My feelings haven't changed since then | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
Året er 2023. Den 29-årgie Niall Horan er gift med Kate. Sammen har de to børn - Abby og Brian Horan. Efter One Direction blev opløst startede Niall en solokarriere, selvom han dog savner sit gamle band. De holder dog stadig kontakten og det samme gør Niall med sin eks kæreste Maj, som til hverdag er barnepige for hans to børn. Niall og Maj har altid haft et specielt forhold til hinanden. De har været kærester, siden de var helt unge, men da noget kom i vejen, var deres forhold pludselig over ... Niall har lagt sine følelser for Maj på hylden, men har Maj også det? Hvad sker der når Maj og Niall pludselig begynder at tilbringe mere tid sammen? Finder han pludselig sine gamle følelser for hans eks kæreste/forlovede frem igen? Udvikler det sig til en affære? Men hvad med Kate? Og hvad skete der endelig dengang?


I Niall og Kate Horans hus findes der flere hemmeligheder end du tror ...

19Likes
37Kommentarer
3987Visninger
AA

14. Sick?

2 uger senere..

Mit vækkeur larmede som en gal. Jeg gabte og slukkede med det samme for det. Suk. Klokken var 6 om morgen. Langsomt satte jeg mig op og tog mig til hovedet. Pludselig fik jeg virkelig kvalme, ondt i maven og havde det som om jeg skulle kaste op. Men der kom ikke noget op. Heldigvis.

Var jeg ved at blive syg? Jeg trak på skulderne. Det var vel ikke noget.. Jeg skulle sikkert bare op og i gang. Faktisk så orkede jeg heller ikke at skulle til at blive syg.

Jeg rejste mig langsomt op, og fandt noget tøj frem i min skuffe. Jeg gik ud på badeværelset og tændte for bruseren. Det var virkelig koldt kun at være iført undertøj.

Jeg trak trøjen over hovedet og tog mine trusser af, inden jeg gik ind under bruserens varme vand. De små dråber fordelte sig hurtigt over hele min nøgne krop. Et kort øjeblik glemte jeg helt jeg havde det dårligt, men det blev hurtigt afbrudt af min mave der gav kramper. Det var lige før jeg skreg af smerter. Kunne jeg godt tillade mig at gå på arbejde i dag? Ja.. jeg var nød til det. Jeg havde lige haft en fridag forleden, fordi jeg havde været forkølet, så jeg kunne ikke tillade mig at blive væk. Så var Niall eller Kate også nød til at blive hjemme ved Abby og Brian, bare pga. jeg var syg. Det ville jeg ikke gøre imod dem.

Jeg blev færdig i badet, så hurtigt fik jeg mit tøj på. Da jeg kiggede mig selv i spejlet, lignet jeg bogstaveligt en død kat. Jeg var helt bleg. Et suk undslap mine læber. Makeup kunne fjerne det værste..

Jeg parkerede min bil i Niall og Kates indkørsel. Min kvalme eller mine mave smerter var stadig ikke blevet bedre, men jeg måtte holde ud. Jeg ville.

Med langsomme skridt kom jeg op til hoveddøren og trådte indenfor. "Hey babe," lød det inde fra stuen. "Hey," prøvede jeg at svare tilbage, men det lød forfærdeligt. Niall kom smilende ud til mig i gangen, men hans smil famlede med det samme, da han så den døde kat...  mig. Han fik rynker i panden. "Skat, hvordan er det dog du ser ud? Du er helt grøn i hovedet?" Hans blik var trist og fyldt med medlidenhed. Jeg trak kort med den ene skulder, og prøvede at smile. "Jeg har det fint," svarede jeg og hang min frakke på kagen. "Er du sikker på det?" spurgte Niall og gik helt hen til mig. Han kærtegnede blidt min kind. Jeg nikkede. Han behøvede ikke, at vide at jeg havde det dårligt. 

"Jeg kom bare sent i seng i går..." løj jeg. "Okay," svarede Niall og smilede. Han lænede sig ind for at kysse mig, men lige da vores læber var få centimeter fra hinanden, kunne jeg mærke hvordan kvalmen blev for meget. Jeg skulle kaste op. Og det skulle være nu.

Jeg trak mig væk fra Niall med en hånd fra munden og styrtede ud på badeværelset i en susendes fart. Jeg brækkede mig ned i toilettet. I mens kunne jeg mærke et par hænder tage fat i mit hår bagfra.

Jeg følte jeg kastede op i 1000 år, men endelig stoppede det. En enkelt gang spyttede jeg ned i toilettet. Langsomt rejste jeg mig op, og trak ud i toilettet. Niall stod foran mig med et sørgmodig blik.  "Undskyld," svarede jeg og prøvede at se ned på mine sko. "Maj, du skal ikke sige undskyld. Du kan ikke gøre for du er syg," svarede han.

Pludselig fik jeg en træng til at græde, så ud af øjenkrogen kom tåre."Oh skat, ikke græde," sagde Niall og trak mig ind i hans arme. Jeg græd ned i hans skulder. "Shhh.." Langsomt strøg han mig over håret. "Det skal nok gå." Han trak sig lidt ud af krammet og kiggede mig i øjnene. "Jeg synes du skal tage hjem og slappe af. Du kan ikke passe to skrigende børn, når du har det sådan her," sagde han og fjernede en hårtot som var røget ind foran mit hoved.

Jeg rystede på hovedet. Nej, jeg kunne ikke tage hjem. "Jeg kan godt klare det. Jeg har det fint," prøvede jeg, imens jeg sank en klump. "Nej, du har lige kastet op, og ligner en zombie!" svarede Niall igen. "Men.." Jeg kiggede ham dybt i øjnene. "Jeg er din chef; jeg bestemmer at du tager hjem!" beroede han. Jeg sukkede. Jeg kunne ikke sige ham i mod. Han havde ret.. han bestemte. "Fint..." svarede jeg med et suk. "Godt." Han smilede blidt til mig. Jeg prøvede at gengælde det.

"Men hvad så med Abby og Brian?" spurgte jeg. "Jeg bliver bare hjemme. Det er alligevel ikke så meget at lave i studiet for tiden," svarede han og kærtegnede min kind. "Okay.."

"Kan du godt selv køre hjem eller skal jeg køre dig?" spurgte Niall, da vi stod i gangen. "Jeg klare mig," svarede jeg. Han trak mig ind i et langt kram. "Jeg ringer til dig, okay? Og hvis der er noget så bare sig til, okay skat?" sagde han og kiggede mig i øjnene. Et nik kom fra mig. "Promise." Niall smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...