My feelings haven't changed since then | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
Året er 2023. Den 29-årgie Niall Horan er gift med Kate. Sammen har de to børn - Abby og Brian Horan. Efter One Direction blev opløst startede Niall en solokarriere, selvom han dog savner sit gamle band. De holder dog stadig kontakten og det samme gør Niall med sin eks kæreste Maj, som til hverdag er barnepige for hans to børn. Niall og Maj har altid haft et specielt forhold til hinanden. De har været kærester, siden de var helt unge, men da noget kom i vejen, var deres forhold pludselig over ... Niall har lagt sine følelser for Maj på hylden, men har Maj også det? Hvad sker der når Maj og Niall pludselig begynder at tilbringe mere tid sammen? Finder han pludselig sine gamle følelser for hans eks kæreste/forlovede frem igen? Udvikler det sig til en affære? Men hvad med Kate? Og hvad skete der endelig dengang?


I Niall og Kate Horans hus findes der flere hemmeligheder end du tror ...

19Likes
37Kommentarer
4047Visninger
AA

22. What the hell is going on here?!

Der var præcis gået 4 dage siden Maj, havde fortalt mig, at hun var gravid. Jeg havde tænkt meget på hende i de 4 dage. Faktisk næsten kun hende. Når jeg tænkte på hende, fik jeg på en måde sommerfugle i maven. Jeg følte mig forelsket... som jeg altid havde været i hende.

Lig nu hældte jeg nok mest mod Maj. Det var som om, at jeg ikke følte noget for Kate længere... som om jeg aldrig rigtigt havde. Det undrede mig dog. Kunne det overhovedet passe at jeg aldrig nogensinde have elsket Kate? Jeg var gift med hende og jeg havde to børn med hende... så måtte jeg da elske hende? Bare lidt i hvert fald.

Maj betød så meget for mig.. det havde hun altid gjort. Jeg elskede hende af hele mit hjerte, og jeg følte bare at det var hende jeg ville have. Men så blev jeg nød til at lade Kate i stikken... og det vidste jeg ikke rigtigt om jeg kunne.

 

Jeg havde brug for noget luft. Jeg rejste mig op fra sofaen og besluttede mig for at gå en tur ned i parken. Hverken Kate eller børnene var hjemme, selvom klokken var ved at være fem.

Langsomt gik jeg ud for tage min jakke og sko på. Jeg låste døren efter mig, og gik ellers hen af vejen ned mod parken. Vinden susede i træerne og fuglene sang. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv.

Da parken ikke lå så langt væk fra mit hus, nåede jeg den ret hurtigt. Jeg krydsede vejen og gik ind af indgangen. Det var altid så dejligt med den friske luft fra parken. Jeg nød altid at være her, især med Abby og Brian. De var altid så søde når de legede på legepladsen. Og så vidste de godt hvordan de altid kunne få deres far til at købe en is til dem. Jeg kunne aldrig stå for dem.

 

Da jeg gik lidt hen af en af de mange stier, fik jeg pludselig øje på en person, som jeg syntes jeg havde set før. Hun lignede Maj. Det var Maj.

 

Et stød gik igennem min krop.

 

Jeg fik øje på hendes mave. Man kunne meget meget svagt ane det. Jeg sank en klump. Hun havde ikke fået en abort endnu... det ville hun nok også først få om lidt tid.

Burde jeg gå hen til hende? Hvad skulle jeg overhovedet sige til hende? Jeg kunne ikke, også selvom det var det jeg havde allermest lyst til.

Pludselig kiggede hun i den retning jeg stod, og så fik hun øje på mig. Jeg skyndte mig at kigge væk, og begynde at gå lidt, så det ikke virkede, som om jeg stod og overgloede hende.

 

Da jeg kiggede tilbage var hun væk...

 

Jeg sukkede for mig selv, og besluttede mig for at tage hjem. Kate var nok kommet hjem, og hun havde måske hentet børnene, medmindre hun havde regnet med at jeg skulle gøre det?

Da jeg åbnede døren til mit eget hjem, mødte jeg et par galde børn. Kate havde altså hentet dem. Jeg smilede til dem og gav dem hver et kram.

 

"Hej skat," smilede Kate og trak mig ind i et kys. Der lå ingen følelser i det fra min side. Det følte jeg i hvert fald ikke. Jeg gengældte bare hendes smil efter kysset. "Hvor har du været?" spurgte hun underne. Skulle hun vide alting? "Bare ude og gå en tur." Et kort nik kom fra hende.

Kate kiggede på klokken. "Uhm.. Niall.. jeg tænkte på om du ikke havde lyst til at tage i byen måske? Sammen med nogle af dine venner? Du trænger virkelig til at hygge dig lidt efter alt det hårde arbejde." Hun kiggede på mig med et smil. Ja, jeg havde blevet ved med at fortælle hende at det bare var alt det arbejde, jeg var ked af det over.

 

"Jeg ved ikke rigtigt Kate.." svarede jeg så og tøvede. Hun lagde sin arm rundt om min talje. "Kom nu skat, du vil jo gerne," svarede Kate og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg orkede ikke at diskutere det, så jeg opgav bare. "Fint så.." Hun smilede stort og kyssede mig i panden. "Du skal nok få det sjovt!" fniste hun.

Klart....

Kate løj. Det kunne jeg godt konstatere. Jeg havde det ikke sjovt. Jeg ville egentligt godt bare hjem og sove. Og så i morgen ville jeg nok fortælle Maj, at jeg ville have hende og ikke Kate. Det havde jeg i hvert fald haft i tankerne. Hvordan det så skulle gøres og fortælles vidste jeg ikke helt endnu. Det måtte jeg vel finde ud af...

Klokken var kun lidt omkring halv 11, men jeg ville ikke mere. Så jeg besluttede mig for at fortælle mine venner, at jeg havde det dårligt. De forstod det udmærket, så jeg tog hjem.

På vejen hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke på Maj. Mon hun egentligt overhovedet ville have det barn? Hvad nu hvis jeg gjorde mig selv til grin, ved at fortælle hende at det var hende jeg ville have og det barn? Jeg sukkede dybt. Var det for sent at fortælle hende det? Der var jo trossalt gået fire dage...

 

Da jeg havde kørt i godt et par små tyve minutter, var jeg endelige hjemme. Jeg så meget frem til at bare komme hjem i seng og få sovet.

Jeg kunne se lyset var tændt i stuen, selv om gardinet var rullet ned. Var Kate stadigvæk oppe? Hun plejede da ellers at gå tidligt i seng på en hverdag.

 

Jeg åbnede stille døren og smed min jakke. Jeg burde vel lige gå ind og sige hej til hende, inden jeg gik i seng.

Jeg skulle til at gå ind i stuen, men jeg bremsede op da jeg til mit største chok så Kate ovenpå en eller anden fyr. Hun snavede ham for vildt, men så udbrød jeg: "Hvad fanden sker der her?!"

Jeg gik nærmest i chok.

Hun skyndte sig at trække sig væk fra fyren og kiggede chokeret op på mig. Fyren bag hende begyndte at knappe sin skjorte i. "Niall... Hvad laver du her?" spurgte hun stille og rejste sig op. "Hvad jeg laver her?! Det her fandme mit hjem!" råbte jeg surt. Kates øjenbryn var helt rynket sammen. "Jeg kan forklare..." hviskede hun. Jeg rystede på hovedet. Jeg skulle væk herfra, og det kunne kun gå for stærkt.

 

Jeg smækkede døren efter mig og gik med hastige skridt væk fra huset. Jeg var virkelig chokeret. Det havde jeg fandme aldrig troet om Kate. Hun var mig utro... men jeg var heller ikke engang det bedre selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...