My feelings haven't changed since then | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
Året er 2023. Den 29-årgie Niall Horan er gift med Kate. Sammen har de to børn - Abby og Brian Horan. Efter One Direction blev opløst startede Niall en solokarriere, selvom han dog savner sit gamle band. De holder dog stadig kontakten og det samme gør Niall med sin eks kæreste Maj, som til hverdag er barnepige for hans to børn. Niall og Maj har altid haft et specielt forhold til hinanden. De har været kærester, siden de var helt unge, men da noget kom i vejen, var deres forhold pludselig over ... Niall har lagt sine følelser for Maj på hylden, men har Maj også det? Hvad sker der når Maj og Niall pludselig begynder at tilbringe mere tid sammen? Finder han pludselig sine gamle følelser for hans eks kæreste/forlovede frem igen? Udvikler det sig til en affære? Men hvad med Kate? Og hvad skete der endelig dengang?


I Niall og Kate Horans hus findes der flere hemmeligheder end du tror ...

19Likes
37Kommentarer
4052Visninger
AA

19. Time to tell the truth, girl

Nialls synsvinkel

Nu var det nok. Det var simpel hent for meget. Jeg forstod det ikke. Gad hun mig ikke mere? I flere dage havde Maj på en måde undgået mig. Det gjorde mig både ked af det, men fik mig også til at undrer over om der mon var noget galt? Jeg havde tænkt mig at spørge hende. Det her kunne jeg ikke holde ud længere. Jeg følte virkelig det var, som om hun var ved at give slip på mig, men jeg ville ikke give slip på hende. Aldrig. Jeg elskede hende.

 

Men... der er altid et men. Og det men var i dette tilfælde Kate. Selvfølgelige skulle Kate komme hjem i dag på samme tid som mig, så jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle få talt med Maj. Damn it. Jeg måtte snakke med hende! Jeg blev nød til at finde ud af en måde at snakke med hende på. Det kunne kun blive når jeg kom hjem, fordi jeg vidste at jeg ikke kunne nå at spørge hende her til morgen. Det havde jeg ikke nok tid til, selvom jeg dybt ønskede jeg havde.

Døren blev langsomt åbnet og ind kom Maj. Jeg smilte til hende, og hun gengældte det selvfølgelige. "Hey." "Hey babe," svarede jeg og lagde min mobil i lommen.

 

Maj's øjne var helt røde. Hun lignede en der havde grædt. "Hey, er du okay?" spurgte jeg og tog fat i hendes arm. Hun nikkede blot. "Maj.. du skal altså fortælle mig hvis der er noget galt okay. Jeg er her for dig," sagde jeg og prøvede at få øjenkontakt, men hun kiggede stadig væk. "Der er ikke noget galt, Niall," lød det med lidt gråd i stemmen. Jeg tog fat om hendes hage og fik dermed øjenkontakt med hende. "Er du nu helt sikker på det?" Maj nikkede.

"Jaja."

Hun prøvede at smile, men enhver kunne se at det ikke var et ægte smil. Jeg kiggede på hende med et løftet øjenbryn.  Et suk forlod hendes mund. Maj rev sig fri fra mit greb og gik ind i stuen til Brian. Jeg sukkede selv.

Der var et eller andet der trykkede..

Majs synsvinkel

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Nu troede Niall helt klart der var noget galt.. hvilket der også var på en måde. Men det var en dårlig ide - jeg skulle aldrig have holdt mig lidt på afstand. Jeg skulle bare have ladet som ingen ting, og så tage til den abort om nogle uger; så ville alt være, som det plejede. Men det fyldte alligevel en del.. det måtte det da, siden jeg begyndte at græde i morges, inden jeg tog hjem til Niall.

Hvorfor skulle jeg også blive gravid? Eller hvorfor indledt Niall og jeg overhovedet et forhold sammen, når vi vidste, at det var fuldkommende forkert fra starten? Han elskede Kate og han havde sine børn, og desuden så var jeg ingenting i forhold til Kate. Det burde have været omvendt. Niall var gift med mig og havde en affære med Kate.

Vi vidste jo godt at det ville få sin ende på et tidspunkt, dengang vi begyndte. Det havde jeg på fornemmelsen at den ende snart ville nå sin enden.. hvis altså det overhovedet gav mening? Men i hvert fald så hvis Niall fandt ud af min lille hemmelighed så var det slut. Det var jeg sikker på. Stensikker. Så derfor måtte han ikke finde ud af noget, også for hans eget og barnets bedste. Det var ikke noget liv at få, når ens far ikke engang kunne være hjemme hos en... når han havde en anden familie der nok var vigtigere.

"Jeg tager af sted nu.. vi ses," lød det fra døren til stuen. "Ses," svarede jeg kiggede kort op på ham. Da jeg ville kigge op på ham igen, var han væk. Jeg kunne høre døren smække. Han var gået. Et suk undslap mine læber. Det hele skulle nok gå.

"Nå, hvad skal vi så lege Brian?"

"Hvornår kommer mor hjem?" spurgte Abby, imens hun bankede hendes Barbie dukke ned i gulvet. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg kiggede på klokken. "Både mor og far kommer nok lige om lidt," smilede jeg til hende. "Yaaaaay!" udbrød hun glad.

 

Døren blev åbnet, og med det samme farede Abby ud i gangen og kort efter lød der et glad "Faaaaaaaaar!" Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv. Langsomt rejste jeg mig op og gik hen til døren til gangen og stillede mig op af den. Niall fik øje på mig, og med det samme smilte han. "Hey." "Hey Niall," gengældte jeg.

"Se Maj!! Far er kommet hjem!" fniste hun og hoppede ned fra sine fars arme. Jeg grinte kort; "Ja, det kan jeg godt se søde." Niall smilede.

Abby farede ind i stuen, så Niall kom hen til mig. Han lagde sine arme rundt om mine hofter, og kyssede mig lidenskabeligt. Jeg havde virkelig savnet at mærke hans læber mod mine. Men det varede kun kort, fordi vi kunne begge to høre en bil køre ind i indkørselen.

Vi trak os begge væk fra hinanden, men Niall nåede lige at hviske at han skulle snakke med mig, inden døren blev åbnet af Kate. Jeg fik kuldegysninger. Det var nemt at blive opdaget.

Kate havde kun øje for Niall, og med det samme klaskede hun sine læber mod hans, men det varede dog kun kort, fordi han trak sig lidt væk.

Nu hvor de alligevel var kommet hjem begge to, burde jeg vel tage hjem. Jeg gik forbi dem og over for at tage min jakke på, men blev stoppet af Niall.

"Maj, jeg skal lige snakke med dig.." sagde han, og der kom jeg i tanke om det han lige havde sagt før Kate kom."O-okay?" sagde jeg forvirret og kiggede hurtigt over på Kate, der ikke forstod hvorfor dog Niall ville snakke med barnepigen. "Under to øjne." Han kiggede over på Kate, der havde et løftet øjenbryn. Hun forlod dog kort efter gangen og gik ind til Abby og Brian i stuen.

Jeg hang min jakke tilbage på krogen. "Kom lige med," lød det fra Niall. Han tog fat i min arm og førte mig med ovenpå og ind i Kate og hans soveværelse. Han lukkede døren.

 

"Nå?" spurgte jeg og kiggede forventningsfuldt på ham. "Maj..." prøvede han og kiggede mig dybt i øjnene. "Du har undgået mig i flere dage.. du vil ikke i seng med mig mere. Hvad er det der presser sig på?" spurgte han. Jeg sank en klump og rystede på hovedet. "Ingenting," smilede jeg falskt. "Enhver kan se at det dér er et falsk smil." Han pegede kort mod mine læber.

Mit smil forsvandt helt.

Skulle jeg fortælle ham det? Nej, jeg kunne og måtte ikke. Det var det jeg havde lovet mig selv hele tiden.

"Ligemeget hvad det er, bliver jeg ikke sur eller noget. Bare fortæl mig det, okay. Jeg er her for dig." Niall holdte øjenkontakten. Jeg følte det stak i maven. Måske.. måske skulle jeg bare fortælle ham det? Det var trods alt også hans barn.

"Jeg er gravid."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...