My feelings haven't changed since then | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
Året er 2023. Den 29-årgie Niall Horan er gift med Kate. Sammen har de to børn - Abby og Brian Horan. Efter One Direction blev opløst startede Niall en solokarriere, selvom han dog savner sit gamle band. De holder dog stadig kontakten og det samme gør Niall med sin eks kæreste Maj, som til hverdag er barnepige for hans to børn. Niall og Maj har altid haft et specielt forhold til hinanden. De har været kærester, siden de var helt unge, men da noget kom i vejen, var deres forhold pludselig over ... Niall har lagt sine følelser for Maj på hylden, men har Maj også det? Hvad sker der når Maj og Niall pludselig begynder at tilbringe mere tid sammen? Finder han pludselig sine gamle følelser for hans eks kæreste/forlovede frem igen? Udvikler det sig til en affære? Men hvad med Kate? Og hvad skete der endelig dengang?


I Niall og Kate Horans hus findes der flere hemmeligheder end du tror ...

19Likes
37Kommentarer
3984Visninger
AA

9. Love will remember - part 2

Han tog sig til hovedet endnu en gang. Niall Horan var mere end du kan kalde nervøs. Hans hænder var fugtige og hans hjerte bankede konstant hurtigt. Han sank en klump og sagde til sig selv at det hele nok skulle gå, hun skulle nok svare ja ... Eller det var da havde alle havde fortalt ham, om det så var en løgn, måtte tiden jo vise.

Niall trak vejret dybt og mærkede efter i sin lomme; boksen med ringen lå der. Han burde ikke have nogen bekymringer, men det havde han. Det var virkelig et stort valg han havde truffet, og Niall håbede han havde truffet rigtigt! Ellers ... havde han gjort sig selv godt til grin; bare tanken fik ham næsten til at græde ... men mest fordi han vidste det ville blive et nej så. Det håbede han inderligt ikke. Elskede hun ham så ikke? Jo selvfølgelige gjorde hun det!

Han bankede på døren ud til badeværelse, hvor Maj befandt sig. "Er du ved at være færdig?" spurgte Niall nervøst. "Jaja," grinede hun derudefra. Han kiggede på  klokken; 18.47. Pludselig blev døren åbnet og ud trådte hun med den smukkeste sorte kjole, der sad perfekt på hendes krop. Han kunne ikke lade være med at smile stort til hende. Majs kinder blussede svagt op og hun kiggede ned. "Hvor ser du smuk ud!" sagde Niall og gik hen til hende. Han tog ved hendes hage og løftede hendes hoved op, så hendes øjne kiggede direkte ind i hans, placerede sine læber på hendes og kyssede dem blidt.

"Er du klar til at gå?" spurgte han og sank en klump. Hun nikkede, men spurgte: "Niall er der noget galt? Du har været så underlig og nervøs hele dagen?" "Øh nej, alt er ... fint!" prøvede han at smile. "Sikker?" spurgte Maj og kiggede underne på ham. Niall løftede øjenbrynene; "Jaja."

Maj flettede sine fingre ind i hans og spurgte med det samme; "Niall dine hænder er helt svedige, hvorfor er du så nervøs?" Han bed mig nervøst i læben. "Jeg ... Jeg kan ikke fortælle dig det," svarede jeg. "Hvorfor ikke?" Han svarede ikke og trak hende med ud på gangen, hvorefter han låste døren. "Ligemeget hvad det er, skal det nok gå, skat," sagde hun da de stod inde i elevatoren. Han smilede svagt til hende som svar.

Da de sad nede i bilen spurgte Maj: "Vil du ikke nok fortælle mig hvor vi skal hen?" Hun lagde sin hånd på Nialls lår. "Nope," svarede han. Hun kørte sin hånd op og ned af låret på ham og til sidst lænet hun sig indover ham så deres hoveder kun var få centimeter fra hinanden. "Fortæl mig det," hviskede hun på en forførende måde. "Søde, nej," hviskede han tilbage. Hun sukkede. "Øv." Niall lagde sin hånd på hendes kind og trak hende ind i et kys.

Taxaen stoppede op og det betød de var der. Et sus gik igennem hans mave og han sank en klump. Bare tag det roligt, Niall. Det skal nok gå! tænkte Niall. Men alt skulle bare være perfekt, for det her skulle blive en mindeværdig aften.

Niall åbnede døren og gik ud, og derefter gik han hen for at åbne hendes dør. Maj trådte ud med et smil på læben. "Hvor er vi?" spurgte hun og kiggede på hendes kæreste. "Vend dig rundt," svarede han. Hun vendte sig derefter rundt og så Eiffeltårnet lige foran sig. "Wauw!" sagde hun og havde store øjne. "Hvor er det smukt, men skal vi der op?" spurgte hun nervøst. "Ja," svarede Niall og smilede. Hun bed sig læben. "Niall..." "Hvad?" spurgte Niall og tog hendes hånd. Taxaen kørte af sted. Han trak hende ligeså stille hen mod Eiffeltårnet.

 

"Jeg er bange," sagde Maj. "Hvorfor babe?" spurgte Niall. "Højdeskræk, du ved." Hun rystede svagt. "Det skal nok gå, jeg passer på dig!" sagde han og trykkede blidt hendes hånd. "Du smider mig ikke ned vel?" Hun kiggede seriøst, men også skræmt på ham. "Babe, det kunne jeg ikke finde på!" svarede Niall og kærtegnede hendes kind, da de stod stille midt på græsset. Maj sukkede nervøst og nikkede.

"Hvorfor er der ingen mennesker her omkring?" spurgte Maj og kiggede sig omkring, da de stod ved indgangen og skulle ind i elevatoren. "Øhm ..." prøvede Niall. "Øhm ... hvad Niall?" spurgte Maj. "Jeg har 'lånt' Eiffeltårnet her i aften," svarede han og smilede blidt. Elevatoren kørte langsomt op og man kunne hurtigt se ud over Paris. "Du har hvad?!" udbrød hun. Han smilede skævt. "Hvorfor?" spurgte hun. "Jeg vil gerne være alene med dig. Det her bliver en mindeværdig aften," svarede han og kiggede hende dybt i øjnene. Hun rynkede med brynene. "Oh," sagde hun. Maj prøvede at smile. "Men det skulle du altså ikke. Er det ikke ret dyrt?" Niall trak på skulderne. Lidt dyrt, var det vel, men han var ligeglad.

Elevatoren stoppede og en kvindelig stemme sagde "sal 1". Dørene åbnede sig selv. "Damerne først," sagde Niall og gav tegn. Maj gik først ud og så gik han ud.

"Kom." Han tog hendes hånd og trak hende med hen mod det bord der var dækket op til dem. Det var med direkte udsigt udover Paris. Dugen var hvid, der stod et par blomster på bordet, og et stearinlys. "Ej Niall," sagde hun da hun så bordet og maden. Hun smilede stort og han gengældte det. Han trak stolen ud for hende, og Maj satte sig ned.

 

Niall vidste det var snart, men han var så nervøs. Alt havde gået fint indtil nu. Han var så bange for at fejle, for at hun ville sige nej.

 

"Hvor er her smukt!" sagde hun under middagen. "Ikke ligeså smukt som dig," svarede Niall og kiggede på hende. Hendes kinder blussede op og han kunne ikke lade være med at smile endnu mere.

Sommerfuglene i hans mave gik amok, da han vidste at det var nu. Der var nu han skulle spørge hende. Han sank en klump. Det skal nok gå Niall. Han mærkede efter i min lomme, boksen lå der heldigvis stadig. Niall rejste mig op, og Maj kiggede med det samme underne på mig. "Hvor skal du hen?" spurgte hun med et lille smil. Han åbnede munden, men intet kom ud. Han gik hen foran hende, og gik ned på knæ. Maj tog sin ene hånd op til munden, hun vidste allerede hvad der skulle til at ske.

 

Niall tog hendes hånd i sine og sagde: "Maj, jeg elsker dig så højt ... Du betyder virkelig alt for mig. Du løfter min verden op, du er der for mig når jeg har brug for det. Og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dig ... Jeg ved godt vores forhold har op og ned ture, men du er perfekt for mig. Jeg kan ikke leve uden dig, jeg vil dele resten af mit liv med dig, så derfor ..." Han tog boksen op af min lomme og åbnede den, så ringen kom til syne. Nogle tåre løb ned af hendes kinder og det var lige før hun brød ud i gråd.

 

"Maj vil du gifte dig med mig?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...