❀ Isabell ❀ Del 1 ❀

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Færdig
Mine poter rammer lydløst jorden da løber gennem skoven.
Jeg sætter farten en ekstra tak op, da jeg høre de andres hyl bag mig.
En knurren når mit øre, og jeg bremser hårdt op, kun få meter fra ham.
Hans gule øjne står i stærk kontrast til hans mørke pels.
Han knurrer igen, og jeg må tvinge mig selv til ikke at ligge mig ned på maven, som mine instinkter vil have mig til.
Du kan ikke flygte søde ... hans stemme runger i mit hoved, og hans sukkersøde tonefald får mig til at væmmes. Hvordan kunne jeg nogensinde falde for det monster?
Hylene bag mig kommer nærmere.
Uden at tænke over det kaster jeg mig frem mod ham.



Den 16-årige Isabell er ikke bare nogen normal gennemsnits teenager. For det første bor hun alene ude i skoven, for det andet har hun ikke nogen familie. Hun kender intet til sine biologiske forældre, udover at hun har en onkel, et eller andet sted. For det tredje er hun varulv ...
(Jeg har valgt mulighed nummer 2. og jeg har så valgt billedet med ulven :P )

74Likes
100Kommentarer
2868Visninger
AA

12. Party Hard

Jeg ser mig i spejlet og skærer en grimasse. Fuck! Hvordan kunne han overtale mig til at komme med til den dumme fest?
Gud hvor er det bare for latterligt! Og prøv lige at forstille jer hvad folk vil snakke om på mandag! Den underlige enspænder Isabell var med til festen i fredags. Hun lignede en klovn!

Tro mig, så ville jeg ikke længere bare gå og gemme mig under en hættetrøje eller sådan noget, så ville jeg begrave mig selv levende.

Jeg vender siden til det store full body spejl.

Okay, hvis vi skal se det fra den lyse side vejer jeg ikke 90 kilo, som jeg gjorde i femte, så det er vel en godt nok.

Den røde – korte – kjole jeg har på fremhæver mit brune hår.

Jeg samler alt håret i hånden og siger så: ”Skal det være oppe?” Jeg slipper det, så det bølger ned af min ryg. ”Eller nede?”
Jeg gør det et par gange, men beslutter mig så for at det skal være nede.

Min mave rumler, og jeg smutter ind i køkkenet.

Mad, mad, mad ... hmm, hvad skal jeg tage?

Jeg finder en pakke toast, så jeg tager et stykke og propper det ned i min lyserøde brødrister. Den er virkelig sød, hvis du har lyst til at vide det! Når den er færdig er der et mærke af Hello Kitty på toasten, og brødristeren spiller intro sangen til Hello Kitty. Som jeg sagde sød. Eller måske endda bedårende?

Jeg stirrer på brødristeren, med ryggen til døren. Døren fører ind i stuen, hvor fjernsynet kører. Fra stuen, er der både en dør til mit værelse, gangen og badeværelset.

Da brødet er færdig, nynner jeg med på Hello Kitty, mens jeg tager en bid af brødet og vender mig om.
Skriget forlader mig instinktivt, og jeg lægger en hånd over hjertet.
”HOLD DA KÆFT NATHAN! Hvad fanden laver du?! Prøver du at skræmme mig til døde?!”

Nathan der nu læner sig op af dørkarmen, mens han prøver at lade vær med at grine.
”Hvordan er du kommet ind?” spørger jeg, og krydser irettesættende arme over brystet.

”Det er faktisk en meget sjov historie, jeg prøvede at gå ind af sådan en smart ting, den hedder vist en dør,” siger han, med en hånd på hagen.

Jeg dasker til ham. ”Hvorfor bankede du så ikke på?” spørger jeg i stedet.

”Det gjorde jeg også, men ja ...” han ser hen på den lyserøde brødrister. ”Du var vist optaget.”

Jeg rødmer.

Hovsa ...

 

Da vi kommer hen til festen har jeg mest af alt lyst til at vende om på hælene, og stikke af.

Jeg kan høre høj musik, latter og en masse stemmer. Det her er ikke et sted for mig.

Festen bliver holdt i et stort hus, der mest af alt ligner noget fra 1800 tallet. Det er smukt og victoriansk ... i hvert til fald uden på.

Inden i er det, moderne og koldt. Sikke en skam.

Nathans arm ligger rundt om min talje, mens han leder mig gennem huset, og om i en stor baghave. Der er både pool, grill og drikkevarer i massevis.

”Hvorfor er jeg taget med til det her?” hvisker jeg til Nathan.
”Fordi du elsker mig,” hvisker han drillende tilbage.

Jeg fnyser.

”Aha, så kan jeg lige så godt smutte, det er nemlig den dummeste grund jeg nogensinde har hørt!”
Han ler.

”Jamen, så kommer der en der er værre her. Er du klar?”

Jeg nikker, og ser rundt på de mange dansende mennesker.

”Du gjorde det for Violas skyld.”

Han gisper overdrevet og bider sig på knoerne, som om det bare er den vildeste grund.

Jeg griner, og skal lige til at vende mig om da nogen skubber mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...