Ved porten ind til byen stod Magnus og ventede på hende, det var nu hun skulle bevise over for ham at al den tid han havde trænet hende havde hun hørt efter. Alec havde været med til at træne hende til kamp som en skyggejæger, hendes mor brød sig ikke om at hun skulle trænes i begge dele, men hun var nødt til at skulle kunne forsvarere sig selv.

Hendes mor have lært hende alt om hendes historie, begge sider af den.

Magnus smilede til hende da hun let hoppede ned fra hesten og bandt den til en pæl. Hun gik lidt bagved Magnus ind i byen. De gamle huse og små gader belagt med brosten strakte sig langt frem ad og til siderne, der var næsten menneske tomt i gaderne, de fleste var allerede i den store sal, og dem der ikke var, sad derhjemme og passede de små børn. Her kæmpede alle, undtagen de gamle og børnene.

Da de kom op til den store sal, stoppede hun ved indgangen, hun var ikke sikker på hun turde gå inden for. Ville de acceptere hende eller ville hun for evigt være en outsider?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...