Hviskernes Prinsesse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Pludselig kom en af fars vagter brasende. ”Herre, vi bliver angrebet! ” Jeg kunne se fars ansigt trække sig sammen. ”Hvem er det og hvad vil de? ” jeg kunne se han prøvede på at bevare roen. ”Kensie klanen og de vil. De vil have Cornelia. ”

1Likes
0Kommentarer
219Visninger
AA

2. Kensie Klanen.

Han kyssede mig på kinden og vi gik ned i spisesalen til far.

”Davin, Cornelia! Hvor er det dejligt at se jer. ” Vi satte os ned ved bordet og maden blev serveret alt imens vi snakkede. Pludselig kom en af fars vagter brasende. ”Herre, vi bliver angrebet! ” Jeg kunne se fars ansigt trække sig sammen. ”Hvem er det og hvad vil de? ” jeg kunne se han prøvede på at bevare roen. ”Kensie klanen og de vil. De vil have Cornelia. ” Mit hjerte sprang et slag over. De ville have mig, men hvad ville de med mig Min far blev bange. Jeg kunne se det i hans ansigt.

”Send alle vores mænd ud, og Davin tag Cornelia med ud i skoven. I må stikke af! ”

Davin nikkede. ”Jeg skal nok passe godt på din lille prinsesse. ” Han rejste sig og sammen gik vi med hastige skridt ud af spisesalen. ”Pak dine ting Cornelia, vi tager af sted med det samme. ”

Jeg tog hans hånd da jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. ”Jeg forstår det ikke Davin, hvad vil de med mig? ” Han tog sin hånd og tørrede mine tårer væk. ”Det skal nok gå Cornelia, det skal nok gå alt sammen. ” lige i det øjeblik valgte jeg at tro på ham. Det skulle nok gå alt sammen.  Jeg løb op i mit kammer og hentede alle mine kjoler og puttede dem ned i en lille stof pose.  Davin kom op til mig. Han havde fyldt to stofposer med mad og sadlet vores to bedste heste.

”Cornelia, vi må af sted inden det er for sent! ” Jeg vidste at han havde ret men jeg måtte sige farvel først. Vi løb ned af trapperne så hurtigt vi kunne og stoppede først op ved køkkenet. Vores kok Jeremy stod med tårer i øjnene og omfavnede lige da jeg trådte ind af døren. ”Lille prinsesse. ”

Han hulkede så tårerne sprang ud af hans øjne og også fik mig til at græde. ”Jeg kommer til at savne dig Jeremy. ” Vi bakkede langsomt ud af døren og op til Mors kammer. ”Mor! ” jeg løb hen i hendes favn. ”Cornelia, lille prinsesse! ” Jeg følte mig tryg der i hendes arme. Det var som om intet kunne gøre mig ondt så længe jeg var i hendes favn. ”Cornelia, husk på at jeg elsker dig meget højt! ” Det vidste jeg hun gjorde. Davin stod uroligt ovre i døren. Jeg vidste godt vi skulle videre men jeg havde ikke lyst, jeg ville blive hos mor. ”Davin lov mig du passer godt på hende. ” Davin nikkede. ”Det skal jeg love, Medama. ” Til sidst overgav jeg mig og trådte forsigtigt ud af rummet med tårer i øjnene. Jeg havde skrevet et brev til Magda som jeg lagde i hendes kammer. Davin prøvede at virke rolig men jeg kunne se på ham at han var usikker. Han ville ikke kunne bære hvis der skete mig noget, det vidste jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...