Tell me a lie (One Direction-JB

At blive mobbet i skolen, fordi man ikke kan lide Justin Bieber er en lille ting, men at blive mobbet af selveste Justin Bieber er en helt anden ting.
Velkommen til Tori Mercers liv, pigen der gemmer sig for verden.
Pigen med et stort sangstemme.
Pigen der kastede sig foran selveste Zayn Malik da der blev skudt efter ham.
Men kan folk kende hende?
nej.
Hvad sker der da hun en dag tager sent hjem og støder på 3 fulde fyre?
når hun hjem?
eller sker der noget helt uventet?


Drama, sorg, jalousi, kærlighed, utroskab følg med i Tell me a lie

kan komme anstødene sprog og scener.
Hvis du er under 13 er det på eget ansvar.

53Likes
39Kommentarer
5147Visninger
AA

14. Shit!!!

 

 

Tori's Synsvinkel

 

 

Jeg gik ned af trapperne

Vi var ankommet til sommerhuset

Jeg ledte efter det bedste værelse inden en anden kunne tage det.

Jeg standsede op, og kiggede mig rundt i det værelse jeg var kommet til

”Ja” råbte jeg og klappede i mine hænder

Værelset havde en dobbelt seng, en altan og badeværelse

Jeg nikkede og gik ind med min kuffert

En dør?

Jeg åbnede en dør, som jeg ingen anelser havde hvorfor var her

Jeg spærrede øjnene op

En fucking walk in closet

”Harry” råbte jeg og to minutter efter stod han ved siden af mig

”Ja”

”Jeg vil have dette værelse” sagde jeg og lavede bedene øjne

Harry lo

”Selvfølgelig”

”Tak tak tak tusind tak” udbrød jeg og kastede mig ind til ham

Endnu en gang lo han

Jeg gik hen til sengen med min kuffert og begyndte med det samme at pakke ud….

Hmmm…

Min mor havde valgt alle mine yndlings jeans og et par trøje og cardigan og alt muligt andet.

Jeg gik ind med det i walk in closet. Og lagde det forsigtig på bordet der var midt i det hele. Jeg vendte mig om, og kiggede på Harry som stadig stod henne ved døren og betragte mig.

”hvor længe skal vi bo her?” spurgte jeg, med et smil på læben, Harry rynkede panden af mit spørgsmål, derefter åbnede han munden.

”cirka en måned ville jeg regne med” sagde han ”Hvorfor?

”Ikke for noget, jeg spurgte bare” svarede jeg, og gik i gang med at hænge mit tøj op. 

”jeg går ned til de andre” sagde Harry og gik ud, uden at vente på nogle svar.

Efter jeg havde pakke det hele ud og ligget det i min walk in closet

Min? Det kan jeg da godt kalde den da jeg skal bruge den i 1 måned.

Gik jeg ned af trapperne og hørte høje stemmer ned fra, det var drengene selvfølgelig men de var kommet op at skændes over noget.

”Hvad fanden sker der her” spurgte jeg, de vendte sig alle sammen forskrækket om, da de hørte min stemme. Det var Liam der svarede.

”Zayn er helt ude af den”

”Hvorfor” spurgte jeg og kiggede bekymret dør, som Harry, og Niall hamrede på, og gættede på at Zayn havde låst sig inde.

”Det er Perrie, Hun gøre ham skør, altså på den dårlig måde” kom det vredt fra Louis

Jeg kiggede forvirret på ham, og da han så min spøgen ansigt svarede han.

”Hun tager ikke mobilen når han ringer, men da vi så prøvede gennem Harry’s mobil tog hun den.” svarede han

”Men spurgte i ikke hvorfor hun ikke tager Zayns?” spurgte jeg igen, og undrede mig over hvorfor jeg ikke havde hørt det.

”Jo, selvfølgelig gjorde vi det, vi ville give Zayn telefonen, men hun nægtede at tale med ham” Svarede Liam roligt, og lade en hånd på Louis skuldre for at berolige ham.

Jeg nikkede, og kiggede så på Harry og Niall, der nu prøvede at tale til Zayn, men han svarede stadig ikke.

Jeg banede mig forbi dem, og gjorde en nik med at de skulle gå.

”Prøv at få ham til at lytte Tori” sagde Harry, med bedene stemme, jeg kiggede undret på ham

Mig?

Hvorfor mig

Zayn skulle bare have tid til at tænke, så ville han selv komme ud. Men jeg nikke alligevel. Drengene kiggede først på hinanden inden de gik hen mod stuen. Det sidste jeg hørte var at Niall sagde at han var sulten. Typisk den dreng bliver aldrig mæt.

Jeg smilede kort men blev hurtigt alvorligt igen. Jeg tog en dyb indånding før jeg bankede på.

”Skrid” hørte jeg Zayn mumle

”Zayn der er mig Tori ville du ikke nok åbne, jeg ville bare hjælpe dig” sagde jeg stille men var sikker på han hørt mig. Der gik et par sekunder inden døren åbnede sig, og Zayns triste ansigt viste sig.

Han lukkede døren efter sig og jeg gik hen og sætte mig på hans seng. Han kom hen og sætte sig ved siden af mig. Efter en lang tavshed sagde han så.

”Jeg fatter det ikke, jeg ved ikke hvad jeg har gjort hende” sagde han trist

”Har du prøvet at skrive til hende” spurgte jeg, han kiggede forvirret på mig, men lyste så op i en smil.

”Du er genial Tori, jeg skriver jo bare til hende hvis hun ikke ville snakke med mig” Han sendte mig en kæmpe smil, og fandt telefonen frem og skrev så hurtig, at jeg næsten blev skør af det.

Hurtigt sendte han en, og nikkede til mig.

”Zayn, de andre er bekymret for dig, det er ikke for at være ond, men jeg synes at du skal glemme Perrie, bare i dag og gå ind til de andre. Hvis Perrie ville svare dig gøre hun det. Men du ved at du intet forkert har gjort, så prøv at give hende tid måske har hun selv problemer eller der er sket et eller andet, som hun ikke ville tale om, og som hun ved du ville spørger om” sagde jeg og fastholde vores øjnekontakt, han dejlig brune øjne fik noget inde i mig til at krympe, og hjertet der galopperede af sted.

Jeg kendte godt følelsen, men gjorde alt for at få den til at forsvinde.

Zayn nikkede, og rejste sig op, det samme gjorde jeg. Zayn gik hen mod Stuen, hvor man nu kunne lugte pasta med kødsovs, jeg standsede og det fik Zayn til at kigge forvirret på mig.

”Ahm, jeg skal lige ringe til en” sagde jeg, og pegede på trapperne der førte til mit værelse. Han nikkede og gik videre.

Jeg gik hurtigt op ad trapperne fandt min mobil frem og ringede Kate op, min kusine. Som kendte mig siden 0 klasse.

”Hvad så Tori” Hørte jeg Kate stemme, men kunne høre glæden i hendes stemme.

”Hej Kate” svarede jeg

”Så har de fundet ud af hvem du er?” spurgte hun, med en ivrig stemme

”Nej de ved det stadig ikke”

”Seriøst ved de ikke du er den pige der redde Zayn” spurgte hun chokkeret.

”Nej, de ved ikke jeg er den pige der redde Zayn”

”Hvad”

Jeg skulle lige til at grine, da jeg opdagede at det ikke var Kate stemme.

Jeg vendte mig chokkeret om.

”Kate jeg ringer en anden gang, Hej” sagde jeg og afbrød opkaldet inden hun kunne nå at protester.

Shit

Han kiggede på mig, og jeg kunne se på ham at han havde hørt det, de bevidst han vrede øjne, og kropssprog.

Jeg bandede mig langt væk

Skulle jeg lige sige det højt

Jeg var afsløret.

 

 

 

Så kom endnu et kapitel, undskyld for det tog så lang tid.

Men nu har vi fået vores internet lavt, så jeg skal ikke hele vejen over til Bib, for at publicer mine kapiteler ;)

Tusind tak for at i følger med, i må meget gerne kommenter, og fortælle hvad i synes om Kapitlet eller kaste en likes. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...