Hviskernes Prinsesse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Pludselig kom en af fars vagter brasende. ”Herre, vi bliver angrebet! ” Jeg kunne se fars ansigt trække sig sammen. ”Hvem er det og hvad vil de? ” jeg kunne se han prøvede på at bevare roen. ”Kensie klanen og de vil. De vil have Cornelia. ”

1Likes
0Kommentarer
218Visninger
AA

4. Skjoldet

”Jeg vil ikke, Davin! ”

”Jeg er ked af det Cornelia, Men du har ikke noget valg hvis du skal overleve det her. ”

Han tog fat i min arm og træk mig hen mod hestene. Jeg gjorde ikke modstand og satte mig op på hesten. Hviskernes stemmer blev ved med at kører rundt i mit hoved som små bier der flyver rundt og summer om deres bikube. Pludselig stoppede Davin brat op. ”Cornelia, jeg kan høre heste! ”

Vi vidste begge to godt at det betød at Kensie Klanen var tæt på nu og at vi næsten ingen chance havde for at undgå dem. Jeg kiggede i samme retning som Davin, Og som vi havde forudset var Kensie klanen i syne. ”Prinsessen, Jeg kan se hende. ” sætningen kom fra en lille mand der var placeret oven på en næsten dobbelt så stor hest. De andre riddere satte i galop og efter cirka ti sekunder ville de være ved enden af Alléen. Den lille ridder red forrest men da han kom i fuld galop mod os blev han med et kastet tilbage. Det var som om der foran os var et usynligt skjold der gjorde alt for at beskytte os.  De øvrige riddere der prøvede på at ride igennem skjoldet blev også kastet tilbage og landede i en høj bunke.

”Vi passer på dig Prinsesse” var den sidste hvisken jeg hørte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...