My feelings haven't changed since then | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
Året er 2023. Den 29-årgie Niall Horan er gift med Kate. Sammen har de to børn - Abby og Brian Horan. Efter One Direction blev opløst startede Niall en solokarriere, selvom han dog savner sit gamle band. De holder dog stadig kontakten og det samme gør Niall med sin eks kæreste Maj, som til hverdag er barnepige for hans to børn. Niall og Maj har altid haft et specielt forhold til hinanden. De har været kærester, siden de var helt unge, men da noget kom i vejen, var deres forhold pludselig over ... Niall har lagt sine følelser for Maj på hylden, men har Maj også det? Hvad sker der når Maj og Niall pludselig begynder at tilbringe mere tid sammen? Finder han pludselig sine gamle følelser for hans eks kæreste/forlovede frem igen? Udvikler det sig til en affære? Men hvad med Kate? Og hvad skete der endelig dengang?


I Niall og Kate Horans hus findes der flere hemmeligheder end du tror ...

19Likes
37Kommentarer
3983Visninger
AA

23. Once upon a time ...

Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg skulle bare væk derfra. Havde hun virkelig været mig utro? Hvor lang tid havde det overhovedet stået på eller var det kun en gangs ting? Jeg vidste det ikke... lige nu havde jeg bare brug for at komme væk.

Jeg var chokeret, det var jeg.. det havde jeg aldrig troet om Kate, men på en måde var jeg måske også lidt lettet over det. Nu havde jeg endnu en grund til at vælge Maj.

 

Uden jeg vidste af det stoppede jeg op foran en bygning fyldt med en masse lejligheder. Men det var ikke bare hvilken som helst bygning - det var her Maj boede. Jeg havde været så væk i alle mine tanker, at jeg ikke anede jeg var gået hjem til hende. Jeg vidste godt hvad det skulle betyde; det var nu jeg skulle fortælle hende at jeg ville have hende.

 

Min mave gav knuder. Jeg var bange. Bange for hvad Maj ville sige. Måske ville hun skælde mig ud, eller så ville hun overkysse mig. Jeg havde ingen anelse. Jeg syntes bare Maj skulle vide at jeg elskede hende uanset hvad. Om hun så ville hade mig og smække døren i hovedet på mig, så havde jeg da i det mindst fortalt hende det. Jeg var også bare bange for, at det var alt for sent, at jeg fortalte hende det, nu hvor der var gået lidt mere end en dag siden hun fortalte mig, at hun var gravid.

 

Langsomt gik jeg op af de mange trapper. Det føltes som hundred år, men jeg kom da op til sidst. Jeg sukkede dybt, inden jeg bankede på Majs dør. Hvad nu hvis hun ikke åbnede? Måske var hun ikke hjemme?

Men pludselig gik døren op, og foran mig stod Maj. Jeg havde lyst til at overfalde hende med kys, men det vidste jeg godt jeg ikke kunne. Jeg skulle til at sige noget, men hun kom mig i forkøbet; "Niall...?" Hun kiggede op og ned af mig, inden hun låste sine øjne fast i mine. "Kan.. kan vi tale sammen?" spurgte jeg nervøst. "Selvfølgelig." Hun lod mig komme ind, og jeg fik min jakke af.

 

"Vil du have noget at drikke eller...?" lød det fra Maj. "Nej tak." Jeg smilede blidt til hende, og hun gengældte det kort. Vi satte os begge to ned i hver sin sofa.

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige... men da Maj ikke sagde noget, blev jeg nød til at bryde isen.

"Maj... jeg har... jeg har tænkt meget over det du sagde. Du havde ret. Det var forkert fra starten, men det der drev mig til at gøre det, var fordi jeg følte noget særligt for dig. Men da du så fortalte mig, at du var gravid, blev jeg glad.. ikke bare glad; Jeg blev lykkelig. Jeg elsker dig Maj. Det har jeg altid gjort, jeg har bare ikke vidst det helt. Jeg vil ikke have Kate, jeg elsker hende ikke. Jeg vil have dig! Du betyder alt for mig... jeg kan ikke leve uden dig. Det er dig og det barn jeg vil have!" sagde jeg og sank en klump.

 

"Ohh Niall..." sagde Maj og fik tåre i øjnene. Jeg satte mig over ved siden af hende, og fjernede blidt hendes tårer fra hendes kind. "Du skal ikke græde," hviskede jeg og kærtegnede hende blidt.

 

"Jeg græder, fordi at jeg er glad Niall. Du aner ikke hvor meget jeg har grædt over at jeg troede jeg havde mistet dig. Jeg elsker dig mere end alt. Jeg ville ikke give slip på dig. Det var så svært for mig at fortælle dig at jeg var gravid... og bare forlade dig. Faktisk så vil jeg ikke have en abort... Men mener du virkelig at du vil have mig? At du elsker mig?" svarede Maj og kiggede mig endnu en gang dybt i øjnene. Jeg nikkede. "Jeg elsker dig så meget at det gør helt ondt," fortalte jeg og smilede svagt. "Jeg elsker også dig Niall," svarede hun med et smil. Mit smil blev kun endnu større.

 

"Men.. hvad med Abby og Brian?" spurgte Maj og kiggede ned. "Det finder vi ud af... Vi skal nok finde ud af det hele. Lige nu er jeg bare glad for at vi to kan være sammen for altid," svarede jeg. Hun kiggede op på mig og hviskede: "Det er jeg også." Vi lænede os begge to ind mod hinanden, og vores læber mødtes i et lidenskabeligt kys.

"Bliver du og sover?" spurgte Maj og kiggede på mig med hendes dejlige smil. Jeg nikkede. "Selvfølgelige smukke."

 

Majs synsvinkel

Svagt åbnede jeg mine øjne op. Jeg gned mig i øjnene. Jeg kunne mærke Nialls krop mod min ryg. Et smil spredte sig på mine læber. Jeg fattede ikke han var min nu.. eller jo hvis man kan sige det på den måde. Han var jo stadig gift med Kate, men han fortalte mig at så snart så muligt ville han blive skilt fra hende. Jeg kunne ikke være mere end lykkelig! Jeg følte mig som den mest heldigste kvinde. Aldrig havde jeg troet jeg ville få Niall tilbage, og så skal vi endda have et barn sammen. Det kunne ikke være mere end perfekt!

 

Jeg flettede min hånd ind i Nialls. Den var så varm og dejlig. Jeg drejede min rundt, så jeg kunne se hans smukke ansigt. Han sov tungt. Min hånd kørte langsomt over hans kind og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg savnede at høre hans stemme.

 

"Nialler..." hviskede jeg lavt og strøg min hånd over hans hår. Niall ømmede sig kort. Et suk lød fra mig. "Skaaat.." hviskede jeg endnu en gang. Et svagt 'mmh' kom fra ham. "Sover du?" fniste jeg og lagde mit hoved så tæt på hans det overhovedet kunne komme.

Langsomt åbnede Niall øjnene, og kiggede direkte ind i mine øjne. "Nu gør jeg ikke mere," svarede han med sin hæse morgenstemme. Jeg fik helt ondt i maven hver gang jeg hørte den stemme.

 

"Har du sovet godt?" spurgte Niall og fjernede en hårtot der var røget ind foran min pande. "Jeg har sovet sammen med dig," svarede jeg og kunne mærke en svag varme i mine kinder.  Han smilede stort, inden han lænede sig ind for at kysse mig.

 

Vi lå lidt og snakkede, men pludselig blev Niall lidt seriøs.

 

"Maj?" spurgte han. "Mmmh," svarede jeg og lagde mig bedre til rette ved hans bryst. "Har du nogensinde tænkt over hvorfor jeg slog op med dig dengang?" Jeg sank en klump og svarede et hurtigt ja.

"Ser du... Jeg slog ikke op med dig, fordi jeg ikke elskede dig. For det gjorde jeg virkelig! Mere end alt. Men da jeg fortalte mine forældre at vi var blevet forlovet... blev de lidt... ja.. de syntes ikke så godt om det. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det sagde de. Det gjorde mig rigtigt ked af det, og jeg følte pludselig at jeg ikke måtte være sammen med dig.. Sådan fik de det i hvert fald til at lyde. Jeg er virkelig ked af jeg slog op med dig dengang. Det er den største fejl jeg har begået. Jeg ville ikke give slip på mit livs kærlighed... jeg fortryder det mere end noget andet."

 

"Oh Niall.. det er jeg ked af..." Jeg sank en klump. Jeg kunne ikke fatte det. Han havde endelig fortalt mig hvorfor. Det havde været den største gåde for mig, og nu havde jeg fået fortalt løsningen. Jeg var både overrasket, men også lidt ked af det. Kunne hans forældre virkelig ikke lide mig dengang? Og hvad vil de overhovedet sige nu hvor Niall bliver skilt til ære for mig?

"Det er mig der er ked af det.." svarede Niall og sukkede. "Skat.. det er okay. Jeg tilgiver dig okay.. jeg forstår bare ikke hvorfor du ikke bare fortalte mig om det? Vi kunne have snakket om det?" svarede jeg.

 

"Jeg kunne ikke.. du aner ikke hvor meget jeg prøvede på det... jeg var bange for at du ville hade både mig og mine forældre.. undskyld." Jeg kiggede op på ham, imens jeg kærtegnede hans kind. "Det er okay. Det er fortid nu. Nu har vi hinanden, og vi skal have et barn sammen," svarede jeg med et smil. Han gengældte det hurtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...