A Secret of a Royal Family

Hvad sker der når en prins fra Araluen, en prinsesse fra Hibernia, sønnen af Oberjarlen fra Skandia, en ny rangerlærling fra Araluen, og to mystiske personer fra en hemmelig kult mødes og skal den samme vej gennem livet? Vil de kunne enes eller bliver det som "Min fjendes fjende er min ven"?

Hovedpersonerne er alle fem. Historien foregår ca. 15-20 år efter Kejseren af Nihon-Ja(10'eren af Skyggens Lærling). Håber i vil kunne lide den.


5Likes
15Kommentarer
860Visninger
AA

6. Alle samlet igen

Tilbage på Araluen slot havde Alyss taget over og stod nu ved siden af Cassandra og prøvede at få Nathalie til at indse, at de ikke kunne hjælpe hende, hvis ikke hun ville sige noget til dem. Men Nathalie var stædig. Hun havde valgt ikke at ville sige noget før Halt var ankommet. Alyss slog armene opgivende ud og så på Crowley og Cassandra. Raven, havde stået det meste at tiden og set med et nysgerigt blik på Nathalie. Hun prøvede at finde ud af, hvad Nathalie ville Halt. Hun vurderede, at Nathalie ikke kom fra en fattig familie, på grund af hendes tøj, og at hun ikke var tynd, men så ud som om at hun havde fået en god kost i sit liv. Nathalies lysegrønne øjne kiggede på Ravens brune. Det så ud som om Nathalie vurderede hende.

Raven fik en fornemmelse af, at Nathalie var en meget stærk og beslutsom person.

Nathalie vurderede, at ranger-pigen ville blive en fantastisk god ranger, men hun kunne se, at pigen var lærling, og at Crowley nok var hendes mentor, eftersom hun var med til det her. Hun ville nok være en god allieret, selv om hun ikke så særlig personlig stærk ud, men hun så klog ud. Nathalie besluttede sig for at spørge om hendes navn, og så huske det.

”Hvad hedder du?” Hendes stemme var vurderende, nysgerrig og rolig. Raven blev lidt overrasket over hendes spørgsmål, men valgte så at besvare det, for det ville være uhøfligt, hvis hun ikke gjorde.

”Raven” Nathalie nikkede og huskede det. Raven vidste ikke rigtig, hvad nikket betød, men lod sig ikke mærke med det. Hun ville prøve at gøre ligesom Crowley, Cassandra og Alyss. At finde ud af, hvad pigen lavede her, men det nåede hun ikke, for med et blev døren åbnet. Nathalie troede, det var Halt, og så nysgerrigt derhen, men det var ikke Halt.

For ind kom tre mænd. Den første havde mørkebrunt hår og var høj og så stærk ud, den anden var en ung fyr med lysebrunt hår og brune øjne. Den tredje var en Skandia-fyr med næsten sort hår og med mørke øjne. Man kunne tydeligt se på hans tøj, at han var fra Skandia. De to andre mænd lignede nogle, der var i familie med hinanden, måske far og søn. Cassandra smilede stort ved synet af Horace og Torres. De havde endda også Torak med.

 Cassandras smil blev større. Der var intet, der kunne skille de to drenge ad. Hun kunne se på Horace og Torres ansigter, at traktaten var gået godt. Horace smilede til Cassandra og spurgte:

”Hvad forgår der her?” Horace havde spurgt efter Cassandra og havde fundet ud af, at hun var i afhøringssalen. Crowley vendte sig om mod Horace og sagde med et let tonefald:

”Det her er Nathalie. Hun kommer fra Hibernia og vil tale med Halt.” Horace så på Nathalie og nikkede tænksomt.

”Goddag Nathalie, mit navn er Horace. Det her er min søn Torres og hans ven Torak.” Horace rakte den ene arm ud mod dem som om de to var heste, der skulle sælges. Nathalie vendte blikket mod dem og vurderede dem. De så begge to stærke ud. Torak måske lidt stærkere end Torres, men han var jo også Skandier. Torres’ blik var roligt og bedømmende, mens Torak’s var nysgerrigt og forventningsfuldt.

”Goddag” sagde Nathalie bare med en kort og ligeglad stemme. De to drenge så lidt overaskede ud. Torres vendte hovedet mod Raven med et undrende blik, men Raven løftede og sænkede bare skulderne en gang og så lige så overasket ud som dem.

Døren gik op igen og Halt, Will og Gilan kom gående ind med lange og målrette skridt. Nu var hele gruppen samlet tænkte fugle-fyren. Han var begyndt at ryste over hele kroppen, over at have stået der i rigtig lang tid nu.

”Halt” sagde Crowley glad.

”Dav Crowley” sagde Halt neutralt. Han kiggede over på pigen, der stod over for Cassandra. Han kunne se, at hun ikke var så gammel.

”Og du må være Nathalie, hvor gammel er du?” spurgt Halt.

”17” svarede Nathalie og bedømte Halt. Han så ældre og mindre ud end hun havde forestillet sig, men hun kunne fornemme, at han var en mand med stor livserfaring, der havde oplevet det meste.

”Hvad vil du så tale med mig om?” spurgte Halt, samtidig med, at han så roligt på hende.

”Jeg er sendt hertil for at give dig en besked, fra min far.” svarede Nathalie med en rolig, men bestemt stemme. Halt’s øjnebryn løftede sig.

”Hvad for en besked?” spurgte Gilan. Nathalie skulede til ham og var ikke sikker på, om de andre skulle høre med. Det her var en besked -  kun til Halt. Will kunne se hendes tøven og sagde med en opmuntrende og venlig stemme:

”Nathalie. Vi er her for at hjælpe dig, ikke for at gøre dig fortræd, men vi kan kun hjælpe dig, hvis du giver os lov og siger os din fars besked.” Nathalie nikkede og sagde så sin fars besked:

”Min far er Sean, Hibernias konge, en af Clonmels konger.” Halt rynkede panden. Han kunne huske, at Sean var hans søsters søn, så Nathalie var altså i familie med ham. Nathalie forsatte:

”Han har brug får din hjælp Halt. Han har problemer med kongen af Dromorth. Hans navn er William, og han har svoret krig mod Hibernia og har samlet masser af Dromorths soldater og andre slags folk i løbet af de seneste par år. Hans plan er nok at dræbe min far og selv tage magten.” Nathalie stoppede, da hun så, at Crowley havde et spørgsmål på læben.

”Hvilke andre slags folk?” spurgte han. Crowley vidste, at i en sådan situation som denne, var man nødt til at vide alt, så man vidste, hvad man havde med at gøre.

”Genovesere” svarede Nathalie lavt, som om de blev udspioneret, hvilket de jo også gjorde, men navnet var alligevel højt nok til at fuglen i vinduet kunne høre det. Fuglefyren rynkede panden, som var bag den sorte maske. Genovesere kom fra Toscano. De er lejemordere og kendt for at forgifte deres modstandere. Fuglefyrens kult mindede meget om Genoveserernes gruppe, mere end rangerne. Begge grupper havde snigmordere og de havde begge kendskab til mindst 3 gifte. En af de ting, hvor der ikke var lighed mellem dem var, at Genovesere altid var på de ondes side, fordi de onde var altid dem, der betalte mest, hvorimod fuglefyrens kult vekslede mellem at være på den gode og onde side, alt efter hvad der var politisk best. Kulten var også ældre end Genoveserernes gruppe.

”Genovesere” gentog Will med en sagte og lav stemme ligesom Nathalie. Billeder fløj gennem hovedet på ham, og han huskede dengang, han stod ansigt til ansigt med en af dem i en skydeduel i kampen mod Outsiderne. Halt og Horace begyndte også at huske det. Det var normalt i Clonmel, at rigerne og adelsmændene indbyrdes altid var oppe at slås og var ude efter hinandens troner. Det var problemet ved at være konge dér, men problemet var nok blevet rigtig grimt, og så måtte man ty til hjælp fra andre riger, især hvis det handlede om Genovesere. En tanke slog ned i Horace.

”Hvorfor har Kong Sean ikke bare sendt et brev?” spurgte han Nathalie undrende.

”Det gjorde han også, men af en eller anden grund, blev duerne dræbt. Enten af nogle af Williams mænd eller nogle andre. Det ved vi ikke, men hvorom alting er, så ser det ud til, at der bliver krig i Clonmel,” sagde Nathalie og tav.

Hun lod dem selv afgøre, om de ville hjælpe. Halt så på Crowley og Cassandra, da det jo var dem, der bestemte. Crowley så Halt’s blik og vente tænksomt hovedet om for at spørge Cassandra. Selv om han kendte svaret. Cassandra tænkte sig lidt om, men nikkede så og sagde:

”Du må hellere hjælpe din nevø Halt.” Nathalie følte en tung byrde blive taget fra hendes skuldre og hjerte, da hun hørte det, men hun sørgede for at gemme det væk, så godt hun kunne, men Torres fik alligevel et glimt af det, idet han stadig så på hende.

”Skal vi tage hele indsatsgruppen med?” spurgte Will. Crowley havde samlet en indsatsgruppe, fordi det var blevet nødvendigt for ham, at trække en Ranger ud af hans len og efterlade lenet uden opsyn, og det kunne han ikke tillade. Så han havde oprettet en gruppe, der bestod at Will, Horace og Halt. De tog sig af enhver situation, både indenfor Araluens egne grænser, men også i andre lande, hvor det krævedes, at der blev holdt øje. Crowley nikkede og sagde:

”Hvis der er tale om krig, så er det nok bedst, men sørg for at være diskrete” formanede Crowley.

”Hvis der er en krig under opsejling, er det så ikke bedst, hvis jeg også tager med” spurgte Gilan tøvende. Gilan tøvede, fordi han vidste, at normalt var der kun en ranger, der blev sendt ud.  - En opstand, en ranger, men måske fordi det her var en krig, så det anderledes ud.

Crowley tænkte længe over det. Hvis der opstod problemer i Redmont, var Gilan der ikke til at tage sig af dem, men så slog en tanke i Crowley.  Så ville han selv være nødt til at tage sig af problemerne. Tanken om at komme lidt ud og væk fra slottet tiltrak ham. Han nikkede hen mod Gilan og sagde uden at røbe noget:

”Ja, det er nok en god ide.” Halt havde opdaget den lille glæde, som Crowley havde vist lidt af og nu tænkte Halt på, hvad der havde fået hans gamle ven til at sige ja, men Halt var også glad for, at Gilan kom med.

”Nå, der er ingen grund til at snakke nu. Når der er en opgave, vil jeg foretrække at komme af sted så hurtig som muligt, men vi bliver nok nødt til at vente til i morgen, så vi har tid til at pakke og samle kræfter. Så nu vil jeg forlade jer” sagde Halt, på sin altid bistre måde.

Alle i rummet så det fornuftige i det, han sagde, og begynde at gå. Horace gik hen, hvor Cassandra sad på den fine stol og kyssede hende let på kinden og sagde drillene:

”Så regner jeg med, at du passer på Araluen?” Cassandra svarede ikke, men sukkede opgivende, men smilede alligevel. Efter at have smilet et varmt farvelsmil til Will, gik Alyss hen for at lukke vinduet, eftersom der nu var kommet gennemtræk, fordi døren var åbnet. Hun lukkede den med et smæk, så hun var sikker på, at det var helt lukket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...